Ny gigtbehandling kan hjælpe hunde på fødderne igen

Ny gigtbehandling kan hjælpe hunde på fødderne igen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
hund
 
Der findes nu et nyt medikament, der kan reducerer betændelse og behandle den underliggende årsag til gigt, nemlig det beskadigede brusk.
Hvis din hund pludseligt begynder at gå langsomt, eller hvis den viser smerte, når den står op, hopper eller går, er der med stor sandsynlighed tale om betændelse i leddene (gigt). En ud af fem store hunde vil med tiden komme til at lide af gigt.
Hvis brusken er rask, kan knoglerne i leddene nemt bevæge sig. Men hvis brusken bliver beskadiget, vil der opstå betændelse. Brusken vil langsomt blive mere og mere ødelagt, og det samme gælder leddene.
Der er mange faktorer, der kan forøge en hunds risiko for at få gigt. Genetiske sygdomme, problemer med leddene på grund af tidligere skader i for eksempel ledbånd, dysplasi i hofte eller albue samt generel slid på grund af for megen motion. Overvægt er ligeledes årsag til gigt.
 
For kun få år siden behandlede dyrlæger normalt smerter forårsaget af gigt med anti-inflammatorisk og smertestillende medicin. Der blev også fokuseret på vægttab, kontrolleret motion og i værste fald et kirurgisk indgreb.
Men nu anvender dyrlægerne en helt anden måde til at behandle hunde med gigt. Der findes nu langt flere medikamenter, der kan anvendes. Den største nyhed er produkter med polysulfaterede glykosaminoglycan, der kan anvendes ved indsprøjtning. Disse medikamenter reducerer den smertefulde betændelse, forhindrer brusken i at blive beskadiget, samtidig med at væsken omkring leddene og brusken stimuleres.
Dyrlægen behandler hunden med indsprøjtningen fire gange med et interval på fem dage. Ifølge dyrlæger og hundeejere reagerer 75 procent af hundene, der behandles på denne måde positivt, og 60 procent heraf viser tydelige tegn på bedring allerede efter den første behandling. Der kan dog være tilfælde, hvor hunden skal have en ny indsprøjtning efter seks måneder.
 
Ifølge en undersøgelse foretaget på University of Guelp i Ontario, Canada, hvor kirurgisk og medicinsk behandling blev sammenlignet hos hunde, der lider af orthopediale problemer i albuen, viste det sig af den medicinske behandling gjorde, at hundene hurtigere kom på benene i forhold til et kirurgisk indgreb. Efter ni måneder blev hundene igen undersøgt, og der var ingen forskel på de hunde, der var blevet medicinsk eller kirurgisk behandlet. Som dyrlæge er det rart at have flere forskellige behandlingsmetoder tilgængelige. Samtidig er dyrlægerne nu også i stand til at starte behandling af gigt allerede hos unge hunde. Men der er også mange gode behandlingsmetoder for hunde oppe i alderen, der leder af kroniske smerter på grund af gigt.
 
Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333
Af Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa