Kultur- og erhvervsturisme i Málaga når nye højder

 

Kongrescentret sprudler af aktivitet. Museerne er fyldte. Nye hoteller slår dørene op, og Málaga by regner med at nå over 1 million gæster i år.

 

Torremolinos gik solo
Til komunalvalget i Málaga i 1995 gik Partido Popular til valg på at renovere den gamle bydel, som var præget af utallige forladte og faldefærdige bygninger. Dertil en række andre initiativer, som skulle fremme turismen i byen. På det tidspunkt var netop denne industri i Málaga nær nul og byen havde kun to større hoteller. Flere turistguider nævnte knapt Málaga by, men anbefalede direkte, at man som turist hurtigst burde søge mod kysten. Málaga havde ellers haft masser af turisme, men kun frem til 1987. Indtil da levede man godt af de mange gæster, der besøgte Torremolinos, som hørte til Málaga. Men så fik Torremolinos “selvstændighed”, bl.a. grundet sit høje indbyggertal, og Málaga mistede sin turisme. Partido Popular vandt komunalvalget i ’95, og lige derefter stiftedes rådet CIEDES, som ifølge byens turistråd “Área de Turismo” er den store milepæl bag de mange projekter, som i dag er blevet iværksat.

 

 

Slut med politiske slagsmål
“Mange projekter går i stå, fordi politikerne ikke kan blive enige. Det er ikke sket i Málaga takket være CIEDES. Rådet er nemlig sammensat af folk fra kommunen, Junta de Andalucía og repræsentanter fra alle politiske partier, arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og universitetet. Alle bliver hørt og det skaber forståelse for vigtigheden af turismen og de mange nye projekter,” forklarer Francisco Pastor, som er pressechef i Málagas turistråd. Han understreger, at takket være CIEDES og den aktive involvering af alle parter, vil selv et nyt bystyre næppe ændre de ambitiøse byplaner for turismen. Men forståelsen har ikke altid været intakt: “I midten af 90’erne vurderede man, at man ikke kunne og ville konkurrere med den traditionelle “Sol & Playa” og golfturisme, som findes langs hele Costa del Sol. I stedet ville man satse på kultur og erhverv, og det var helt nyt og ukendt for mange. Men heldigvis fik flertallet ret,” beretter Francisco Pastor.
Udover at renovere den gamle bydel havde det nye projekt fire vigtige milepæle: Erhverv, kultur, sprog og krydstogter.

 

 

Business first
En af de største investeringer bag kommunens storstilede projekt er kongrescentret, som blev indviet i 2003. Kongrescentret er 100% kommunalt ejet og finansieret, og et vigtigt alternativ til det “gamle” kongrescenter i Torremolinos, som Málaga kommune også mistede ved “skilmissen” i ’87.
Meget tyder på, kommunen havde læst godt på lektien, for allerede i årene op til indvielsen havde man stiftet Málaga Convention Bureau og ansat seks mand, som udelukkende arbejder på at få konferencer, messer, seminarer og udstillinger til kongrescentret. Alene i 2014´s første fire måneder har man afviklet 33 konferencer med i alt over 20.000 deltagere. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år. Den største konference har været “Foro Samsung” med næsten 10.000 distributører og journalister. Kongrescentret har pt. over 200 oplæg ude hos virksomheder, som overvejer at lægge deres kommende konference i Málaga. Den store og stigende erhversturisme smitter naturligvis af på byens øvrige næringsliv. “Byplanen blev også revideret i midten af 90’erne, så der blev plads til flere hoteller både i og udenfor byen. Tilmed blev det administrativt lettere at komme igang med byggeri, og skattemæssigt blev det gjort mere attraktivt for hotelejerne at investere i Málaga,” forklarer pressechefen for Turistrådet, mens han fremviser de flotte tal for turismen:
I år 2000 havde Málaga 379.000 hotelboende turister. I 2013 hed tallet 955.000 og man føler sig sikker på, at runde 1 million turister i år. Tilsvarende er antallet af hoteller – alle kategorier og størrelser – steget fra 24 i år 2000 til 61 i 2013. Tallene viser også, at turisten i Málaga tager mellem to og tre overnatninger. Ganske typisk for en erhvervsturist og for en turist, der ønsker et såkalt “City-Break”, eksempelvis for at besøge byens mange museer.

