Anni’s Vitalshop genåbner i Mijas Costa Da Euromarket blev solgt til supermarkedskæden Carrefour og den omfattende ombygning gik i gang, måtte lejerne langs facaden se sig nødsaget til at lukke deres forretningerne. Anni’s Vitalshop var en af dem. “Vi var rigtig glade for at være i Euromarket, så først ærgrede det os selvfølgelig, at vi måtte lukke”, siger Anni Dahms, der er indehaver af helsekostbutikker i Nerja, Fuengirola og Elviria. “Nu ser det imidlertid ud til, at vi er klar til at åbne i vores nye lokaler i Carrefour d. 9. januar, og det glæder vi os meget til. Et nyt, lækkert og lidt større lokale venter på at blive taget i brug. Det er meget spændende”, siger Anni Dahms, der sammen med sin stab glæder sig til at byde velkommen i Anni’s Vitalshop i Carrefour, Mijas Costa i det nye år.
LOFT & Roomers udvider med en ny butik på Mijas-vejen
Fredag den 15. november åbnede den danske møbelbutik LOFT & Roomers endnu en butik, denne gang på Mijas-vejen. Den første butik åbnede for et år siden i Marbella og har været en stor succes, derfor blev det hurtigt besluttet at åbne en butik mere, så hele kyststrækningen er dækket. Den nye lækre butik måler hele 1.200 kvadratmeter fordelt over tre etager. Her finder man et stort udvalg af danske kvalitetsmøbler i alt fra klassisk til moderne stil samt havemøbler, lamper, pyntegenstande og meget mere. LOFT & Roomers tilbyder også komplette møbelpakker inklusiv gardiner og køkkenudstyr. Samtid har LOFT & Roomers fået større lagerfaciliteter og vil fremover være lagerførende på alle senge i sortimentet fra Hilding Anders/HUMA. Samtidig har LOFT & Roomers fået en ny leverandør, House Doctor. Butikschefen for den nye butik på Mijas-vejen er Lars David Nielsen, der har mange års erfaring indenfor møbelbranchen i Danmark som afdelingschef for Idemøbler. Han vil sammen med de to spanskbosatte sælgere, danske Jesper og svenske Maria, sørge for kunderne i Mijas/Fuengirola-området. Besøg LOFT & Roomers i Mijas eller Marbella eller se www.loftroomers.com.
Populært Mini Fashion Show var et stort trækplaster
Da Marbella Classic Golf den 11. november slog dørene op til en herlig mandag, stod masser af forventningsfulde kunder og ventede, og ved frokosttid var over 50 personer allerede kommet. Det store trækplaster de mandag var efterårets Mini Fashion Show, og ved flere lejligheder blev der vist nye modeller af de nye golfkollektioner. Blandt andet var blver fremvist tøj fra de populære mærker Masters og Daily Sports. Og den absolutte nyhed og højdepunktet, som mange af gæsterne ventede på, var præsentationen af Dailys High Summer Collection, som Marbella Classic Golf var stolte over at kunne vise frem. Marbella Classic Golf er nemlig den første butik i hele Spanien, som har fået specialkollektionen fra Daily. Tøjet er i øvrigt specialproduceret til de sydeuropæiske lande. I løbet af hele dagen strømmede både faste og nye kunder at strømme til den populære butik, der ligger ved Centro Plaza i Nueva Andalucía. Mens kunderne kiggede på modenyhederne, prøvede de nye modeller og stod i lange køer, blev de budt på boblende cava og lækre minitapas. Og der var selvfølgelig også alkoholfrie drikke og kaffe til dem, der ønskede det. Hos Marbella Classic Golf takker man og glæder sig over, at så mange, både kvinder og mænd, kom og tog del i golfens modenyheder. Samtidig opfordrer de kunderne om at holde øje med hjemmesiden, www.marbellaclassicgolf.com, efter næste Coffee Morning – endnu en god måde at blive opdateret om den nyeste mode, mens du mingler og shopper.
Fastighetsbyrån, nu åben i Fuengirola! Den 6. november var der stor glæde, da Fastighetsbyrån inviede endnu et kontor på Costa del Sol. Det er det tredje på kysten, og i spidsen står franchisetager Niclas Uddén, som glad hilste alle velkommen på åbningsaftenen. “Det føles fantastisk endelig at stå her. Det har betydet uger med ihærdigt arbejde at få alt til at falde på plads, og vi har siddet og arbejdet på kontoret, indtil det sidste blev færdigt, og nu er det altså klar,” sagde Niclas Uddén, mens gæsterne blev underholdt af levende, spansk guitarmusik, og gjorde sig bekendte med kontorets øvrige personale, der inkluderede en del kendte ansigter, og nød cava og pinxos. “Vi er seks personer, der arbejder på kontoret og fokus ligger lige nu på at få de rette ejendomme for vores kræsne skandinaver – vores primære målgruppe. Allerede nu har vi mange attraktive ejendomme, mest i det centrale Fuengirola, Los Boliches, La Cala, Torrequebrada, Riviera del Sol og Benalmádena, og jeg ser frem til at give den bedste service til alle vores skandinaviske kunder”, forsatte Niclas Uddén, som er uddannet jurist, og tidligere har drevet egne forretninger, heriblandt også ejendomsprojekter.
Atmosfæren hos Fastighetsbyrån i Fuengirola gennemsyres af positivisme, kvalitet og tryghed og med Fastighetsbyråns stærke brand, kontorets beliggenhed og de store udstillingsvinduer ud til hovedgaden sigter de nu efter at kunne finde den perfekte bolig til dig, der søger et sted på Costa del Sol.
Du kan finde Fastighetsbyrån Fuengirola i krydset mellem Avenida Ramon y Cajal 7 og Calle Salvador Cortes 1, for enden af en af de nye boulevarder, der fører ned til stranden, i centrum af Fuengirola.
Nyt ansigt hos Clinica Dental Noruega Næste gang du besøger Clinica Dental Noruega i Fuengirola, kan du meget vel blive mødt af et nyt ansigt. For klinikken har fået en ny medarbejder. Danske Mogens Brunhøj er netop begyndt, og han kommer hovedsageligt til at tage sig af de danske patienter. Den danske tandlæge er blevet ansat, fordi klinikken oplever større og større efterspørgsel på tandlægeydelser, og samtidig skal en ekstra tandlæge sørge for, at den høje kvalitet og de korte ventetider kan fortsætte, fortæller tandlæge hos Clinica Dental Noruega, Catharina Hvid-Hansen. “Jeg tror ikke, jeg har oplevet så kraftig en stigning i antallet af nye patienter i løbet af de 12 år, som jeg har været tandlæge på Costa del Sol.” Catharina Hvid-Hansen har også en forklaring på, hvorfor efterspørgslen på Costa del Sol er så stor, som den er. “Jeg tror, at flere og flere er blevet opmærksomme på, at prisforskellen mellem Spanien og Skandinavien er stor. Priserne på Costa del Sol er meget lavere, uden at det går ud over kvaliteten. Samtidig har vi kortere ventetider, og det har gjort, at skandinaverne, som måske bor et halvt år i Spanien og et halvt år i Norden, vælger at komme til os for at få tjekket deres tænder,” siger Catharina Hvid-Hansen. Mogens Brunhøj begyndte hos Clinica Dental Noruega den 1. december, og han har tidligere haft egen klinik i Danmark. Kontakt Clinica Dentan Noruega på tlf.: 952 47 68 80, eller se mere på www.clinicadentalnoruega.com.
Festlig dag hos Gottlieb Hair Lørdag d. 26. oktober kunne frisørerne Kim og Sofie Gottlieb byde kunder og venner velkommen i de nye, smarte lokaler i Fuengirolas centrum. I begyndelsen af 90’erne åbnede Kim sin første frisørsalon i Fuengirola. Den gang var adressen Havnen i Fuengirola, som siden blev skiftet ud med hovedgaden i Los Boliches. Med åbningen af den nye forretning tæt på MercaCentro er drømmen om en placering i byens centrum nu endelig gået i opfyldelse. Makkerparret, der også er far og datter, kunne glæde sig over, at rigtig mange havde lagt vejen forbi på denne solrige efterårsdag.
Nykredit støtter lokalmiljøet på Costa del Sol Hvornår skal vi i Tivoli? Hvad er der i rygsækken fra Nykredit? Spørgsmålene flyver ud af Bifrost-skolens elever, der spændte og forventningsfulde venter på den tur i Tivoli World, som Nykredit har sponseret til elever og lærere. Sammen skal de prøve rutsjebaner og karruseller denne fredag eftermiddag i oktober. Nykredit vælger at støtte turen i tivoli for at fremme fællesskabet i danskermiljøerne på Costa del Sol. “Vi følger med i, hvad der sker på Costa del Sol og engagerer os meget i de danske fællesskaber. Vi vil gerne give en hjælpende hånd i klubber, foreninger og andre steder, hvor danskerne samles og mødes. Vi gør meget for at være synlige og støtte danskheden,” siger Christel Mark Hansen fra Nykredit. Udover en tivoli-tur fik de glade børn også en taske fra Nykredit, der blandt andet indeholdt en slikpose, en badebold, en flaske vand og en sandwich.
Tandlægen Bjørn Abraham-Nilsen åbner ny tandlægeklinik i Marbella
Mange vil sikkert nikke genkendende til navnet Bjørn Abraham-Nilsen, som indtil for seks år siden var indehaver af en skandinavisk tandlægeklinik i Fuengirola. Efter flere år i Norge har Bjørn og hans kone Beate valgt at vende blikket tilbage til det sydlige Spanien med deres to børn Erika (5) og Felix (7). “Længslen efter sol og varme og den gode atmosfære blev for stor,” forklarer de. Nu har de så åbnet en ny og moderne tandlægeklinik i Marbella, Clinica NorDental hedder den, og den ligger nærmere bestemt i Centro Comercial Elviria. Det er nemt at komme til med både bil og bus, da klinikken ligger lige ved afkørslen til Elviria. “Det her er et område, hvor mange skandinaver holder til, og det var derfor naturligt for os at åbne vores klinik her,” forklarer Bjørn. “Men alligevel har en del patienter ytret ønske om et behandlingstilbud i Fuengirola, og derfor vil vi se på mulighederne for det.” Clinica NorDental har den nyeste teknologi indenfor odontologi, og Bjørn sigter efter at være en moderne tandlæge, der leverer behandling af høj kvalitet indenfor alle de odontologiske områder, og han besidder blandt andet specialkompetencer indenfor implantologi og laserbehandling. “Men det er også vigtigt at kende sin begrænsning, og der får vi specialister ind, som kan hjælpe os,” siger Bjørn. Bjørns kone, Beate, er læge og specialist i øre-, næse- og halssygdomme og hoved- og halskirurg, og hun vil også tilbyde en række æstetiske ansigtsbehandlinger på klinikken. For aftaler hos Clinica NorDental kan du ringe på 952 83 42 63 eller sende en mail på elviria@clinicanordental.com.
Tropired Wifi Solutions tilbyder komplet internetdækning med høj hastighed
Hvad enten man lige er kommet til Spanien eller har boet her i en længere årrække, er internettet en vigtig faktor i dagligdagen. Glæden er altid stor, når man tænder computeren og få sekunder senere kan snakke med familien derhjemme, klare sine banksager, hilse på gode venner eller følge med i, hvad der foregår på Facebook. Netop derfor er internetforbindelsens hastighed og stabilitet meget vigtig. Men det kan være svært at gennemskue junglen af internetudbydere her på kysten, og ofte er priserne og betingelserne svære at gennemskue. På netop dette punkt forsøger TropiRed Wifi Solutions at lægge alle kort på bordet ved at sætte kunden ind i de tekniske detaljer, betingelser og priser. Som kunde hos TropiRed Wifi Solutions tilbydes kunderne en stabil internetforbindelse med høj hastighed samt muligheden for at se alle nordeuropæiske TV-kanaler altid med et knivskarpt billede og til en fornuftig pris. Firmaet, der er danskejet, ligger i Almuñécar og dækker området Salobreña, Almuñécar og La Herradura. TropiRed Wifi Solutions har for kort tid siden investeret og opsat nyt udstyr for små 30.000 euro, der gør kundernes internetforbindelse endnu hurtigere end tidligere. Hvis man skulle komme ud for, at computeren eller internetforbindelsen ikke fungerer, er der ikke grund til at fortvivle, for TropiRed Wifi Solutions kan hjælpe med alle slags problemer, der er relateret til internet og computere. De kommer endda hjem til kunden og hjælper. TropiRed Wifi Solutions kan også tilbyde IP-telefoni, så man kan ringe til fastnet og mobiler til en meget fornuftig pris. For mere information om Tropired Wifi Solutions mange gode tilbud se www.tropired.com eller ring på +34 695 098 741 eller +34 686 113 291.
