En guide til boligkøb i Spanien marts 2013
Kyststrækningen fra Almuñécar i øst til Sotogrande i vest har de seneste 40 år tiltrukket rigtig mange danskere, som søger et dejligt sted at nyde et velfortjent otium eller nye karrieremæssige udfordringer.
Er man ikke specielt godt kendt på Costa del Sol, anbefales det, at man tager sig god tid til at se på de forellige områder, inden man beslutter sig for at købe en bolig. Øst for Málaga ligger blandt andet Almuñécar og La Herredura, hvor der er lidt længere mellem byerne med de fordele og ulemper, det nu medfører. Det er samtidig et meget smukt og frodigt område.
Også øst for provinshovedstaden ligger Torre del Mar, Torox og Nerja, som alle er fine byer med en del fastboende udlændinge. Bag kysten her finder man de smukke bjergbyer Frigiliana og Cómpeta, som mange er faldet for.
På den vestlige side af Málaga, få kilometer fra lufthavnen, ligger først den gode gamle kending Torremolinos og herefter Benalmádena, der består både af en kyststrækning (Costa) og en landsby (Pueblo). Herefter følger i geografisk rækkefølge Fuengirola og Mijas, som mange danskere allerede har valgt at kalde ”hjem”.
Lidt længere mod vest kommer flotte Marbella med lystbådehavnen Puerto Banús, derefter San Pedro og Estepona, og endelig, få kilometer fra Gibraltar ligger den meget internationale by Sotogrande.
Ejendomsmæglerne kender alle områderne og deler gerne ud af denne viden, da de ved, hvor vigtigt det er, at man fra starten vælger det område, som passer én bedst.
Søg altid advokatbistand
Når først man har fundet den ejendom, man ønsker at købe, er næste skridt at få nedfældet de aftalte vilkår i en kontrakt. Udarbejdelsen af denne kontrakt foretages ofte af mæglerens advokat.
Inden en købs- eller reservationskontrakt underskrives, bør man nøje gennemgå denne med sin egen advokat. Hermed sikres, at man bliver bekendt med de væsentligste vilkår for handlen og får mulighed for at tage stilling til, om disse kan accepteres eller ej.
De forhold, man bør være opmærksom på, kan variere en smule afhængig af, om det drejer sig om køb i et ejendomsprojekt, dvs. en ny ejendom, eller om der tale om gensalg.
Ejendommens juridiske situation bør undersøges
Nogle af de spørgsmål, som bør afklares:
• At den person, der fremstår som sælger af ejendommen, reelt er ejeren.
• Om ejendommen er behæftet med lån eller om der har været gjort udlæg heri.
• Hvad der eventuelt skyldes i ejendomsskat (IBI). Ejeren af ejendommen pr. 1. januar er forpligtet til at betale IBI for hele året.
• Hvorvidt ejendommen er udlejet til andre personer.
• Om ejeren er resident eller ikke-resident.
• Er ejendommen tilknyttet en ejerforening, skal det undersøges, om der er et udestående her.
• I hvilket omfang ejendommen er omfattet af særregler. De fleste oplysninger findes i den dokumentation, som sælger har, mens resten kan indhentes fra ejendomsregistret, kommunen og ejerforeningen.
Spansk ID-nummer
Selvom man måske ikke ønsker at få opholdstilladelse i Spanien, skal man for at kunne købe en bolig have et ID-nummer, som kaldes Número de Identificación de Extranjeros (forkortes NIE). Man ansøger om nummeret på politistationen (Comisaría de Policía).
Man skal medbringe følgende:
• Ansøgning om NIE (fås hos politiet).
• Gyldigt pas og kopi af dette.
Det koster 16 euro.
Det er desuden muligt at søge om et NIE-nummer på den spanske ambassade i København.
Permanent opholdstilladelse
Som EU-borger har man naturligvis ret til at opholde sig permanent i Spanien.
Dog skal man have en opholdstilladelse (residencia), og det kræver, at man igen går til det Comisaría de Policía, som ligger tættest på ens bopæl.
Man skal medbringe:
• Original ansøgning om førnævnte NIE.
• Officiel ansøgningsblanket om residencia (fås på samme politikontor).
• Gyldigt pas og en kopi af dette.
• Er man pensionist, skal man yderligere medbringe en model E-121 eller S-1 stemplet af de sociale myndigheder i Danmark samt dokumentation på de pensionsydelser, man modtager. Dokumentationen skal være oversat til spansk af autoriseret oversætter.
• Er man arbejdstager, skal man medbringe arbejdskontrakt (registreret hos de spanske myndigheder) samt registreringsattest fra Seguridad Social (de sociale myndigheder).
• Er man selvstændig erhvervsdrivende, skal man medbringe indskrivningsattest fra det spanske virksomhedsregister samt registreringsattest fra Seguridad Social (de sociale myndigheder).
• Er man hverken erhvervsaktiv eller pensionist, skal man kunne fremvise en sygeforsikring, der dækker den periode, som man ansøger om opholdstilladelse til – samt bevis på, at man har midler til at klare sig selv (min. 5.007,81 euros).
Er man studerende, skal man medbringe indskrivningsbevis fra uddannelsesinstitutionen, sygeforsikring eller europæisk offentligt sygesikringsbevis, der gælder i den periode, man ansøger om opholdstilladelse til samt at man har de fornødne økonomiske midler til at klare sig under opholdet. Alternativt skal man bevise, at man er deltager i et EU-udvekslingsprogram for studerende.
Selve opholdstilladelsen koster pt. er 10,30 euro, som skal betales i en bank/sparekasse, som samarbejder med politiet (tjek på stationen). Det anbefales også, at man spørger om beløbet, da dette kan ændre sig. Man får sin opholdstilladelse med sig med det samme. Eftersom det er lovpligtigt at kunne identificere sig, bør man altid have billedidentifikation på sig, hvilket kan være spansk kørekort. Opholdstilladelsen, der er et stykke A4-papir, er dog ikke nødvendig at have på sig, men for nemheds skyld anbefales det altid at have en kopi med sig.
Indskrivning i folkeregistret
Det er ikke lovpligtigt at indskrive sig i folkeregistret (empadronamiento). Det anses snarere som en moralsk forpligtelse, da ens kommunes sygehuskapacitet, antallet af politibetjente, skoler og andre offentlige ydelser afhænger heraf.
Har man skolesøgende børn, er det dog nødvendigt, og flere kommuner lokker med rabatter på ejendomsskatter og andre betalinger til det offentlige, hvis man er indskrevet.
Man skal henvende sig til sit kommunekontor for at blive indskrevet.
Medbring:
• Bevis på ens adresse; skødet på ens bolig eller en lejekontrakt.
• En kvittering for betalt lys, vand, afgifter eller telefon, hvor denne adresse fremgår.
• NIE eller residencia samt pas.
Underskrivelse af skøde hos notaren
Når først man har undersøgt boligen såvel fysisk som juridisk, og man er blevet enig med sælger om betingelserne (pris, dato for overdragelse m.v.) for handlen, skal skødet underskrives. I Spanien skal dette ske enten ved personligt eller en befuldmægtiget fremmøde for en notar.
Handelsomkostninger
Man skal som grundregel påregne handelsomkostningerne på omkring 11% af prisen. Købers handelsomkostninger udgøres af:
• Nybyggeri: AJD-stempelafgift på 1,5% af prisen samt moms på 10%.
