David og Goliat – i elbranchen

David og Goliat - i elbranchen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Gert Uth er direktør i Evergreen Eléctrica

For halvandet år siden blev det spanske elektricitetsmarked givet frit, bl.a. for at gøre op med dårlig service fra de store spanske aktører. Nu tager et par erfarne danskere kampen op mod de store drenge.

Det kan virke omfattende og vanskeligt at gennemskue, om elregningen nu også er helt korrekt. De store elselskaber, Endesa, EON og Iberdrola sidder tungt på elmarkedet og er temmelig døve over for kritik og klager fra deres kunder. Det bliver der dog gradvist ændret på, eftersom flere og flere el-leverandører kommer ind på markedet. Sidste skud på stammen er danske Evergreen Eléctrica, som blev startet af et engelsk konsortium juni 2010, men kom på danske hænder i april i år, og det lader til at være let at finde kunder, som godt kunne tænke sig en bedre service og en gennemskuelig elregning.

”Alle skal omskoles til at smile”
Hos Endesa er de klar over, at der er kommet mere konkurrence på markedet, og at kunderne er blevet mere krævende. For at imødekomme kunderne, og udvide klagemulighederne, har Endesa, som det eneste elselskab i Spanien, ansat en intern ombudsmand, som man kan klage til, hvis man sidder uhjælpeligt fast i firmaets kundeservice.
Antallet af klager, der er gået videre til ombudsmanden er steget støt siden 2006, og i 2009, hvor de seneste tal er registreret, behandlede ombudsmanden 1764 klager – seks gange flere end i 2006. 55 % endte med at få medhold i deres klage, efter ombudsmanden havde mæglet. Halvdelen af klagerne kommer fra Andalusien, hvor Endesa er hovedleverandør af elektricitet.
På trods af Endesas ihærdige forsøg på at hjælpe kunderne i klagesager, så møder Gert Uth, direktør i Evergreen Eléctrica, dog stadig Endesa-kunder, der er godt trætte af energimastodonten:
”Vi tog i starten en runde til 20 forskellige barer, og de var alle sammen utilfredse med deres elselskab og skiftede med det samme uden at spørge til prisen.”
Han hører samtidig jævnligt historier om folk, der pludselig får en kæmpeelregning, fordi deres forbrug først bliver afregnet efter flere måneder i stedet for hver måned, som loven foreskriver. Så selvom det lader til, at Endesa er ved at have lært sin lektie om at behandle kunderne bedre, så ser Gert Uth det som en proces, der langt fra er færdig:
”Samtlige Endesas medarbejdere sidder nu og skal omskoles til at smile og lære, at kunden er konge. Det er en større opgave,” siger han.

Undgå Endesas manglende service
Evergreen Eléctrica er nødsaget til at samarbejde med både Endesa og Iberdrola, da de står for distributionen af strøm fra transformatorstation til forbrugerne. Det er derfor Endesas folk, der skal melde tilbage om, hvor stort forbruget er, og det er her, det ikke altid går, som det skal. Derfor har Evergreen brugt mange ressourcer på at lave eget software, som automatisk opsnapper blandt andre Endesas fejl, så de ikke sendes videre til slutbrugeren.

Endesas problem opstår, når der skal udregnes et estimat for hver anden måned. Der skal i flg. loven sendes regninger hver måned, men kun afmåles hver anden måned. Den regel kom på plads allerede 1. november 2008, men skaber stadig problemer i Endesas omfattende system.
Evergreen Eléctrica har imidlertid en løsning på problemet. Den går ud på, at man selv får mulighed for at aflæse og tjekke sin elmåler, og på den måde kan tjekke forbruget løbende. Man kan således opdage et pludseligt overforbrug, eller tjekke om regningen stemmer overens med tallet på måleren.
Endesa er dog allerede ved at udrulle en omfattende opgradering af samtlige deres målere til elektroniske målere. De nye målere gør det muligt at aflæse automatisk fra Endesas central, og det er samtidig muligt at regulere max-belastning og overvåge hver enkelt kundes forbrugsmønster og justere kontrakten derefter.

Ifølge det spanske direktiv skal alle målere senest være skiftet i 2018, men Endesa har, ifølge en rapport fra deres udstyrsansvarlige, Rocio Millán, planlagt at have udskiftet alle deres 11,7 millioner målere i Spanien i løbet af 2013.

En kæmpe i bevægelse
Selvom der sker noget på elmarkedet i øjeblikket, går det meget langsomt, og der er lang vej for Endesa, før de har vundet troværdigheden hos den spanske befolkning. Og Gert Uth pointerer, at de store firmaer ikke for alvor behøver at frygte deres position, før der kommer flere seriøse konkurrenter på markedet:
”De store elselskaber producerer selv den strøm, de distribuerer, og kan derfor selv sætte børsprisen, hvor også de små selskaber handler. Derfor er det vigtigt at de små selskaber bliver så store, at de kan købe el på de udenlandske børser og skabe en reel konkurrence i Spanien,” forklarer Gert Uth.

Der skal stilles en betydelig sum i sikkerhed, før Evergreen Eléctrica får tilladelse til at handle uden for Spanien, og den kapital har de ikke opbygget endnu. Men på trods af de ulige konkurrenceforhold er det en fordel at være en lille spiller på el-børsmarkedet.
”Vi er en mere fleksibel organisation. Vi handler på samme børs, som de store firmaer, men vi er hurtigere til at omstille os,” siger Gert Uth.
Selvom Evergreen kan tilbyde service på flere sprog, og profilerer sig som et firma til de skandinaviske kunder i Spanien, så er det de spanske kunder, der er hurtigst til at skifte elselskab. Danskerne er ifølge medejeren ofte mere tilbageholdende med at skifte til et mindre firma, sandsynligvis, fordi de fleste tror, at det er mere risikabelt. Men den frygt vil Evergreen Eléctrica og Gert Uth meget gerne til livs:

”Vi skal stille sikkerhed, før vi kan blive certificeret elselskab. Og selvom vi skulle gå konkurs, så bliver man ikke koblet af nettet. Kontrakten bliver bare overtaget af et andet firma, og så kan man selv skifte, som man har lyst til,” siger Gert.

Hvis du forgæves har forsøgt at få løst en et problem hos Endesa, kan du kontakte deres ombudsmand, José Luis Oller Ariño, her: http://www.defensordelcliente.endesa.es/contacte_en.html.


Udnyt solens kræfter?
Solenergisektoren i Spanien holder vejret, når det gælder markedet for solcellepaneler (PV-systemer) til el-produktion. Der mangler et fælles fodslag fra politisk hold. I den termiske sektor, hvor andre typer paneler bruges til opvarmning af vand og luft, blæser der lunere vinde.

Hanne og Asger Mundbjerg fra Técnicas Maro har arbejdet med køle- og varmesystemer, siden firmaet startede på Costa del Sol i 1992 – med speciel fokus på energibesparelser og solenergisystemer. Og der er sket en del i de snart 20 år.
”Dengang var Danmark i front, når det gjaldt udnyttelsen af termisk solenergi. Tilskudsordninger igennem 80´erne havde sat skub i udvikling og produktion, og mange danske husejere tog panelerne til sig og fik også fundet plads til solvarmebeholderen.
I Spanien forsøgte man sig også med massiv økonomisk støtte til brugsvandsanlæg sidst i 80´erne, men det blev ikke fulgt op med kvalitetskrav til og check af installationerne. Masser af fejlbehæftede anlæg stod på tagene og forfaldt. Vi mødtes med mange arkitekter og konstruktører, da vi etablerede os her, og de fleste var helt afvisende: ”Energía solar no funciona”. Punktum. Det ændrede sig dog med årene.

10 år senere satsede den daværende spanske regering voldsomt på et konkret koncept med solcelleanlæg til el-produktion, hvor al den producerede energi sælges videre til el-selskaberne. Tilskuddene til anlægsudgifterne var virkelig attraktive og blev fulgt til dørs med statsgaranterede – og meget høje, priser på den producerede elektricitet. Investorerne fik op til fem gange så meget for elektriciteten, som den almindelige forbruger dengang betalte pr. kilowatt. Dertil kom, at prisen blev pristalsreguleret og garanteret i 20 år. Disse favorable forordninger blev hurtigt udnyttet af de store spillere på markedet: El-selskaberne, solcellefabrikanterne og andre tunge investorer lavede mega-anlæg i øde områder. Der var en del ballade om disse installationer og en generel utilfredshed med, at meget få af de mindre investorer nåede at få deres ansøgninger igennem, før kvoterne var brugt op. Senere forsøgte staten at løbe fra prisgarantien, men det er en historie for sig.