 

 

Tid til kultur
Málaga er Picassos fødeby, og ingen kan i dag forstå, hvorfor man ikke tidligere har draget fordel af dette. Indtil starten af 90’erne var Picassos barndomshjem på Plaza de la Merced i Málaga centrum en frugt- og grønthandel. “Det kan man godt trække på smilebåndet af i dag, men sådan var det. Der var ikke meget at komme efter i Málaga rent kulturelt. Overtagelsen og restaureringen af Picassos barndomshjem var det første store projekt fra kommunens side og et klart signal om, at man ville noget med kulturen nu,” beretter Francisco Pastor fra Turistrådet og fortsætter: “Derefter kom det “rigtige” og langt større Picasso museum i det gamle jødekvarter. Og siden da har kulturen i Málaga blomstret langt bedre, end vi nogensinde havde turde håbe på.”
Málaga har i dag 28 museer og mindst tre til ser dagens lys i 2015. Og det er ydert ambitiøse projekter anført af museet “Bellas Artes del Siglo 19”, hvis udstilling vil være på niveau med selve Prado museet i Madrid. “Vi får et gyldent trekløver med dette museum, Picasso og Carmen Thyssen museet. Vores seneste analyser viser, at hele 70% af byens turister kommer hertil grundet vore kulturelle tilbud, så også her er vi inde i en god og spændende udvikling,” beretter Francisco Pastor. Han kan også fortælle, at byens kulturliv har klaret sig forholdsvis godt igennem krisen. Kun enkelte projekter er nemlig blevet forsinkede eller udskudt, men ingen er blevet droppet. Mange af de store projekter blev finansieret inden den finansielle krise brød ud. Dertil kommer, at der bag mange museer og andre kulturelle tiltag også står private fonde.
Francisco Pastor runder af med en opsigtvækkende betragtning: “Kultur behøver ikke koste kommunen og borgerne dyrt. Har man et interessant museum, eller et velfungerde kongrescenter, er der intet til hinder for, at det kan give overskud.”
Overskud har man i alt fald masser af i Málagas turistråd. De turistguider, der tidligere let sprang over Málaga by, publicerer i dag store artikler om byens mange tilbud. Og ambitionerne er store – voldsomt store. Inden for de næste ti år, skal Málaga op i Top 10 over Europas mest besøgte byer.

 

 

Málagas turistråd gør også en aktiv indsats for at få de mange europæere, amerikanere og asiater, der ønsker at lære spansk, til byen. Derfor er man bl.a. med på sprog- og rejsemesser verden over. Også her har anstrengelserne givet resultat. Sidste år læste 24.000 udlændinge spansk i Málaga. Dermed er Málaga den by i Andalusien, der har flest sprogstuderende og på landsplan er byen nummer to – kun overgået af Salamanca. “Det er et interessant segment, for en sprogstuderende bliver i byen i flere måneder. Derudover er de unge jo fremtidens turister, for vi tror stærkt på, at de studerende kommer tilbage som turister på et senere tidspunkt”, fortæller pressechefen for Málagas turistråd. Málaga by har i dag 17 private sprogskoler udover universitetet, som også tilbyder sprogundervisning.

 

 

Krydstogskibene
Byen har åbnet sig mod havet. En trist og forladt industrihavn er blevet til en flot og spændende lystbådehavn. Fra år 2000 har Málagas byråd arbejdet på det ambitiøse havneprojekt, som også skulle åbne mulighed for at tage imod de store krydstogskibe og dermed flere turister. “Man behøvede blot rette blikket mod De Kanariske Øer, Palma de Mallorca, Barcelona og Valencia for at få blod på tanden,” fortæller Francisco Pastor fra Málagas turistråd. Der skulle dog gå 12 år, før projektet blev til virkelighed. “Havneprojektet ligger hverken økonomisk eller juridisk indenfor kommunens handleområde. Det er ministeriet for indfrastruktur og offentlige anlæg, som hører under regeringen i Madrid, der skal vedtage og finansiere den type projekter,” forklarer pressechefen og fortsætter: “I en tid med voldsomme investeringer og store landsdækkende projekter indenfor infrastrukturen fik vores projekt ikke første prioritet. Men i 2012 stod den nye havn, Muelle Uno, klar og den vil fortsat udvikle sig,” slutter Francisco Pastor. På bare to år er Málagas lystbådehavn vokset til at blive landets femte største målt på antal turister fra krydstogskibene. 390.000 turister kom til byen via søvejen i 2013 og for indeværende år runder man de 400.000. Havde operatøren Royal Carribian ikke ændret sine planer, havde yderligere 180.000 turister slået en smut forbi byen i løbet af året. Fra turistrådet forsikrer man dog, at man er i fuld gang med at få samarbejdsaftaler i stand med nye selskaber.