• Gensalg: ITP-stempelafgift på 8% af prisen på pris op til 400.000, fra 400.000 betales 9% af prisen og fra 700.000 og op betales 10%. Altså, koster en ejendom 1.000.000 euros, beregnes stempelafgiften, så man betaler 8% af de første 400.000, 9% af de næste 300.000 og 10% af de sidste 300.000 euros.
• Ved optagelse af lån betales der yderligere AJD-stempelafgift på 1% – beregnes af lånebeløb og garanti. Der kommer ekstra notar- og tinglysningsomkostninger til.
• Vær opmærsom på af ovenstående stempelafgifter gælder for Andalusien, og kan variere i andre dele af Spanien.
• Notar og tinglysning afhænger af prisen.
• Advokat ca. 1%.
• Sælgers omkostninger: Plusvalia (merværdiafgift), evt. mægler, evt. egen advokat og skat af evt. fortjeneste.
Køb af bolig efter plantegning
Når en ejendom købes på projektstadiet, skal sælger udstede en bankgaranti til køber for de betalinger, som sælger modtager af køber. Dette sker dog ikke altid af sig selv, og som køber bør man derfor erindre sælger om dette. Man bør også sikre sig, at garantien gælder frem til underskrivelsen af skødet, da det først er i dette øjeblik, at man er ejer af ejendommen.
Smertefrit at købe bolig i Spanien
Af Kasper Ellesøe, kasper@norrbom.com
Udsigten fra den store penthouselejlighed udover bakkerne ved Benalmádena minder om paradis denne torsdag formiddag på Costa del Sol. Her har det pensionerede ægtepar Jens Skovhus Poulsen og Harriet Poulsen valgt at købe en bolig for at nyde deres tilværelse, når de ikke er i Danmark. Men mange danskere er usikre på, om det er besværligt og farligt at købe bolig hernede, fordi meget er anderledes i Spanien i forhold til Danmark. Men for det 68-årige ægtepar gik det nemt, blandt andet fordi de købte lejligheden gennem den danske ejendomsmægler Tom Sørensen fra Simzar.
”Der var slet ingen problemer. Det gik helt smertefrit. Vi fik fremvist en række boliger, men det var ikke lige det, vi ville have. Da Tom så viste os denne her lejlighed, var det nærmest kærlighed ved første blik. Vi har før lejet en lejlighed i Sydfrankrig. Men der var for koldt om vinteren, og vi kunne ikke lide priserne. Man får ikke lige så meget for pengene der,” siger Jens Skovhus Poulsen og fortsætter.
”Vi var slet ikke bange for at blive snydt. Vi kunne tale samme sprog som både Tom, vores advokat og banken, så der var ikke noget, som kunne misforstås. Det er helt klart en fordel, at man taler samme sprog. Det er pragtfuldt.”
Sommer om vinteren
En af grundene til, at ægteparret har valgt at købe bolig her på Kysten er klimaet.
”Det er fantastisk, at vi om vinteren har sol og sommer, og vi har mulighed for at sidde på terrassen eller komme ud at spille golf,” fortæller ægteparret, mens de sidder tilbagelænede i kurvestolene med en kop kaffe på den store terrasse, hvorfra der er udsigt ud over bjergene og Middelhavet.
Ægteparret købte lejligheden for lidt over to år siden, men de er ikke flyttet permanent hertil. Planen er, at de skal være her i fire-fem måneder om året.
”Om sommeren er det for varmt at være her, så der vil vi hellere nyde en tur til Skagen, så der kan børnene låne lejligheden og tage herned. Jeg ville også komme til at savne børnebørnene, hvis vi boede her hele året,” siger Harriet Poulsen.
Ægteparret har tre børn og syv børnebørn. De bor i Aarhus, og under en ferie i Skagen fik de kendskab til Tom Sørensen, som driver ejendomsmæglerfirmaet Simzar med sin kone Nomi Wilkens og Mette Skovby Jensen.
”Vi sad i Skagen og snakkede med én. Han anbefalede Tom, og så tog vi herned. Så det var lidt tilfældigt, at det lige blev ham,” siger Harriet Poulsen, og fortsætter.
”Vi ved ikke, om det var det rigtige tidspunkt, vi købte på. Det hele foregik ret impulsivt, men vi føler, at vi har betalt den rigtige pris for vores lejlighed. Så vi har været glade for hele forløbet.”
Dejligt område
I Spanien er det sådan, at når man har betalt for sin bolig og fået nøglerne, så har sælgeren ikke længere nogen forpligtigelse. Hvis der er mangler noget, eller der er ting, der er i stykker, er det køberens problem. Der er ikke nogen tilstandsrapporter, K2’er og reklamationsret. Købt er købt.
”Vi havde det sådan, at vi ikke ville renovere og bygge noget om, og samtidig skulle der være møbleret efter vores smag. Der er super dejligt i området, hvor der dagligt går gartnere og malere rundt, og så er der et skønt poolområde. Det er så godt vedligeholdt,” siger Jens Skovhus Poulsen.
Men selvom det er dejligt med et skønt og flot nærmiljø, er det ikke det, der er det bedste ved tilværelsen i Spanien.
”Det bedste er solen. Og golfen, maden og vinen. Det er dejligt at have godt vejr året rundt. Det er det, man higer efter,” siger Jens Skovhus Poulsen.
Selvom de lever pensionisttilværelsen, så er det ikke et problem at få tiden til at gå.
”Tiden flyver af sted. Vi læser rigtig meget, og vi er meget tilfredse med at være pensionister hernede. Golfen har også hjulpet med at få tiden til at gå,” fortæller Harriet Poulsen og suppleres af sin mand.
”Der er en fandens til forskel på at være pensionist i Danmark og hernede. Solen giver sådan en god energi,” siger han.
Boligsalget går rigtig godt.
Ejendomsmægler Tom Sørensen fra firmaet Simzar har solgt lejligheden til Jens Skovhus Poulsen og Harriet Poulsen, og i det hele taget går salget af boliger på Costa del Sol ganske udmærket.
”Det går rigtig godt for vores virksomhed for tiden. Hvis vi får solgt to-tre boliger om måneden, er vi godt tilfredse, og det gør vi i øjeblikket,” fortæller Tom Sørensen og fortsætter:
”Det er mit indtryk, at det går bedre og bedre for langt de fleste mæglere, og det er langs hele kysten. Og det er på trods af, at der stadig er krise. Folk har de sidste år ligget og luret lidt på boliger, mens priserne er gået ned, og nu har de så valgt at slå til igen. Vi kan tydeligt se, at det er de gode boliger, der bliver solgt nu,” siger han.
Når man skal købe en bolig af Tom Sørensen i Spanien foregår det på den måde, at man først skriver lidt på mail om, hvad man som kunde ønsker, og så finder mægleren nogle boliger frem, som, han mener, vil passe til kunderne.
”Vi viser ofte fem-seks boliger, og så plejer kunderne at finde noget, de kan lide. Det er vores udfordring at finde de rigtige boliger til vores kunder,” siger Tom Sørensen og understreger, at man ikke skal være bekymret for at købe bolig hernede.
”Der er ikke noget at være bange for. Man skal bare vælge den rigtige mægler og den rigtige advokat, og så skal man gennemgå boligen grundigt, inden man køber den. Og så er det meget vigtigt, at man taler samme sprog som mægleren og advokaten, for ellers kan det gå galt med papirarbejdet,” siger han og giver et bud på, hvorfor man skal vælge ham som mægler, hvis man har tanker om at købe bolig på Costa del Sol.
”Vi har 30 års erfaring på Costa del Sol, og alle tre medarbejdere i vores firma er dansktalende. Og udover at jeg er ejendomsmægler, så har vi Mette, som er både revisor og skatterådgiver, og Nomi som laver vores boligbeskrivelser,” siger Tom Sørensen.
DET SPANSKE EJENDOMSMARKED – FUP & FAKTA
Af Finn Wissenberg, www.wissgarestates.com
Det har været et begivenhedsrigt år for hele vores planet, også for Danmark, og ikke mindst for Spanien og det skønne Andalusien, som mange af os har det privilegium at leve i – nogle af os hele året, og andre i kortere tid. Den ʻnyeʼ spanske regering er ikke længere så ny, og vi har løbende kunnet følge de tiltag, der har fundet vej til det spanske parlament i årets løb. Formålet har været at komme krisen til livs og få sat gang i økonomien – og i øvrigt stimulere optimismen i befolkningen – må man gå ud fra. Det er jo i høj grad det sidste – optimismen – der er en afgørende faktor for at løbe nye private initiativer i gang.
Penge skal der i kassen, og rigtig mange endda, så man må vel acceptere, at en momsforhøjelse var uundgåelig – igen. Fra 18 til 21%. Man fornemmer klart, at den almindelige spanier ikke har megen lyst til frivilligt at betale skat, samtidig med at han ser hvordan (nogle) korrupte politikere, bankledelser og smarte forretningsfolk rager til sig, det bedste de kan – og ofte går stort set fri af straf. Derfor ser vi også de mange folkelige demonstrationer i gaderne, og hører om en total mistillid til hele det politiske og finansielle system i de mange debatprogrammer i spansk fjernsyn og radio. Måske er denne ʻragen-til-sigʼ holdning blandt visse politikere (af alle observanser) i virkeligheden Spaniens største problem. Den eneste måde at komme ordentlig ud af krisen på er vel at få gjort op med denne holdning og få (gen)skabt tillid(en) til det politiske system – og finanssektoren. Så der er lang vej, og op ad bakke, før vi er i mål.
For ejendomsmarkedet (især det, der domineres af den indenlandske efterspørgsel) er det imidlertid, som vi før har påpeget, at gå den forkerte vej, når man gør det endnu dyrere – igen, igen – at skifte bolig og at starte nybyggeri/renoveringsarbejder. Mens man i stedet burde gøre disse ting billigere, og skaffe sig større faste indtægter via de årlige ejendomsskatter (IBI), som dog også er blevet klækkeligt forhøjet, men fra et lavt niveau. Spanien vil således fortsat være meget afhængig af byggeriet. Vi er nu nået der til, at afgifterne til det offentlige, ved køb af en bolig er nået op på ca. 10 – 12% af købsprisen + honorar til mægleren, såvel for en ny som en brugt bolig.
Samtidig koster det omkring 5% af byggeprisen i afgift til kommunen at få en byggetilladelse både til nybyggeri og renovering.
Dette må forventes at få ret store negative konsekvenser for mobiliteten på såvel boligmarkedet som på arbejdsmarkedet, og det er vel ikke lige det, der er brug for i krisetider.
De fleste eksperter er da også enige om, at ejendomspriserne i Spanien generelt vil falde igen i 2013. Der gættes på mellem 13 og 15% (igen skal det understreges, at disse forudsigelser især rammer den indenlandske efterspørgsel, altså de områder, hvor de fleste spaniere selv lever og bor). Først i 2014 forventer man en prisstabilisering.
Er Spanien på vej til at blive det nye Tyskland?
Der lyder dog også optimistiske toner med hensyn til udviklingen i den spanske økonomi. Et eksempel på dette er udtalelser fra Joachim Fels, økonom hos Morgan Stanley, der mener, at Spanien er på vej til at blive “det næste Tyskland i euro-zonen” takket være de reformer, regeringen har iværksat for at reducere lønomkostningerne og stimulere eksporten.
Eksperten, der for nylig besøgte Spanien, fremhæver, at denne idé om, at “Spanien bliver til Tyskland og Tyskland til Spanien” er begyndt at vinde genklang hos investorerne. Det er sandt, bemærker han, at “overskrifterne i Madrid har været domineret af beskyldninger om korruption mod regeringen i de seneste uger. Ikke desto mindre er der næsten ingen af de investorer, jeg har mødt, der tror på, at dette har potentiale til at vælte regeringen eller dens politik.” I denne forstand tilføjer han, at “flere af mine kontakter, der er blandt de mest pessimistiske i de seneste år, nu føler, at vi er tæt på at lægge de værste tider for den spanske økonomi bag os.” “Jeg tror, de har ret,” slutter han.
Statistikkerne
Boligsalget:
Boligsalget i Spanien som helhed faldt med 12% i 2012, i Andalusien med 13% og i Málaga provinsen med 8%. Sammenligner man med salget i 2008, er der tale om fald i 2012 fra 558.000 boliger til 319.000 for Spanien som helhed, fra 120.478 til 72.412 i Andalusien og fra 27.000 til 18.914 i Málaga provinsen. Vi ser, at det laveste salg for stort set alle de viste områder, blev realiseret i april måned. Vi skal huske, at tallene stammer fra Ejendomsregistrene, og dermed er forsinket 2 – 3 måneder i forhold til, hvornår det faktiske køb blev gennemført. Det er derfor i virkeligheden salget i februar – marts, der er svagt, og det er sådan set lidt usædvanligt, da denne periode normalt er højsæson for salg af ejendomme. Forklaringen er formentlig, at der blev realiseret forholdsvis mange salg i efteråret 2011.
Udbudspriserne – på gensalgsejendomme:
Udbudspriserne, som vi får fra Spaniens største internetportal for salg af ejendomme, Idealista.com, viser at priserne i Spanien som helhed faldt 10,1% i 2012. I Andalusien var faldet en anelse mindre, nemlig 9,5%, mens Málaga provinsen klarede sig noget bedre med et fald på 6,1%.
Fra toppen i 2007 er faldet i Málaga provinsen nu nået op på ikke mindre end 31%! Málaga er dog ikke er alene. Samtlige provinser (bortset fra Pontevedra) i Spanien er faldet i løbet af året, og 436 ud af 503 kommuner har haft faldende udbudspriser.
Således er udbudspriserne i Barcelona faldet med 9,3% i 2012 og er nu nået op på et samlet fald siden 2007 på 32,2%. For Madrid er tallene henholdsvis 7,7% og 23,3%, mens Valencia har oplevet fald på henholdsvis 15,3% og 36,2%. I byerne i Málaga provinsen, er det igen Marbella der fremstår med det laveste fald i 2012, 3,6%, efterfulgt af Manilva med 5,1%. Ser vi på faldene siden toppen i 2007, er vinderne Nerja med et samlet fald til dato på 19,4%, og Marbella med 21,8%.
Hårdest ramt i år er Velez Málaga og Torre del Mar med henholdsvis 12,1% og 12%. Værst siden toppen i 2007 er Manilva med et samlet fald på 40% og Mijas med et fald på 39,4%.
Vi skal igen understrege, at der her er tale om udbudspriser på brugte boliger – og ikke om de priser der rent faktisk handles til. Hvad disse angår, er det fortsat vor oplevelse hos WissGar Estates selv, og udfra de meldinger vi får fra mange af vores kolleger, at de priser, køber og sælger bliver enige om, ikke har flyttet sig meget siden efteråret 2010 – vel at mærke i det marked vi arbejder i, nemlig de kystnære områder i Málaga – og Cádiz provinserne.
Nye boliger:
Hvad angår priserne på nye boliger, altså boliger der ikke har været solgt til en slutbruger endnu, ja så er disse præget af udsalgene fra bankerne, visse developere der holder ud endnu, og den såkaldte ʻEl Banco Maloʼ – den ʻDårlige Bankʼ, der nærmest kan sammenlignes med ʻFinansiel Stabilitetʼ i Danmark.
El Banco Malo, hvis forkortede navn er: SAREB (Sociedad de gestión de activos procedentes de la reestructuración bancaria), har overtaget et stort antal boliger fra banker, der ikke har kunnet klare sig selv, og derfor er indlemmet i SAREB.
SAREB, er blevet en kolossal ejendomsbesidder. Selskabet er startet op med et volumen på 36.700 millioner euro i form af fast ejendom, der hidrører fra de, indtil nu, fire nationaliserede banker. Tallet ventes at nå op på 65.000 millioner i 2013, når det modtager yderligere aktiver fra nye kriseramte banker. Denne portefølje er dobbelt så stor som den irske “Bad Bank” og fremstår dermed som den største europæiske besidder af fast ejendom, ifølge tal fra Analistas Financieros Internacionales, “Internationale Finans Analytikere” (AFI).
SAREB er nu begyndt at kommercialisere de aktiver, den har modtaget, og de første skuffelser for forventningsfulde købere er allerede dukket op. I første omgang er der udbudt 13.000 boliger til salg. SAREB sælger boligerne til private gennem selskabet Bankia Habitat. Ifølge internetportalen Idealista.com, sælger flere banker ejendomme fra SAREB til priser over det, de var udbudt til før de blev indlemmet i dette selskab. Idealista.com siger (oversat fra spansk af finn@wissgarestates.com):
“Hvis nogen privat køber havde håbet, at frigørelsen af disse ejendomme til markedet ville give dem mulighed for at gøre et røverkøb, kan de godt sætte denne forventning – i det mindste – i karantæne”. Officielle kilder i SAREB har ikke ønsket at gå ind i en polemik om emnet, men fastslår at: “formålet med selskabet er at opnå den højst mulige rentabilitet”.
Det er i pæn overenstemmelse med det, WissGar Estates har hævdet længe – og oplevet i sit daglige arbejde – at ord som ʻrøverkøbʼ og ʻsuper fantastisk tilbudʼ i reglen er reklamefiduser – der ofte fuser ud i ingenting, når man så stifter bekendtskab med de pågældende produkter.
Der er som regel en forklaring på, hvorfor disse ejendomme ikke har kunnet sælges i det normale marked. Det kan være beliggenhed i nye områder, der slet ikke er attraktive for den almindelige køber endnu, eller direkte dårligt beliggende projekter, eller fordi de fra starten af var prissat alt for højt – så er det jo let nok at give en rabat på 40%. Vi mener fortsat, at for langt de fleste købere, er der masser af gode tilbud i det helt normale marked, til priser, der ofte er lavere end de såkaldte supertilbud – simpelthen fordi en sælger ønsker at komme videre i sit liv, og derfor accepterer at vi er i et stærkt købers marked p.t.
Udsigterne for 2013-2014 (BBVA Research)
I 2013 får vi mere af det samme. Boliginvesteringerne vil fortsætte i krisens tegn. Ifølge BBVA, vil de fortsat falde: 8,3% i 2013.
Fra 2014 vil man begynde at registrere positive takter, omend i beskeden størrelse (+2,1% for hele året). Det vil ske efter syv års fald og en akkumuleret nedgang i boliginvesteringerne på over 50%.
Ifølge BBVA Research, vil byggeriet stå overfor mange nye udfordringer, der vil tilføje mere usikkerhed. Disse er: Omstruktureringen af det finansielle system, gennemførelse af Sareb (omstruktureringen af bankernes ejendomsinvesteringer), fjernelsen af skattelettelser for køb og stigningen i moms på boliger, samt fornyelsen af lejemålsloven og de nye regler for ʻSocimiʼerneʼ, de støttede boliger.
Bankens analyseafdeling forudser, at overskuddet af boliger til salg i Spanien vil blive reduceret “i beskedent omfang” i år, i kølvandet på 2012. Rapporten bemærker, at justeringen af udbudssiden har været “betydelig”, og kan være tæt på en afslutning som et resultat af den “stærke” reduktion i omfanget af påbegyndt boligbyggeri og beskæftigelsen i sektoren.
BBVA fremhæver, at i nogle regioner, som Cantabria, Navarra, Baskerlandet og Madrid er omfanget af usolgte nye boligeri øjeblikket på omkring 2% af boligmassen i forhold til ca. 4% for hele Spanien. Ifølge denne rapport, “viser disse data, at ubalancen på boligmarkedet i disse regioner er tæt på sit naturlige leje.”
Endelig fremhæver BBVA Research en “stærk” dynamik i boligefterspørgslen fra udlændinge. En efterspørgsel, der vil kunne konsolideres i 2013. Alt i alt et nyt år i krisens tegn, men med lys for enden af tunnelen i 2014.
FAQ – Personlig sikring og alarmsystemer
Danskejede Alarma Universal S.A. er et af Costa del Sols største, og med sine 30 år, mest veletablerede sikkerhedsfirmaer.
Christina Nissen er direktør i Alarma Universal, og hun har været med, siden familien købte firmaet i 1986.
“Der er sket rigtig meget i de år. Det spanske samfund har undergået en enorm udvikling og det samme har teknologien i vores branche. Når jeg opholder mig på vores topmoderne vagtcentral i Teknologiparken i Málaga og ser, hvordan avanceret udstyr gør det muligt for os at yde en service overfor vores kunder, som vi end ikke havde fantasi til at forestille os, da vi startede op i en garage med 42 kunder, ja så bliver jeg glad og stolt over alt det, vi har opnået. I dag har vi over 4.000 kunder og beskæftiger 45 personer”, siger Christina Nissen, der her besvarer nogle af de spørgsmål, som nye kunder oftest stiller.
Hvorfor bør man få sig et alarmsystem?
I dag handler det rigtig meget om personsikring. Udviklingen i ‘røveribranchen’ betyder mere vold og mere hårdhændede metoder end tidligere, hvor der var tale om berigelseskriminalitet alene. Så de alarm- og videoovervågningssystemer, vi installerer, tager i høj grad udgangspunkt i personlig sikkerhed og tryghed.
Hvordan finder man ud af, hvilket alarmsystem man skal have?
Tag kontakt med et veletableret alarmfirma. Det er vigtigt at søge professionel vejledning for at få en vurdering af, hvordan ens sikkerhedsbehov bedst dækkes. Og så skal man selvfølgelig bruge sin sunde fornuft. Som i alle andre brancher er der også mindre lødige aktører på sikkerhedsmarkedet, hvor jagten på profit kan placere kundernes sikkerhed i anden række.
Hvorfor skal man vælge Alarma Universal?
Fordi vi er det bedste. Vi har 30 års erfaring her på Costa del Sol, og vi har både medarbejdere og kunder, som har fulgt os hele vejen. Det giver stabilitet, hvilket er afgørende, når det handler om noget så vigtigt som sikkerhed. Organisationen er godt bygget op, så vi kan føre vores mission ud i livet hver eneste dag: At give kunden den bedste sikkerhed. Vi vægter samarbejdet med vores kunder højt, og vores medarbejdere arbejder seriøst og målrettet. Og med det udgangspunkt kan vi tilbyde den service, vi gør. Vores vagter kender områderne og kunderne, som føler sig trygge ved, at vi passer på deres bolig og ejendele – også når de er væk i længere perioder.
