Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 146107136
 
En dropfod er en generel betegnelse for manglende eller nedsat evne til at løfte den forreste del af foden op. Lidelsen skyldes en svaghed eller lammelse i musklerne i underbenet. Årsagen kan være af neurologisk, muskulær eller anatomisk karakter.
Behandlingen af dropfod tager udgangspunkt i årsagen til lidelsen.
Dropfod skyldes typisk svaghed, skader eller lammelser i de muskler, der løfter foden. I andre tilfælde kan dropfødder skyldes problemer i rygsøjlen eller hjernen.
Dropfod kan være midlertidig eller permanent. Behandlingen foregår typisk vha. skinner, ortopædiske hjælpemidler og fysioterapi.
 
Symptomerne på dropfod kan være:
• Besvær ved at løfte den forreste del af foden (i nogle tilfælde det eneste symptom på dropfod).
• At løfte låret højere og at bøje knæet mere end ved normal gang (på det ben hvor dropfoden er) – som hvis man går op ad trapper.
• At trække foden efter sig, når man går.
• Det kan være svært at gå op ad trapper pga. den manglende kontrol af forfoden-
• At foden “klasker” mod gulvet, når man går.
• At tæerne ikke kan bøjes opad.
• Svaghed, kilden, nedsat følelse eller smerter i foden.
• At man ikke kan gå normalt – dvs. hvor fodens jordkontakt er i rækkefølgen: hæl-forfod-tæer.
 
Dropfod rammer typisk kun den ene fod, men det kan være begge.
Hvis man har mistanke om at have dropfod – og f.eks. oplever nogle af ovenstående symptomer – bør man opsøge læge.
 
Årsag
Dropfod forårsages typisk af svaghed eller lammelse i musklerne under knæet, der bl.a. er med til at løfte den forreste del af foden. I nogle tilfælde kan dropfod desuden udløses af skader eller sygdomme, der rammer lænderyggen, rygsøjlen eller hjernen.
Den specifikke årsag til dropfod varierer i øvrigt meget. I mange tilfælde er årsagen neurologiske-, muskulære eller anatomiske problemer – evt. i kombination.
 
Typiske årsager: Muskelskader eller muskelsvaghed, nerveskader eller tryk på nerver, skader eller tryk på blodkar, lidelser og sygdomme, der rammer muskler eller det perifære nervesystem eller lidelser og sygdomme, der rammer det centrale nervesystem. Det kan også skyldes MS, diabetes svulster osv.
 
Diagnose
Diagnosticering af dropfod tager almindeligvis udgangspunkt i patientens sygdomshistorik samt en fysisk undersøgelse. I nogle tilfælde kan man scanne og undersøge nervefunktionen nærmere.
En hurtig test, der kan anvendes til indikere, om der er tale om dropfod eller ej, er at prøve at gå på sine hæle – hvis ikke man er i stand til at gå på hælene (uden at forfoden rører gulvet), er det muligt, at man har dropfod.
 
Behandling
Hvis årsagen behandles, kan dropfoden forbedres eller endda forsvinde helt.
Følgende behandlingsmuligheder kan anvendes ved dropfod: Benskinner (dropfodsskinner) eller andre støttende hjælpemidler, skoindlæg og andre ortopædiske hjælpemidler, nervestimulation vha. elterapi, akupunktur eller lignende, operation eller fysioterapi og øvelser, der styrker musklerne i og omkring foden og benet. Genoptræning af hele foden med fokus på den neuromuskulære aktivering af de ramte muskler.
Prognosen for dropfod afhænger – ligesom behandlingen – meget af årsagen. Dropfod forårsaget af nerveskader kan som regel behandles og patienten kan typisk genvinde hel eller delvis kontrol over foden.
Patienter der har dropfod som følge neurologiske sygdomme, skal ofte leve med dropfod resten af livet, men der kan opnås en større eller mindre forbedring vha. fysioterapi og genoptræning.
 
Af fysioterapeut Rikke Markussen, Centro Sanum

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa