"Han faldt som et mammuttræ"

Danmark gik amok over os. De udsolgte det store stadion på ingen tid. Jeg havde ikke bokset i over et år, og jeg tænkte, at jeg kunne gå nogle runder med Brian Nielsen. Han var IBC-mester på det tidspunkt, men det var ret meningsløst. De kaldte ham Super Brian, og han havde vundet toogtres af sine treogtres kampe, men han havde ikke mødt stærke boksere, mens de var på toppen. Han havde vundet over Bonecrusher Smith, Tim Witherspoon og Larry Holmes, men de var på vej nedad, da han havde bokset mod dem. Han var en stor dreng, hundrede enoghalvfems centimeter og hundrede atten kilo, så jeg havde en stor målskive at sigte efter.
Jeg straffede ham med slag til kroppen i første omgang, og med få sekunder tilbage af tredje omgang sendte jeg ham i gulvet med en serie knusende slag. Han faldt som et mammuttræ. Hvis rebene ikke havde taget af for faldet, tror jeg, at han havde flækket ringen i to dele. Det var kun anden gang i karrieren, at han var i gulvet. Jeg hyggede mig i ringen. Jeg havde taget nogle kilo på, angiveligt fordi han var så tung, men det var reelt, fordi jeg ikke havde trænet ret meget til kampen. Jeg vejede hundrede otte kilo, hvilket var min tungeste kampvægt nogensinde, så jeg ville gå nogle runder.
Jeg tævede ham rundt i ringen de første seks omgange. Da vi skulle ud til syvende omgang, blev han bare siddende på sin stol. Han havde en flænge over sit venstre øje, og jeg havde arbejdet på flængen gennem hele kampen. Han sagde til kamplederen, at han ikke kunne se ud af øjet, men han var bare slidt ned. Han var en rar fyr.

 

Mike Tysons selvbiografi kan købes hos Saxo.

 

Havde tiger som kæledyr
Jeg var tættest på den hvide tigerunge, jeg kaldte Kenya. Hun fulgte mig overalt og sov endda hos mig i sengen. Folk, der var vant til at arbejde med vilde dyr, kunne ikke begribe det forhold, jeg havde til hende. De sagde, at i tredive år havde de aldrig set en hvid tiger følge nogen rundt, som hun gjorde med mig. Hvis jeg havde en pige med hjemme, låste jeg Kenya inde i hendes udendørs bur, og så peb hun. På de varme sommeraftener hvor hun var i brunst, peb hun også, indtil jeg kom ud og kløede hende på maven.

 

Jeg hadede, når min mor tog ind på politistationen og gennemtævede mig. Bagefter drak hun sig fuld med veninderne og fortalte om, hvordan hun havde tævet mig. Jeg lå sammenkrøbet i hjørnet og prøvede at beskytte mig, når hun angreb mig. Det var voldsomt traumatiserende. Selv i dag kan jeg kigge hen i hjørnet af et rum og være nødt til at kigge væk, fordi det minder mig om alle de tæsk, min mor gav mig. Hun var ligeglad med, om hun tævede mig hos grønthandleren, på gaden, foran mine skolekammerater eller i retten. Politiet var i hvert fald ligeglade. En dag de skulle skrive en rapport om mig, kom min mor ind og gav mig så mange tæsk, at de ikke engang noterede mig.

 

Da tredje omgang begyndte, var jeg rasende. Jeg var så ivrig efter at bokse, at jeg forlod ringhjørnet uden min tandbeskytter, men Richie kaldte mig tilbage og satte den i min mund. Jeg ramte Holyfield med et par hårde slag. Publikum begyndte at gå amok. De kunne mærke, at kampen havde ændret karakter. Så begyndte han at nikke skaller igen. Jeg følte mig svimmel, som om jeg havde fået et blackout, men min vrede og adrenalin fik mig tilbage. Jeg var klar til at slå ham ihjel. Alle, der kiggede på, kunne se, at han nikkede skaller. Jeg var rasende. Jeg var en udisciplineret soldat, og jeg mistede besindelsen. Så jeg bed ham i øret.
Folk tror, at jeg spyttede tandbeskytteren ud for at bide ham, men det var ikke derfor. Fra da af kan jeg ikke huske ret meget, fordi jeg var så rasende. At dømme ud fra videooptagelserne må jeg have spyttet stykket af hans øre ud på gulvet, for jeg pegede på det. “Sådan, tag den.” De fandt faktisk det stykke efter kampen og forsøgte at sy det på igen, men det ville ikke sidde fast.

 

I sin selvbiografi fortæller Mike Tyson om den berygtede kamp, hvor han bed Evander Holyfield i øret.