Ny lækker brillekolletion fra Replay og Lagerfeld hos Specsavers Opticas
Vi går julen i møde, og det fejrer Specsavers Opticas med den perfekte julegaveide – en helt ny italiensk kollektion af smarte cutting-edge briller fra Replay og modedesigneren Karl Lagerfeld. Replay-kollektionen byder på 24 forskellige moderne modeller til hverdagsbrug. Replay er et internationalt mærke, der er kendt for sit nutidsdesign, men hvor retro-aspekter stadig har indflydelse i designet. Brillen fås til både mænd og kvinder i mange forskellige farver, mønstre og materialer. Brillerne inklusiv et par standard brilleglas fra PENTAX koster 75 euro. Tilbuddet gælder så længe lager haves. En anden nyhed er kollektionen fra Karl Lagerfeld. Brilledesignet afspejler storbyens elegante liv og præsenterer nye og specielle detaljer. Brillerne er fremstillet af håndlavet acetat, der er meget hudvenlig, og en kombination af de mest innovative og unikke funktionelle detaljer i metal. Designet er en kombination af forskellige effekter og gennemsigtighed samt flotte farver og smarte og arkitektoniske former. Billerne fås i 14 forskellige modeller til mænd og 9 modeller til kvinder. Priserne ligger fra 150 euro inklusiv et par standard brilleglas fra PENTAX og omfattes af Specsavers “køb to for prisen af en brille”. De to nye kollektioner fra Replay og Lagerfeld kan fås i Specsaver Opticas to butikker i henholdsvis Fuengirola og Marbella. For mere information se www.specsavers.es.
Másmóvil lancerer nye spændende mobil- og internetløsninger
Den skandinaviske mobiloperatør, Másmóvil, er altid fremme i skoene med innovative tiltag, der kommer de skandinaviske kunder til gavn. Med en skandinavisk kundeserviceafdeling kan Másmóvil altid tilbyde en personaliseret kundeservice. Derfor har Másmóvil som den eneste mobiloperatør på det spanske marked kundebetjening seks forskellige sprog inklusiv de skandinaviske. Kunderne kan enten skrive til Másmóvils kundeserviceafdeling på hola@masmovil.es eller ringe på 1473/2373. Den skandinaviske kundeserviceafdeling har åben mandag til lørdag fra kl. 9.00 – 17.00. Også indenfor udbuddet af nye mobil- og internetløsninger er Másmóvil altid med på det nyeste. Kunder, der kun tilbringer et par måneder om året i Spanien, kan sætte deres telefonlinje/simkort på hold i helt op til ni måneder om året. Det er helt gratis og kan bestilles ved at sende en e-mail til hola@másmóvil.es. Det kan specielt være en god ide op til jul og nytår, hvor mange skandinaver tager tilbage til deres hjemlande. Másmóvil har netop lanceret en spændende internetnyhed med navnet “10 GB Pay-as-you-go Internet bundle”, der er god for kunder, der ønsker at snakke med familie og venner over Skype for eksempel nu til jul, se TV eller anvende Spotify. Denne internetløsning er specielt designet til personer med et højt dataforbrug og gælder i 30 dage fra, den aktiveres. Når de 10 GB er brugt, sættes hastigheden ned dog uden, at kunden skal betale ekstra for det. Servicen kan forlænges, når de 30 dage er gået, eller når de 10 GB er brugt. Se mere på www.masmovil.es eller kontakt en af Másmóvils forhandlere på kysten.
