Mange har fordomme om, at spanske hestestalde har dårlige forhold og at behandlingen af hestene nærmer sig dyrplageri. Men det er ikke tilfældet alle steder, mener danske Henriette Dideriksen, der selv er hesteejer og nyder at ride i Andalusiens skønne natur.
Solens stråler varmer på den ellers kølige decemberdag, fuglene kvidrer lystigt fra træernes toppe, og nede langs jorden overdøves bækkens rislen kun af lyden af hestehove på grusstien. Et øjeblik havde jeg glemt, hvor dejligt afslappende den velkendte gyngende rytme på hesteryg kan være. Jeg er blevet inviteret ud på en ridetur af Henriette Dideriksen, der fører an på sin hest Talento og leder os ned på en betagende rute ad Arroyo de los Pilones, som ligger blot et stenkast fra den spanske stald, Yeguada el Santiaguillo, hvor Talento står opstaldet.
“Jeg foretrækker at ride i naturen, og derfor er de smukke omgivelser her bestemt en af fordelene ved at have sin hest opstaldet på Yeguada el Santiaguillo,” siger Henriette Dideriksen og fortæller, at hun som skandinavisk hesteejer i Spanien har mødt mange fordomme om opstaldning i spanske stalde. “Mange skandinaver har forestillinger, om at spanske stalde er dårlige stalde med usle forhold, hvor dyrevelfærden nedprioriteres, og hestene oftest behandles med hårdhændede metoder. Yeguada el Santiaguillo er en af de stalde, som gør op med fordommene. Her er gode faciliteter, og hestene kommer dagligt på fold, og de får muget ud og lagt frisk halm i deres bokse hver dag. Hestene bliver behandlet med omsorg og respekt, og ejerne af stalden har selv heste, som de anser som en del af familien,” fortæller Henriette Dideriksen, mens Talento og ‘min’ hest Rubio fornøjede skridter gennem det rislende vand fra bækkene, der slanger sig i Arroyo’en.
Yeguada el Santiaguillo-stalden ejes af spanske Christobal Porras og hans hustru Kathy. Christobal Porras har specialiseret sig i hestevognskørsel, men træner og tilrider også heste. “Christobal har et særligt ømt punkt for hestene, og det er dejligt at vide, at min hest er i gode hænder, når jeg er ude at rejse eller i perioder er forhindret i at besøge min hest. Både han og Kathy er meget hjælpsomme, hvis man har brug for hjælp eller ønsker rideundervisning på sin hest,” siger Henriette Dideriksen og tilføjer, at hesteejerne på stedet oplever stor frihed og forståelse for deres individuelle ridestil.
“Der er intet snobberi, og ingen krav om obligatorisk undervisning eller favorisering blandt rytterne og deres heste. Her er plads til hesteejere af alle køn, aldre, og nationaliteter, uanset om du har en skovturspony eller en toptrænet springhest,” siger Henriette Dideriksen og må i samme øjeblik berolige Talento, som springer til siden, da Rubio ser sig sur på ham og sparker ud efter ham.
Krisen påvirker ikke hestenes vilkår Tilbage ved stalden sadler vi hestene af og går en tur rundt om den gule staldbygning til banerne og foldene, hvor hestene nyder solskinnet og den friske luft. Alle hestene ser sunde og velplejede ud, og både inden- og udenfor staldboksene er der rent og ryddeligt. Gulvene i hesteboksene er dækket af et tykt lag solgult halm, som sender en frisk duft ud i stalden. Flere af boksene står dog tomme, rengjorte og klar til at huse nye heste. “Da krisen satte ind, var der mange af lejerne, som ikke længere havde råd til at beholde deres heste, og hestene blev flyttet fra vores stald. Nogle blev solgt, andre udlånt, og manglen på lejere begynder at gøre det svært at få tingene til at køre rundt for staldens ejere,” siger Henriette Dideriksen med en bekymret mine og fortsætter: “Krisen har dog ikke påvirket hestenes vilkår, hvilket er meget sigende for Christobal og Kathys prioriteringer.”
Henriette Dideriksen tror først og fremmest, at det er fordommene og myterne omkring spanske hestestalde, som afholder især skandinaver fra at opstalde på mindre, private stalde som Yeguada el Santiaguillo. “Det er en skam, da det oftest bedre kan betale sig at opstille hos de mindre, private stalde. Hesteejeren frygter måske bare, at lavere opstaldningspriser betyder ringere faciliteter og behandling af deres heste, hvilket bestemt ikke er tilfældet her,” siger Henriette Dideriksen, og hun håber, at flere hesteejere vil give Yeguada el Santiaguillo og andre private spanske stalde en chance for at aflive de eksisterende myter og fordomme.
Faktaboks: Yeguada el Santiaguillo ligger i Entrerios-området lidt nord for Urbanización Cala Golf, Mijas. Opstaldning koster 300 euro om måneden, og det er inklusiv foder, udmugning, halm osv.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.