Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Sean Connery og William Wallaces genfærd er uden tvivl skuffede over resultatet af folkeafstemningen om skotsk uafhængighed 18. september. Men resultatet har med et slag fjernet usikkerheden om de mulige konsekvenser i både Skotland og Storbritannien. Med skotternes nej til uafhængighed skal man nu ikke forholde sig til problematiske spørgsmål i relation til fx valutaer og Skotlands andel af Storbritanniens gæld. Der er heller ingen fare for, at skotske virksomheder og især skotske banker flytter syd for grænsen. Og endelig er der nu ikke længere grund til at frygte, at de fremtidige skotske olieindtægter ikke kan dække de offentlige udgifter lokalt.

Havde Skotland sagt ja til uafhængighed, ville den skadelige effekt af tabet af olieindtægter på betalingsbalanceunderskuddet i Storbritannien have været en væsentlig risikofaktor. I 4. kvartal 2013 udgjorde underskuddet hele 5,7% af BNP, hvilket er det største underskud siden 1950’erne. Det skønnes, at et uafhængigt Skotland ville have beholdt omkring ni tiendedele af de britiske olie- og gasaktiver. Øgede indtægter fra skotske banker og andre, der flyttede til England, ville derfor ikke kunne dække det tabte. Ifølge nogle skøn kunne det føre til, at det britiske underskud på betalingsbalancen steg til et helt uholdbart niveau på omkring 7% af BNP.
Hvis skotterne havde stemt for uafhængighed, havde investorerne formentlig holdt sig væk fra begge regioner, indtil der var mere klarhed over de langsigtede konsekvenser. I mellemtiden ville det britiske pund formentlig være blevet svækket betydeligt, og der ville være et opadgående pres på renterne. Øgede kapitalomkostninger ville ramme forbruget og virksomhedernes investeringer. Det ville underminere væksten, og økonomien kunne risikere at glide ind i recession. I det lys er det et stort held for Storbritannien, at resultatet blev et nej til løsrivelse.
 
Vil andre prøve lykken?
Flere regionale separatistbevægelser i euroområdet er nok også skuffede over resultatet. Det gælder ikke mindst i Catalonien, hvor efterdønningerne fra finanskrisen har givet fornyet fremdrift til uafhængighedsbevægelsen. En planlagt folkeafstemning 9. november er på regeringens anmodning blevet suspenderet af forfatningsdomstolen i Spanien. Domstolen skal nu vurdere, om afstemningen er forfatningsstridig. Ikke desto mindre truer Barcelona med at gennemføre afstemningen alligevel, om ikke andet så som en taktisk provokation af regeringen i Madrid.
Den folkelige opbakning til selvstyre i andre regioner i euroområdet (fx Flandern) er generelt lav, men det kan hurtigt ændre sig, hvis den økonomiske situation forværres. For tiden slås euroområdet dog med meget større udfordringer end en potentiel fragmentering af medlemslande, nemlig behovet for øgede investeringer og en lavere ledighed. Trods mulig forståelse for sagen kan euroområdet ikke i øjeblikket tillade regionale krav om uafhængighed at træde i forgrunden, når der er andre mere presserende problemer, der skal løses.
Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa