Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 132914387
“Skyggebanker” er et relativt nyt begreb i finansiel sprogbrug. Skyggebanker er finansielle institutioner uden for det almindelige banksystem (fx hedgefonde), som ikke har banklicens og ikke modtager indlån. Disse skyggebanker er ikke underlagt regulering og tilsyn på samme måde som almindelige banker.

I et bredere perspektiv udfører mange almindelige, regulerede banker dog også skyggebankaktiviteter. Det gælder især i USA, hvor navnlig investeringsbanker og andre regulerede kreditformidlere bidrog betydeligt til finanskrisen i 2008. Der blev ikke ført offentligt tilsyn med disse aktiviteter, fordi de i modsætning til aktørernes kerneaktiviteter ikke var underlagt regulering.
 
I kraft af den mindre regulering kan skyggebanker operere uden at tage hensyn til almindelig bankpraksis og standarder. Og fordi de ikke er underlagt regler, der pålægger dem at have en vis kapitalbuffer, kan skyggebanker geare (bruge lånte midler, dvs. gældsfinansiere) deres aktiviteter i langt højere grad end regulerede banker. Gearing kan betyde større gevinst i gode tider, men også give alvorlige tab, hvis det går galt. I værste fald er der risiko for, at hele banksystemet kollapser, da skyggebankernes aktiviteter på et eller andet tidspunkt i kreditformidlingskæden involverer almindelige banker. Og fordi de ikke er en del af det formelle banksystem, løber skyggebankerne en særlig risiko, da de ikke kan få krisehjælp fra centralbankerne.
Men ansvarligt udført kan skyggebankernes virksomhed være en fordel for økonomien. Mange skyggebanker er fx villige til at låne penge til privatpersoner og små virksomheder, som måske har svært ved at hente finansiering fra de traditionelle banker, som er mindre risikovillige.
 
Kina risikerer at skylle barnet ud med badevandet
Ikke desto mindre giver den manglende regulering af skyggebanksystemet grund til bekymring ikke mindst i Kina, hvor en parallel skyggesektor er vokset kraftigt frem primært på grund af indførelsen af grænser for såvel udlånsrenten (p.t. minimum 6%) og indlånsrenten (p.t. maksimum 3%). Da de kinesiske skyggebanker tilbyder mere attraktive renteniveauer, og det lokale marked for kommuneobligationer er relativt underudviklet, bruger både privatpersoner, virksomheder og lokale myndigheder i stigende grad skyggebankerne som alternativ til de statsejede banker.
Resultatet har været en markant stigning i gældsætningen i Kina, og det er en af grundene til, at de kinesiske myndigheder har tøvet med at lempe pengepolitikken for at stimulere væksten. Man har i stedet valgt at indføre særlige skattelettelser for mindre virksomheder og eksportører og øge de offentlige udgifter (fx jernbanebyggeri). Kina ønsker at begrænse skyggebankernes virksomhed. men i takt med at væksten bliver investeringsdrevet frem for forbrugsdrevet, kan en for voldsom fremfærd over for skyggebankerne resultere i en kreditklemme, der er så alvorlig, at den underminerer den langsigtede vækst i økonomien.
Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa