Spanske jobjægere medvirker til spansk hjerneflugt

Flere og flere spaniere rejser ud af landet for at få arbejde – heriblandt til Danmark. Det drejer sig om højtuddannede spaniere, som dermed kan styrke den danske samfundsøkonomi. Det er et solidaritetsdilemma for Danmark, når det går ud over Spaniens ditto, og en dansk arbejdsmarkedsordfører er da også oprigtigt bekymret for, om der vil opstå Brain Drain, såkaldt hjerneflugt, i Spanien, der som EU-land i enorm krise har brug for egne højtkvalificerede.

”Jeg føler mig fortabt i det spanske system. Der er intet arbejde at få, og jeg kan ikke få hjælp fra staten,” sådan lyder det fra én af de arbejdsløse spaniere. Blandt de arbejdsløse er der også mange højtuddannede, og den økonomiske krise har for alvor fået netop denne kategori til at vende blikket mod udlandet. Med en arbejdsløshed på 25 % vælger et stigende antal spaniere at forlade hjemlandet.

Det er nu ikke længere blot stærke økonomier som Tyskland, der er emigrationsmål for arbejdsløse spaniere, hvoraf mange under krisen kun har været løst tilknyttet arbejdsmarkedet. På grund af de dårlige udsigter for spansk økonomi og at perioden for arbejdsløshedsunderstøttelse for mange er udløbet, er Danmark også blevet emigrationsmål for arbejdsløse spaniere.

For at der kan være god økonomi i at få flere udlændinge til Danmark, kræver det, at de har de arbejdsmæssige kvalifikationer, der efterspørges i Danmark. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er det i høj grad de uddannelsesmæssigt tungere fagområder, der traditionelt er stor efterspørgsel på i Danmark – og det er altså her, der kan nydes godt af den spanske arbejdskraft.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Benny Engelbrecht, mener – ligesom økonomerne – at det er sundt for den danske samfundsøkonomi med udenlandsk, højtkvalificeret arbejdskraft. ”Flytter en spanier til Danmark og arbejder i 10 år, så vil vedkommende bidrage positivt til samfundsøkonomien, og dermed være en enorm gevinst for det danske samfund.”

Benny Engelbrecht må sammen med økonom Michael Svarer dog erkende, at det på sin vis ikke er sundt for den spanske samfundsøkonomi, at flere af deres højtkvalificerede borgere udvandrer til Danmark og andre lande.

Den spanske hjerneflugt
Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at desto flere højtuddannede der får arbejde i Danmark, desto bedre bliver det på sigt for den danske samfundsøkonomi. Og Michael Svarer supplerer med, at tilstrømningen er vigtigt, så der ikke opstår Brain Drain. Det er ifølge Benny Engelbrecht nærmere Spanien, der skal frygte hjerneflugten. Det spanske samfund risikerer at miste viden, der er vigtig i den øgede konkurrence om velfærd. De danske virksomheder er meget opmærksomme på deres internationale rekrutteringsproces, og reglerne er også meget klare. Fra det øjeblik der er tale om en højtuddannet, er det danske marked meget åbent, og stort set alle kan komme til. På den måde er Danmark, ifølge arbejdsmarkedsordføreren, et meget åbent samfund, men det rammer landene, der må afgive kvalificeret arbejdskraft til Danmark.

”Vi har ikke de store udfordringer rent politisk, men jeg er oprigtigt bekymret for vores spanske brødre og søstre, fordi udviklingen og udfordringen er, at de flytter ud af landet,” fortæller Benny Engelbrecht.

Michael Svarer bekymrer sig også på Spaniens vegne, men også for Brain Drain i Danmark. ”Det er Brain Drain, man har været nervøs for i Danmark og de høje skatter hos de højtlønnede. Pga. de høje skatter vil danskere få mere ud af deres arbejde i fx England”. Selvom frygten ifølge økonomen også ligger på Brain Drain i Danmark, er der i øjeblikket flere højtuddannede udlændinge, der rejser til Danmark for at arbejde end højtuddannede danskere, der rejser ud af Danmark.

Hvis EU-lande som Spanien fortsætter med at ”lade” deres højtkvalificerede arbejdskraft forlade hjemlandet til fordel for et økonomisk stærkere land, vil det tage lang tid at komme sig over sådan en stor udflytning. ”Det betyder ikke så meget med et par hundrede til Danmark, men der sker også en stor fraflytning til Tyskland og andre europæiske lande, og dermed forekommer der Brain Drain i Spanien,” lyder det fra Benny Engelbrecht.

Det, at de højtuddannede ikke kan få arbejde i Spanien, mister understøttelsen og ikke kan forsørge deres familier, er en negativ spiral, men samtidig betyder det international rekruttering, som er positivt for fx den danske samfundsøkonomi, mener han.

Men hvad stiller man op med dette dilemma?
”Vi er nødt til at have en solidaritet i Europa i sidste ende. Selvom de arbejdssøgende fra syd kommer og hjælper os og skaber vækst i vores samfund – hvilket er et tegn på, at det går skidt hos dem – har vi som fælles, europæisk samfund en forpligtigelse til at vende dette billede. Danmark er ikke Tyskland, og vi kan ikke vende den europæiske udvikling, men vi kan gå fremad og skabe vækst og uvikling,” lyder det fra Benny Engelbrecht.

Der er bare det i det, at man på Spaniens vegne kan blive bekymret, hvis deres kvalificerede arbejdskraft vælger at flytte til udlandet og dermed ikke bidrager til den spanske samfundsøkonomi. Det er en negativ spiral, som Benny Engelbrecht selv formulerer det. ”Jeg frygter for dem. Det samme oplever man i Italien og Grækenland. Det er umuligt for unge at få et arbejde i Italien, før de er langt oppe i 30’erne. De flytter ikke bare hjemmefra, men ud af Italien, og det gavner ikke en samfundsøkonomi.”

Omvendt er der også mange spaniere og andre udlændinge, der kommer hurtigt hjem igen, og så bliver de mere kvalificerede af at have været ude. ”Derfor vil vi gerne have, at mange studier bliver placeret uden for EU’s grænser. Dem, der har det internationale perspektiv og erfaringen fra det store udland, det er dem, der bliver bedst kvalificeret,” lyder det fra Benny Engelbrecht.

Hvis udvekslingen af arbejdskraft skal fungere, handler det i følge Michael Svarer om, at de højtkvalificerede immigranter flytter tilbage til deres hjemlande igen, når de i en periode har fyldt et hul ud hos fx Novo Nordisk og dermed tjent den danske samfundsøkonomi. De vender så tilbage med den internationale erfaring, der skal til for at styrke eksempelvis den spanske samfundsøkonomi.