Dansk-svensk dekorationshold er klar til julen hos Flor Valentin Solen skinner fra en sydspansk efterårshimmel, men kunden der træder indenfor hos Flor Valentin i Centro Idea, transporteres hjem til den frostklare, brunkageduftende danske jul. Dybrøde og pink julestjerner, englevinger og rød- og hvidternet gavebånd pryder den smukt indrettede butik. Indehaver Janne Valentin Lassen og Tony Larsen begyndte juleoppyntningen i starten af november, og der var det lidt svært at komme i julestemning, fortæller hun. “Men da vores køleboks begyndte at blive fyldt med gran, og det dufter som en tur i skoven, når man går derind, hjalp det,” forsætter hun. Hun, Tony Larsen og svenskerne Emelie Grandelius og Sven Jönsson kommer til at kreere sæsonens mange juledekorationer, og bestillingerne strømmer ind. Dekorationerne er alle hjemmelavede, og kunderne kommer tit med personlige ting, der bliver en del af dekorationerne. Sven Jönsson, der også lavede dekorationer sidste år, afholder i år et jule-blomsterbindingskursus den 4. december, hvor deltagerne kan nyde godt af hans erfaring som underviser på floristuddannelsen i Stockholm. Når Janne Valentin Lassen laver dekorationer, prøver hun at gøre dem så naturlige som muligt. “Det skal være som at sidde og kigge ud på naturen gennem et vindue – og så med touch af humor,” forklarer hun. Flor Valentin har haft temaer som sort/hvid jul og lilla jul, men Janne Valentin Lassen har erfaret, at hendes kunder vil have den traditionelle, rød-hvide, danske jul, som hun også godt kan lide at bruge i sine dekorationer. Med det dansk-svenske juledekorations-produktionshold kan kunder hos Flor Valentin få en dekoration, der passer til deres ønsker. Flor Valentin kan kontaktes på 951 31 10 86 og holder åbent mandag til fredag kl.11-18 og lørdag kl.10-14.
Sund og eksklusiv livsstil hos Vime Resort Living Marbella Vime Resort Living Marbella er et 4-stjernet skandinavisk resort, som kombinerer fast ejendom med livskvalitet og sundhed, og det er samtidig en unik og eksklusiv måde at bo på. Ved køb af en luksuriøs, total renoveret dúplex-ejerlejlighed i det smukke og nyrenoverede resort får du ikke blot en stilfuldt møbleret lejlighed med fri wifi, og en international tv-pakke, men også rengøring, skift af sengetøj og håndklæder, reparation og vedligeholdelse af din lejlighed. “Vi lægger stor vægt på velvære og livskvalitet for vores beboere, og vi ønsker at bane vejen for en sund og aktiv livsstil. Udflugter og fælles aktiviteter er derfor vigtige, ligesom vi har et trænings- og fitnesscenter, der frit kan benyttes. Sundhed og velvære betyder meget, og derfor tilbyder vi lægekonsultation, samt råd og vejledning i forhold til kost og motion – og vores barer og restauranter serverer udelukkende sunde og nærende smagsoplevelser for enhversmag,” siger Poline Dyrup, som er kontaktperson for skandinaverne på Vime Resort Living Marbella. Vime Resort Living Marbella tager sig af alle de praktiske opgaver hele året rundt og kan sørge for at udleje boligen i de perioder, beboeren er bortrejst. Vime Resort Living Marbella henvender sig til alle skandinaver på Costa Del Sol, som ønsker at investere i bolig, som vil leve sundt og eksklusivt, og som samtidig ønsker at tjene penge på boligen i de perioder, hvor den står tom. For yderligere information se hjemmesiden www.vimemarbellaresort.com, eller kontakt Poline Dyrup på (+34) 663 857 176, eller på poline@vimemarbellaresort.com.
Ole leverer kvalitet til en god pris
“Der kan være kolossal stor forskel på to par briller og – ofte lige så vigtigt – på den oplevelse, man har af den eller de professionelle, der skal hjælpe én til et hensigtsmæssigt synshjælpemiddel,” siger Ole Højer, indehaveren af Ole Optica i Nerja. I snart 10 år har han drevet sin brilleforretning ud fra et klart princip om, at tingene hellere må gøres grundigt end forjaget. “Sætter vi eksempelvis en time af til en synsprøve og efterfølgende konsultation, og viser det sig, at klienten mere har brug for en øjenlæge end et par briller, så siger vi naturligvis dét. Vi er ikke underlagt noget pres og skal ikke sælge fire par briller i timen for at holde vores priser nede. Vi kan bedre lide at gøre tingene ordentligt, og det kommer helt klart både kunden og dermed også os selv til gode i form af både glade gensyn og fornøjelige og taknemmelige klienter,” siger Ole Højer. Kvaliteten er vigtig for Ole Højer, men prisen skal også være til at betale. Derfor har Ole Optica i efteråret et godt tilbud på kvalitetsbriller. ”I vinter fortsætter vores succes med at tilbyde to par briller for ét pars pris. Tilbuddet kan i visse tilfælde bøjes så både mand og kone eller en ven får nye briller. Det behøver ikke at være to par briller til samme person,” siger den danske optiker, der opfordrer til at ringe ind for en tidsbestilling for at få en gratis, uforpligtende “HD”-synsprøve, naturligvis med efterfølgende, uddybende konsultation.
Ole Optica er godkendt af sygesikringen Danmark, og butikken ligger på C/ Antonio Ferrandis 23 i Nerja. Som oftest forholdsvis nem parkering ved døren. Tlf.: 952 528 395.
Nordic Dental Clinic åbner ny klinik i San Pedro de Alcántara
Fredag den 25. oktober havde Christina Radics og Peter Broberg fra Nordic Dental Centre inviteret til den officielle åbning af den nye tandlægeklinik i San Pedro de Alcántara. Budskabet var kommet vidt omkring, og der strømmede gæster til fra hele kysten. Åbningsreceptionens højdepunkt var, da Marbella borgmester, Ángeles Muñoz, ankom for at klippe båndet og hermed gøre åbningen af klinikken officiel. Der blevet sørget godt for de mange gæster med både mad og drikke. Hele teamet hos Nordic Dental Centre ønsker at takke alle dem, der mødte op til indvielsen af klinikken.
Julen i Centro Idea… Centro Idea på Mijas-vejen afholder det traditionsrige julemarked lørdag d. 14. december mellem kl. 10 og 16. På markedspladsen bag Centro Idea jules der dagen igennem, og centrets butikker glæder sig til at ønske glædelig jul med et overflødighedshorn af juleting, gaveideer, godter, knas og hygge – alt sammen i rammerne af en skandinavisk granskov af flotte juletræer, sne, julemand og boder. “Som altid kan juletræer på fod forudbestilles hos os i Flor Valentin”, fortæller Janne, som man kan træffe på tel. 951 31 10 86. “Vores hyggelige julestue for børn byder på masser af julede aktiviteter, idet Nykredit har været så søde at hjælpe os med et sponsorat af bl.a. slikposer. Vi skal selvfølgelig lave juledekorationer, klippe og klistre, lave julekort og pynte julekager med glasur.” Dagen igennem vil der være udskænkning fra boderne, der byder på forskellige julegodter, glögg og æbleskiver. Der vil også være boder med dejlige julegaveideer, håndlavet julepynt, smykker, sprøde pigeonæbler og aspargeskartofler og meget mere. Juletræerne er smukke, nyfældede Nordmannsgraner fra Danmark og til at pynte dem med har Flor Valentin alt, hvad du skal bruge til – stearinlys, lyskæder, kugler, hjerter… Et stort udvalg af fine juledekorationer og dejligt julenips står klar til at bringe julen ind i dit hjem, men der er selvfølgelig også frisk gran, ler, lys og pynt til de fingernemme, der selv har lyst til at give sig i kast med det kreative julejob. Dagen igennem vil julemanden tage imod ønsker fra både store og små. Benyt også lejligheden til at gøre juleindkøb i Centro Ideas butikker, hvor du finder de allerdejligste julepakker, der kan gemme på bl.a. smart modetøj, lækkert brugskunst, fine, økologiske chokolader, gavekort til en ansigtsbehandling, rappe sko og elegante smykker. Delikatessen bugner af skandinavisk julemad – og husk at bestille anden, skinken eller flæskestegen til juleaften.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.