En anden væsentlig årsag til at vælge Alarma Universal er, at vi har vores egen 24-timers vagtcentral, og at vores egne vagter rykker ud ved signal fra kundernes ejendom. Er et indbrud verificeret af vores vagter, tilkaldes politiet naturligvis, men det er naivt at tro, at politiet rykker direkte ud, når alarmen går, hvilket nogle alarmfirmaer desværre forsøger at bilde potentielle kunder ind.
Hvad er et indvendigt og udvendigt alarmsystem?
Med et indvendigt alarmsystem dækker man områderne inde i huset. Man kan få rumdetektorer og kontakter på vinduer og døre, så at sikre indenfor betyder, at alarmen går i gang, når nogen trænger ind i huset og bevæger sig indenfor.
Et udvendigt alarmsystem er et tillæg til det indvendige. Det kan man sætte op i haven og rundt om huset. Det afgørende her er, at alarmen går, inden tyven når ind i huset. Man kan sige, at den udvendige sikring svarer til at sætte fælder op. Man sikrer sig altså bedst ved at have en kombination af et indvendigt og et udvendigt alarmsystem.
Hvordan sikrer man sig mod hjemmerøverier?
Det gør man ved at have et professionelt installeret alarmsystem – og bruge det, også når man er hjemme. Med udvendig sikring samt kontakter på døre og vinduer kan man bevæge sig frit rundt i boligen, mens alarmsystemet er koblet til. Yderligere er det en god idé at have en såkaldt panikknap ved hånden. Det er en slags fjernbetjening, med hvilken man nemt kan sende et signal til vagtcentralen.
Tyvene stikker som regel af, når alarmen går. Overraskelseseffekten er altid god.
I anbefaler, at alarmsystemet også er koblet til om natten. Hvordan gøres det praktisk?
Vi anbefaler, at man installerer kontakter på soveværelsernes vinduer, så man er sikret og samtidig kan bevæge sig frit rundt i disse rum. Hver rumdetektor har et zonenummer, så man fx kan vælge at slå den zone fra, der dækker adgangen til toilet eller børneværelse, og derved undgå at skulle frakoble alarmsystemet i løbet af natten.
Hvad sker der, når alarmen går?
Signalet modtages omgående på vores vagtcentral, hvorfra der ringes til kunden eller de kontaktpersoner, som kunden har oplyst os om. Viser det sig, at der ingen er hjemme, beder vagtcentralen den vagt, som er nærmest boligen, om at rykke ud. Er der ikke tale om et indbrud (altså at alarmen er gået ved en fejl), lægger vagten en seddel i postkassen om, at alt er okay. Hvis der er indbrud, tager vi kontakt til kunden og ringer til politiet. Vi sørger for at huset bliver lukket af, og foretager reparationer på alarmsystemet, hvis tyven har forvoldt skade på det.
Hvad gør man, hvis man ikke når at slå alarmen fra, når man kommer hjem?
Der er ‘forsinkelse’ på den detektor, der sidder ved tastaturet nær indgangen, og idet tyven har den samme indgangstid, som du har, anbefaler vi, at man har så kort tid som muligt til at slå alarmen fra. Man kan bruge en fjernbetjening eller et tastatur. Hvis man ikke når at slå den fra, ringer man til vagtcentralen og siger, at der er tale om en fejlalarm og man oplyser sin kode.
Det er en god idé at skifte koden af og til, og især efter man har lånt sin bolig ud. Det er også smart at give forskellige koder til de personer, der kommer i huset jævnligt (rengøringsfolk, gartner osv.), og programmere disse koder således, at de kun giver adgang i det tidsrum, personen skal opholde sig i boligen. Men det vigtigste er, at man bruger sin sunde fornuft.
Hvad gør man, hvis man får indbrud, og man ikke er i Spanien?
Vi beder vores kunder om at holde os opdateret med telefonnumre og kontaktpersoner. Og hvis uheldet er ude, ringer vi selvfølgelig til dem og forsøger at hjælpe så godt, vi kan. Fx får vi fat i glarmester og låsesmed, hvis det er nødvendigt. Og så har vi også en nøgleservice. Det betyder, at kunderne har afleveret en nøgle til os, og så kan vi låse os ind og tjekke, om alt er, som det skal være. Det er en vigtig detalje, hvis man ikke bor her hele året.
Taler jeres personale dansk?
Vi har udelukkende spanske vagter, men flere af dem taler engelsk ligesom personalet på vagtcentralen taler engelsk. I hverdagene er der altid dansktalende personale på kontoret.
Alarma Universal S.A.
www.alarmauniversal.com – Tel. 952 46 10 37
Skattelettelser
Af Elizabeth Dover Petersen, Abogada/Advokat
Det lyder som utopi efter alle de skatteforhøjelser, et i forvejen svækket ejendomsmarked har måttet tåle gennem de seneste år. Momsen fordobledes på salg af nybyggeri. Skødeafgiften på gensalg steg først med 14% og derefter nok engang med yderligere 12,5-25%. Den er i dag blandt Europas højeste. Den kommunale merværdiafgift og ejendomsskatterne er tilsvarende gået op mange steder i landet. Samtidig er ejendomshandlen styrtdykket trods voldsomt reducerede priser.
Pludselig dukker lovgiverne så op med en afskaffelse af den årlige 3%-skat af udenlandske selskabers faste ejendom i Spanien fra og med 2013. Er selskabets ejendom f.eks. takseret til 500.000 euro, vil skattens bortfald betyde en lettelse på 15.000 euro om året. Det vil atter gøre det særdeles interessant at købe gennem et selskab. Dog vil der stadig være udgifter forbundet med selskabets administration og repræsentation i Spanien. Den bureaukratiske byrde lettes næppe.
Det skal understreges, at loven ikke omfatter selskaber i skattely. De kan på http://noticias.juridicas.com/base_datos/Fiscal/rd1080-1991.html (Artículo 1) se, hvilke lande Spanien anser for at være skatteparadiser. Det skal tilføjes, at også Luxemburg hører hertil, for så vidt angår selskaber.
Ønsker De at høre mere om denne sympatiske lovændring, er De velkommen til at ringe til mig på 952 661 200 kl. 10-14.
På kontoret i Nueva Andalucía i Marbella tager Christel Mark Hansen (t.v.) og Siw Mosegaard Madsen imod nye kunder. FOTO: Arne Bjørndal.
Nykredit: Kraftig stigning i antallet af låntagere
Af Arne Bjørndal
Skandinaver, som vil købe bolig på Costa del Sol, har fået øjnene op for gunstige lånevilkår hos danske Nykredit.
40 procent af vores kunder er danskere, resten fordeler sig på nordmænd og svenskere, oplyser lederen af Nykredits kontor i Nueva Andalucía, Christel Mark Hansen. Hun forklarer, at Nykredit har konkurrencedygtige lånerenter, gunstige lånebetingelser og gode kontakter til både ejendomsmæglere og advokater på kysten og hun tror, at det forklarer meget af bankens succes.
Op til 80 procent finansiering
Skandinaver, som har bestemt sig for at virkeliggøre drømmene om en bolig i Syden, har sædvanligvis tre muligheder for at skaffe lån til finansiering købet; lån gennem spanske banker, gennem nationale banker i hjemlandet eller ved at søge lån gennem Nykredit og andre skandinaviske banker, som er repræsenteret her på kysten eller andre steder i udlandet.
I dagens stramme marked er spanske banker meget tilbageholdne med at yde lån. At låne penge i en bank i hjemlandet går normalt uden problemer, hvis man kan stille fuld sikkerhed for lånet.
”Men hos os i Nykredit tager vi pant i din spanske ejendom. Så behøver du ikke tænke på at belåne dit hus i Danmark. Desuden tilbyder vi særdeles konkurrencedygtige renter og lån på op til 80 procent af boligens værdi – forudsat at kunderne vælger at overføre en større del af deres bankforretninger til Nykredit,” forklarer Christel Mark Hansen.
Langs hele kysten
Siden Nykredit etablerede sig i Spanien i 2003, har mere end 2.500 skandinaver finansieret deres spanske ejendomme gennem banken. Christel Mark Hansen påpeger, at hendes bank tilbyder en løbetid på lånet på 30 år og giver afdragsfrihed i op til 10 år. ”Vores primære områder her i Spanien er langs Middelhavskysten og på Mallorca, og vi har nu kontorer i Marbella og Alicante, som begge er bemandet med danske medarbejdere,” siger hun.
Flere fælder
Chefen for Nykredits Marbella-kontor peger på, at der findes flere fælder på det spanske boligmarked, som potentielle kunder bør være opmærksomme på. ”Det handler om at passe på og benytte lokal ekspertise. I og med at vi har været her på kysten i mange år, har vi også bygget et godt kontaktnet op, som vi benytter i købsprocessen,” fortæller Christel Mark Hansen. Også Nykredit fører grundig kontrol med deres potentielle lånekunder: ”Efter finanskrisen har vi – og andre banker – indført strengere kreditvurderinger af vores kunder,” oplyser hun.
Rådgivning om hele økonomien
Nykredit er banken for dig, som vil have kendskab til dine økonomiske muligheder. Som kunde tilbydes du rådgivning, hvor økonomien vil blive revideret; ejendommen, pensionen og eventuelle investeringer.
”Vores kontorer her i Spanien samarbejder naturligvis tæt med Nykredits centre i Danmark. På den måde kan du få skræddersyet den løsning, som passer bedst til dine ønsker,” siger Christel Mark Hansen.
Minimumslån i Nykredit er 500.000 kr. Det svarer til ca. 67.000 euro.
Sådan køber du bolig i Spanien
Her er Nykredits opskrift i otte trin på, hvordan boligkøbet sker. Sædvanligvis vil processen tage fra halvanden til to måneder.
1. Skaffe overblik over økonomien:
Gennemgå økonomien, lånemulighederne og skaf dig et lånebevis i banken. Så ved du, hvor meget du kan bruge på at købe drømmeboligen.
2. Find favoritboligen:
Kontakt en eller flere lokale ejendomsmæglere og fortæl dem om dine ønsker og krav til ejendommen. De vil så kontakte dig, når de har fundet ejendommen, der matcher dine krav og behov.
3. Underskrivning af købsaftalen:
Når du har fundet favoritboligen, skal du underskrive købsaftalen hos en notar eller en ejendomsmægler. Samtidig betaler man sædvanligvis et reservationsgebyr på ca. 5.000 euro. Ifølge købsaftalen skal 10 procent af den aftalte købesum overføres inden 14 dage.
4. Vurdering af ejendommen:
Nykredit udvælger en lokal vurderingsmand, som sætter værdi på boligen.
5. Lånetilbud fra Nykredit:
Banken udarbejder et lånetilbud til dig.
6. Du accepterer lånetilbuddet:
Du skal acceptere Nykredits lånetilbud mindst ti dage før, du overtager ejendommen.
7. Udbetaling af lånet:
Provenuet overføres til Nykredits advokat, hvorefter det stilles til rådighed for handlens gennemførelse via en notar.
8. Overtagelse af boligen:
En spansk notar udsteder lånedokumenterne og sørger for, at du – eller en tredjemand – får underskrevet alle dokumenter på overtagelsesdagen.
Anja og Klaus Kielskovs AquaPool Spas er i dag kystens største spaforhandler. Da de skulle låne penge til at købe bolig, valgte de Nykredit. FOTO: Arne Bjørndal.
Trygt og godt med Nykredit
For Anja og Claus Kielskov var valget enkelt, da de skulle låne penge for at købe hus på Costa del Sol: Nykredit er en respekteret bank i Danmark, som er kendt for god service.
Indehaveren af Costa del Sols største spaforretning, AquaPool Spas i San Pedro, har boet i Spanien i ti år. Da de for syv år siden skulle købe bolig i Sydeuropa, faldt valget straks på Nykredit.
”Det var vigtigt for os at låne i en dansk bank. Dermed fik vi lånepapirerne på dansk til gavn for os som på det tidspunkt ikke var så gode til spansk,” forklarer Anja Kielskov.
”Vi oplevede det også som en ekstra tryghed at låne i en skandinavisk bank frem for en spansk bank,” tilføjer Claus Kielskov.
De tjekkede lånebetingelser og andre vilkår med et par spanske banker, men fandt ud af, at i deres situation var Nykredit den mest enkle og nemmeste løsning.
”På det tidspunkt stod vi midt i etableringsfasen af vores butik, og det var ret afgørende for os, at vi kunne låne hele 80 procent af ejendomsværdien samt at lånet havde 10-års afdragsfri periode. Dermed fik vi rent økonomisk mulighed for at starte vores virksomhed op,” lyder det fra Claus Kielskov.
Nu er Claus og Anja Kielskov veletablerede spaforhandlere på kysten. På kundelisten er der folk fra 22 forskellige nationer. I tillæg til huset i Spanien har Claus og Anja Kielskov også købt sommerhus i Danmark -ligeledes med finansiering gennem Nykredit.
”Servicen fra banken er upåklagelig. Vi oplever dem som reelle. De giver hurtig tilbagemelding og så er de nemme at forholde sig til. Fx stillede Nykredit ingen krav om, at vi skulle tegne forsikringer i forbindelse med lånene,” siger Claus og Anja Kielskov.
Omtaler boligtema La Danesa marts 2013
Mægleren sælger sit eget hus
Den danske ejendomsmægler, Ole Kock Hansen, sælger nu sin private bolig i det eftertragtede område Puebla Lucía. I modsætning til næsten alle andre steder, er boligerne i dette område ikke faldet i pris under denigangværende krise. Faktisk er det sjældent, der overhovedet bliver sat boliger til salg her. Det skyldes, at Puebla Lucía er som en oase midt i Fuengirolas hektiske byliv. Boligområdet ligger midt i byen, tæt på stranden og alle bekvemmeligheder -men også i fred og ro.
Da boligerne blev opført, var det ud fra en klar politik om, at for hver kvadratmeter bolig skulle der opføres 5 kvadratmeter have. Derfor har Puebla Lucía i dag store, anlagte haver, springvand, pool, palmer og masser af blomster. Ole Kock Hansen har i flere perioder siden 1976 fungeret som mægler på Costa del Sol og måtte i sin tid vente syv år på, at en bolig i Puebla Lucía blev udbudt til salg.
Fotos af boligen kan ses på side 15 i denne udgave af La Danesa eller hos Simzar Estates i Centro Idea.
Loft & Roomers – dansk møbelforretning i Marbella
Skal du have indrettet din ny bolig, eller trænger du bare til et friskt pust, så er Loft & Roomers på den Gyldne Mil i Marbella et godt valg. Her finder du møbler i alt fra romantisk til minimalistisk stil, kort sagt alt for enhver smag. Den danske møbelproducent Actona står bag møblerne hos Loft & Roomers, hvorfor kvaliteten er i højsædet, samtidig med at prisen holdes på et fornuftigt niveau. Men Loft & Roomers er meget mere end møbler. Her kan man også købe tæpper, madrasser, lamper, dyner og puder samt brugskunst. Alt hvad der skal til for at dekorere hjemmet.