I Danmark blev tæppet trukket væk under tilskudsordningerne i 1995, næsten fra dag til dag, og mange solvarmefabrikanter måtte lukke eller satse på andre produkter. I Spanien kom der så småt styr på kvalitetskontrollen, som dog førte et tungt bureaukrati med sig. Ansøgningerne havde nærmest karakter af tekniske afhandlinger. Her hos Técnicas Maro fik vi lært de spanske fagudtryk, vi ikke kendte i forvejen! Men det tog evigheder at få svar på ansøgningerne, og endnu længere tid, før man fik tilskuddet udbetalt.

Og nu? Hvilke muligheder er der?
Med henvisning til de stærkt stigende el-priser og de øgede krav om energibesparelser og hensyn til miljøet, har de spanske myndigheder påbudt, at der skal være solenergi til brugsvand i alle nybygninger. Desuden er der er gode tilskud at hente for dem, der gerne vil installere solvarmeanlæg i eksisterende boliger. Her i Andalusien er der sket en mindre revolution i det ellers så bureaukratiske system: Til mindre anlæg, op til 7 m² i solpaneler, søger vi på kundens vegne om tilskuddet, og det foregår on-line. Svaret kommer prompte. Installatørfirmaet skal være godkendt af industriministeriet og af tilskudsmyndighederne, men når først disse formaliteter er på plads, er systemet let at bruge. Alle, der har et spansk DNI eller NIE nummer, og er registreret hos kommunen, kan få tilskud. Beløbene gives efter anlæggets størrelse og ydelse, og anlæggene skal være godkendt.

Varmtvandsanlæggene fås i mange størrelser og udformninger – og kan integreres mere eller mindre heldigt i den andalusiske arkitektur. Et korrekt dimensioneret anlæg kan yde ca. 90 % af energien til brugsvand på årsbasis. Nogle af systemerne kan kobles til swimmingpoolen og atter andre har en 3-strenget anvendelse og kan bruges som supplement til boligopvarmningen om vinteren. Panelerne kan også kobles til eksisterende gulvvarmeanlæg eller til fan coils, så man får udnyttet energien fuldt ud.
Der findes helt simple solvarmesystemer, som kan sluttes direkte til swimmingpoolens filtersystem, uden brug af varmeveksler. Disse anlæg bliver mere og mere udbredte, eftersom lovgivningen strammes op. Der er dekret for, at der kun kan bruges alternative energikilder til opvarmning af udendørs pools.

Et dansk patenteret solvarmeanlæg ”SolarVenti”, har nu for alvor vundet indpas hos residenterne på Costa del Sol. Det er helt simpelt og ”selvkørende”: Et panel producerer el til en indbygget ventilator, der sender store mængder opvarmet luft ind i huset, hver gang solen skinner. Den varme luft absorberer fugten i huset, og det effektive luftskifte gør, at fugten også kommer ud. Panelerne er meget populære blandt dem, der er bortrejst i perioder og som også gerne vil have ny, frisk luft og et gratis tilskud til opvarmningen om vinteren. Til de typiske byhuse i Andalusien med flere etager og fugtproblemer i bunden, er det danske koncept blevet videreudviklet, så også disse husejere kan blive hjulpet.

SolarVenti kan monteres på mur eller tag og fås nu også i hybrid-udgave, så der både kan produceres varmt vand til brusebadet og varm luft til affugtning og ventilation.

OBS: Mange har gennem årene spurgt Técnicas Maro, om der kan kobles solpaneler på en eksisterende el-vandvarmer. Det kan man godt, hvis beholderen er stor nok og har en varmeveksler indbygget. Der kan også i nogle tilfælde installeres en ekstern varmeveksler.

Solcelleanlæg til produktion af elektricitet
I mange europæiske lande har der de seneste år været mulighed for at sætte solceller på taget og slutte dem til el-nettet. Man bruger selv af strømmen, sælger overskuddet til el-selskabet og køber, når egenproduktionen ikke dækker behovet. I Tyskland har disse ordninger eksisteret i mange år. For nylig har England åbnet for noget tilsvarende, og antallet af private solcelleinstallationer har boomet deroppe. I Andalusien, hvor der er mange boligejere, som ikke bor her permanent, vil dette være en attraktiv løsning. Her er jo masser af sol at tage af, men …… Konceptet er foreløbig strandet hos de spanske politikerne. De er dog under stærkt pres fra såvel forbrugere som fabrikanter. Forhåbentligt vil dette resultere i en ny lov i en nær fremtid, og gerne én, som ikke gør processen alt for bureaukratisk. Sektoren for termisk solenergi har bevist, at det godt kan lade sig gøre.

Af Jeppe Schjødt

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa