For en stund er et lille stykke dansk kultur rykket til storbyen Madrid. På museet Matadero Madrid udstiller Andrés Senra sin personlige skildring af fristaden Christiania frem til den 5. januar. Udstillingen, der hedder “Kommune”, består af akvareller, videoer og fotos, som skildrer christianitternes egen opfattelse af livet som fristadsborger. La Danesa har talt med Andrés Senra om hans syn på Danmark og på Christiania.
Bag den lille bådhavn med de små farvede huse på Christianshavn ligger Københavns fjerdestørste turistattraktion, Christiania. Stedet er kendt for blandt andet Pusher Street og koncerthallen “Den Grå Hal”, hvor kunstnere som Bob Dylan har givet koncert. Men de 34 hektar huser mere end blot hashboder og spillesteder. Det er også hjemsted for ca. 850 beboere, der lever et liv i fællesskab og frihed.
Ubetinget frihed skaber også problemer Hvor harmonisk hverdagen på Christiania end lyder, så har mange af beboerne også frustrationer i forbindelse med livet som christianit, fortæller Andrés Senra, der i forbindelse med projektet flyttede ind i et lille hus på fristaden i marts 2013. “Frihed er godt, men det er også hårdt, når alle beslutninger skal tages i fællesskab. I vores vestlige samfund er vi vant til at stemme ved valg hvert fjerde år, men på Christiania er der valg om alt hele tiden, og alle har en stemme. Og noget af det, som har overraket mig meget, er, hvor forskellige holdningerne er, hvilket uden tvivl gør processen meget svær,” lyder det fra kunstneren.
Andrés Senra er fascineret af, hvordan et samfund som Christiania, hvis ideologi er baseret på ubetinget frihed, kan fungere. Udstillingen viser, hvordan den enkelte Christianit oplever at bo et sted, der er så anderledes, og består af personlige beretninger om, hvilke positive og negative sider et liv på fristaden indeholder.
En af personerne fra projektet fortæller: “Nogle gange kan det godt ærgre mig, at jeg er vokset op her, for det har givet mig et meget snævert syn på samfundet. Jeg ser det kun fra dette synspunkt.”
Mens en anden siger: “Jeg har forsøgt at leve i samfundet udenfor. Jeg forsøgte virkelig, men det fungerede ikke. Måske vil jeg kunne bo på en lille ø… Og dette sted er lidt ligesom en ø.”
Christiania er et eksempel den danske mentalitet Andrés Senra kan godt forstå, hvorfor nogen opfatter Christiania som et øsamfund. For ham minder stedet nemlig om Thomas Mores kendte værk, Utopia, der handler om en imaginær ø med en ny statsopbygning. Et sted, som bygger på idéen om social lighed og at give afkald på den private ejendomsret. Med udgangspunkt i den ideelle samfundsopfattelse ønskede Senra at skabe en refleksion hos beboerne i forhold til, hvad de synes er godt, hvad de ville ændre, og hvilke begrænsninger der findes som borger på Christiania. På den måde ville han skabe en ny utopi med Christiania som udgangspunkt. “Fra et kunstnerisk perspektiv ville jeg undersøge, hvad der skulle til for at forbedre en allerede eksisterende utopi og på den måde skabe en utopi i utopien. Det viser, at det ideelle samfund ikke eksisterer, selvom det kan se sådan ud udefra.”
For Andrés Senra er Danmark og Christiania to ting, der hænger uløseligt sammen. Han tror ikke på, at et sted som Christiania ville kunne eksistere i andre lande end i Danmark, da det kræver en helt speciel mentalitet, for at et samfund som fristaden kan opstå og få lov til at eksistere. “Min opfattelse er, at man i Danmark værner meget om den personlige frihed, og der er stor plads til forskellige levemåder. Danskerne er for mig et fantastisk folkefærd. De er åbne og imødekommende og slet ikke kolde, som man ellers ofte hører. I min optik er danskerne Nordens latinoer.”
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.