For yderligere information se www.loftroomers.com eller ring +34 952 772 139.
Din danske forsikringsmægler på kysten
DanScan Forsikring er en veletableret forsikringsmægler, der i mange år har hjulpet danskere – både nytilflyttere og bosiddende – med alle typer forsikringer. DanScan Forsikring er ejet af danske Helle Haugaard Eriksen, der er spansk autoriseret forsikringsmægler og har desuden to danskere ansat på kontoret. Gennem et mangeårigt samarbejde med et af de største og mest pålidelige forsikringsselskaber i Spanien, kan DanScan Forsikring tilbyde dem en bred vifte af forsikringer til fornuftige priser, der dækker den individuelle kundes behov.
Kontakt DanScan Forsikring for yderligere information på tlf. +34 952 66 03 87, +45 36 934 359 eller pr. e-mail: helle@danscaninsurance.com. Kontoret har åbent mandag-fredag 09.30-16.00.
Realiser boligdrømmen
Imperial Estate i Fuengirola er den lille mægler med det store udvalg. Firmaets ejer, Fabiola Lozano, har igennem 15 år serviceret en stor skandinavisk kundekreds med boligdrømme i Fuengirola og omegn. Fabiola peger på firmaets brede boligudvalg og den særlige service som hovedfaktorerne bag succesen. ”Når man køber bolig i Spanien, er der mange praktiske ting, der skal ordnes som f.eks. oprettelse af NIE-nummer, kontrakter på el og vand, optagelse af lån, osv. Alt dette er en del af den service, vi tilbyder nye boligejere”, fortæller Fabiola Lozano og fortsætter: ”Går man med boligdrømme, er det nu man skal købe. Vi mærker en stærk stigende efterspørgsel og fornemmer tilsvarende, at priserne ikke falder yderligere”.
Se Imperial Estates’ boligudvalg på www.imperialestate.com eller kontakt firmaet på mail fabiola@imperialestate.com / telefon 952 664 966
Cyclos nye, skandinaviske afdeling i Fuengirola
I december 2012 åbnede Lena Grøn og Heidi S. Andersen nyt kontor i hjertet af Fuengirola. Kontoret har som speciale at assistere skandinaver i deres kontakt og forpligtelser overfor de spanske myndigheder. Lena Grøn, Eva Cañestro og Heidi S. Andersen er behjælpelige med skatteopgørelser, administration ved til- eller fraflytning i Spanien og andre problemstillinger, som opstår i kontakten med de spanske myndigheder. I februar kom danske Stephanie Mathiasen med i teamet. Hun vil fremover betjene de danske kunder, når de kontakter kontoret. Stephanie har erfaring fra et dansk advokatkontor og glæder sig til at komme i gang.
Nyt tlf. (spansk fastnet.): (+34) 851 08 03 86.
Køkkener med et skræddersyet strejf
Det danskejede firma Nordic Muebles har en god dialog med kunderne, når det gælder de specialfremstillede køkkener. Hvor mange har oplevet følelsen af at have haft indflydelse på et produkt? Et produkt som realiseres i takt med netop dine overvejelser, ønsker og behov. Forestil dig et helt rum, hvor følelsen af tilfredshed omringer dig, mens du kan dufte de forskellige træsorter, den nye maling, dit nye værested. Du har fået dig et flunkende nyt køkken, som du selv har været med til at skabe sammen med Nordic Muebles. De skræddersyede køkkener kan ses i Nordic Muebles udstillingslokaler og der er altid nyheder at finde i forretningen, hvor udstillingerne udskiftes løbende. En af forårets nyheder bliver også lanceringen af den nye hjemmeside, hvor det vil blive lettere for kunderne at navigere og få inspiration. Nordic Muebles, Fuengirola. Tlf.: 951 260 360, www.nordicmuebles.com
Specialisten i boliger på østkysten
Det danskejede ejendomsmæglerfirma Costa Granada Home har siden firmaets start for små 20 år siden specialiseret sig i boliger i Almuñecar og omegn dvs. den østligste del af Costa del Sol og Costa Tropical. Det er et område, som er kendt for sine smukke, naturfredede strande, sin flotte natur, spanske charme og for at være knap så turistet som andre områder. Også her er priserne faldet gevaldigt, siden de toppede i 2007: ”Hvis man er lidt tålmodig og leder grundigt, kan man i dag få rigtig gode boliger 30-40 procent billigere end for blot fem år siden. Og det er boliger med den bedste beliggenhed og i bedste byggekvalitet,” fortæller John Goth, som via sit mangeårige lokalkendskab har adskillige prisrigtige boliger i sit salgskartotek. Costa Granada Home ligger i Almuñecars bymidte og gør sig i alt fra byhuse til lejligheder, villaer, finca’er og byggegrunde.
Kontakt: www.costagranadahome.com / telefon 958 63 91 49 og 696 685 083
Cutting-edge møbler fra BoConcept
Det sidste nye fra BoConcept er kollektionen The Smartsville Furniture med inspiration fra smart-bilen, hvor vægten ligger på dristige, unikke og personlige detaljer.
Smartsville-stolen er designet som bilsæde med et rent hightech look. Også armlænene er baseret på smart-bilens unikke design. Stolen fås i klassisk sort eller tobaksbrunt læder eller i to grå mere konservative nuancer alle med gule syninger. Smartsville-sofaen er stor og firkantet men blød med runde kanter. Den findes i brunt læder og i lys grå også med gule syninger. Smartsville-kollektionen byder også et sofabord i hvid lak, bøg, valnød eller sortbejdset egetræsfiner.
For mere information ring +34 951 242 092.
Roche Bobois – stilrent design
Roche Bobois er en af frontløberne, når det gælder kombinationen af individuel smag og utraditionelle stilarter. Roche Bobois fokuserer på æstetisk indretning, hvor de traditionelle optrukne linjer mellem forskellige designkulturer udviskes. Bløde og hårde linjer anvendes side om side med geometriske former, det samme gælder hypermoderne detaljer med et klassisk touch eller formel indretning med fokus på afslappet design.
Hos Roche Bobois opstår der altid nyskabende ideer, der udformer sig til innovativt design. Roche Bobois Marbella byder altid på mange overraskelser og har de møbler, du behøver til en perfekt indretning af dit hjem.
For inspiration og design er Roche Bobois i Marbella et sted, der skal opleves. Cecile Peyrard og hendes team af professionelle indretningseksperter er klar til at hjælpe dig. Ctra. Cádiz-Málaga, Km. 185, 29603 Marbella, Tel: 952 77 78 58
Danske investorer i Aloha Hill Club
Op og ned af kvalitetsgolfbanerne i Marbella ligger Aloha Hill Club, som er et luksuriøst boligprojekt, der nu er klar til at blive taget i brug. Danske Morten Remo er en af investorerne bag projektet, og han fik en god julegave den 26. december sidste år i form af en ibrugtagningstilladelse. I marts 2012 bragte La Danesa en artikel om projektet Aloha Hill Club, som blev overtaget af danske investorer i sommeren 2011.
Gennem de sidste 18 måneder er der blevet arbejdet hårdt, og projektet er nu færdigt og indflytningsklart. Der er 140 lejligheder i forskellig størrelse og til forskellige priser, og bebyggelsen ligger i Nueva Andalucía kun fem minutters kørsel fra den berømte havn Puerto Banús.
Læs mere på www.alohahillclubmarbella.com
Advokatkontoret.es – spansk ekspertise på dansk
Hos advokatkontoret.es arbejder vi for danskerne på dansk. Vores hold af profesionelle spanske advokater med en bred viden indenfor faget, og deres samarbejde med de danske sekretærer sikrer vores klienter, at deres operationer i et fremmed land bliver så lette og forståelige som muligt. Uanset om det drejer sig om en ejendomshandel, testamenter eller andre juridiske anliggender; uanset om det er første gang, man skal handle i Spanien, eller om man allerede har kendskab til landet, gør vi vores bedste for, at vores klienter får en positiv oplevelse. Vi kan hjælpe indenfor alle juridiske discipliner fra ejendomshandler, arvesager, retssager, reklamationer, stiftelse af selskaber, etc. Ring eller skriv til os og hør hvordan vi bedst kan hjælpe.
Se www.advokatkontoret.es.
Bolig Costa del Sol – specialister i prestigeboliger
Bolig Costa del Sol er en af kystens specialiserede ejendomsmæglere, der udover salg af andalusiske huse og lejligheder også er specialister indenfor prestigeboliger. Så er du på jagt efter noget helt specielt, parklignende haver, store rum, mange værelser, opvarmet swimmingpool, spa, luksuriøse omgivelser og eksklusivitet, så kan Bolig Costa del Sol helt sikkert være dig behjælpelig med at finde lige den bolig, du altid har drømt om. IngerAlis sørger for en reel, personlig og eksklusiv betjening og kan helt sikkert guide dig til at finde din bolig i Syden. Kontakt og information får du hos IngerAlis på: +34 615 175 578, ingeralis@property-cds.dk – www.property-cds.dk
Kvalitetsbevidst dansk flyttefirma med over 100 års erfaring
Silkeborg Flytteforretning har siden 1990’erne haft kontor i Los Boliches på Costa del Sol. Det ledes af Mads Brygmann. Med fast afgang hver måned til og fra Spanien kan flyttefirmaet tilbyde en meget fleksibel flytteservice, der også inkluderer pakning og opbevaring, der altid tilpasses kundens planer.
Desuden dækker Silkeborg Flytteforretning hele Danmark med afhentning og levering hver uge. Alle flytninger tilbydes til konkurrencedygtige priser, og det er Silkeborg Flytteforretnings primære mål altid at overholde aftalte betingelser og leveringstider.
En flytning indebærer ofte stor usikkerhed, derfor er det vigtigt, at kunden føler sig tryg og kan regne med en komplet service, der dækker alle dennes behov. De mere end 100 år inden for branchen garanterer desuden, at Silkeborg Flytteforretning er et solidt flyttefirma, der er kommet for at blive.
For yderligere information om flytninger ring til Silkeborg Flytteforretning på +45 86 82 36 11 eller +34 952 46 18 44. Du kan også besøge www.silkeborg-flytteforretning.dk.
Danish Kitchen Design og Insulatenow
Danish Kitchen Design er det nye navn på køkkenbutikken på Alcalde Clemente Diaz Ruiz 12 i Fuengirola. Butikken, der forhandler Sønderborg Køkkener, har ligget der i mange år, men er nu overtaget af John Allan Patheier og Steen Skovgaard. Entrepenørfirmaet Insulatenow SL ligger i forbindelse med butikken og påtager sig store og små opgaver indenfor renovering og nybyggeri, tilbygninger, vinduer og døre, bad, køkken, gulve, malerarbejde både inde og ude, og selvfølgelig isolering. Der er mange penge at spare både om vinteren og sommeren på isolering, hvis man gør det rigtigt. Ofte har kontruktionerne total mangel på isolering, men der kan opnås energibesparelser, som dem vi kender i Skandinavien ved at vælge Insulatenow.
Få mere information på www.danishkitchendesign.es og www.isulatenow.es eller www.isolernu.dk, som er det danske entreprenørfirma, der står bag.
Obsido Group of Companies styrker tilliden til det spanske boligmarked
Den nylige erhvervelse og efterfølgende renovering af de to hoteller Diana Park i Estepona og Marbella Inn viser, at Obsido Group of Companies har tillid til det spanske marked. Obsido Estates nye kontor i Elviria betjener alle typer af ejendomsrelaterede transaktioner. Vores ydelser omfatter salg af boliger og erhvervsbygninger, udlejning og ejendomsadministration, vurderinger, investeringer, realkredit og rådgivning. Som en del af Obsido Group er det vores kultur som en international virksomhed, at vi utrætteligt stræber efter at få status som førende virksomhed og trendsætter på alle markeder, hvor vi er til stede.
For mere information kan du ringe 951 087 979 eller besøge www.obsidoestates.com
Lækre udlejningsboliger i Sydspanien
Rincón Rents ekspertise er indlogering af solhungrende danskere i kvalitetsboliger på hele kysten og inde i landet. Rincón Rent har stor succes med kun at tilbyde kvalitetsboliger, og antallet af genudlejninger stiger støt. Gæsterne kommer igen år efter år og anbefaler venner, familie og kollegaer at leje bolig hos Rincón Rent.
Rincón Rent udvider nu også sin palette af servicepakker til boligejere. Det skyldes bl.a., at grundet stadig billige flybilletter til Spanien, at flere danskere besøger deres sydspanske bolig mere end et par gange om året. Det er nu også almindeligt, at de tilbringer en lang weekend i deres bolig flere gange om året.
Rincón Rent tilbyder kun udlejningsboliger af god kvalitet, så lejeren altid er garanteret et perfekt ophold.
For yderligere information om leje af bolig gennem Rincón Rent se www.rinconrent.dk eller ring +34 607 377 499.
Komplet advokatbistand gennem dansk-spansk samarbejde
Det dansk/spanske advokatkontor, Ana María Navarrete, har siden 1994 assisteret danskere bosat i Spanien med alle former for juridisk bistand, fra køb og salg af fast ejendom, testamenter, arv og skifte, leje og udlejning af bolig, selskabsret, by- og lokalplanlægning samt civile sager.
I samarbejde med advokaterne Thykier & Rahbek i Greve, Danmark, tilbydes en altomfattende advokatbistand, der dækker sager, som kræver juridisk behandling i både Spanien og Danmark, som fx arvesager og dødsboer med aktiver i begge lande. Samarbejdet betyder, at alle sager løses rationelt og med et højt kompetenceniveau samt hurtigere end normalt, hvilket i sidste ende kommer klienten til gode.
For mere information se www.navarrete.dk og www.advogreve.dk.
Professionelt advokatfirma med stor dansk ekspertise i Almuñecar
Velasco Lawyers har tilbudt advokathjælp siden 1993, hvor personlig kontakt, kommunikation på dansk samt en hurtig og effektiv sagsbehandling altid er i fokus. Kontoret er beliggende i Almuñecar, og dækker hele Andalusien og Murcia. Velasco Lawyers yder professionel service til konkurrencedygtige priser inden for alle områder af spansk lovgivning, og kan klare retssager på alle niveauer, da firmaet har ansat både sagsbehandlere og advokater. Advokatfirmaet servicerer mange skandinaviske klienter og har skandinavisktalende personale. Velasco Lawyers varetager og har en bred erfaring inden for følgende juridiske områder: Familielovgivning, køb og salg af ejendomme, arbejdslovgivning, private klienter, firma- og selskabslovgivning, regnskab og bogføring samt søgsmål.
For yderligere information se www.velascolawyers.com.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001