Dagens spanske nyheder fra La Danesa

Dagens spanske nyheder fra La Danesa

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email


Ikke alle pengene fra muslimske lande går til religiøse formål, mener CNI. Her moskeen i Fuengirola.

Støtte til ekstreme islamiske grupper i Spanien

Seks muslimske lande sender økonomisk støtte til muslimer i Spanien, men donationerne ender ofte hos yderliggående grupper eller individer, som ikke har nogle skrupler, skriver El País. Den spanske efterretningstjeneste CNI informerede for et par måneder siden forsvars-, indenrigs- og udenrigsministeriet om situationen, og det er denne rapport, som avisen har fået adgang til og nu offentliggør essensen af. Qatar, Saudi Arabien, Kuwait, Forenede Arabiske Emirater (UAE), Libyen og frem for alt Marokko sender ifølge rapporten penge til de 1,2 millioner muslimer, der lever i Spanien.
”Resultaterne af den finansielle støtte er negative attituder mod en fredelig sameksistens, så som kreering af ghettoer, islamiske domstole og et politikorps uden for loven, piger der bliver fjernet fra skoler, tvangsægteskaber og lignende,” står der bl.a. også i rapporten, som videre påpeger, at der ikke er nok kontrol med pengene, der sendes fra de muslimske lande til muslimerne i Spanien, og at afsenderlandene bør være opmærksomme på de risici, som støtten indebærer. Marokko har sit eget kapitel i rapporten: ”Marokko har iværksat en enorm strategi i Spanien, som er designet og udviklet af regimet til at øge indflydelse og kontrol over marokkanerne med religion som undskyldning,” lyder det fra CNI. Man mener, at den marokkanske regering bl.a. køber sig til overvågning af modstandere af regimet og bevægelser blandt marokkanerne her i landet. Et af regimets værktøjer er den islamiske forening Federación Española de Entidades Religiosas Islámicas, hvis formand, Muhammed Ali, er fortaler for, at Ceuta og Melilla overgives til Marokko. Indenrigsministeriet formoder, at Marokko kontrollerer ”hundredvis” af de 998 moskeer, der officielt er i dag i Spanien.



Også producenter af ferskner vil have kompensation fra EU.

Nu til ferskenkrise

Der var lige sat punktum i sagen omkring agurkekrisen. Spanien havde fået de penge af EU, der var søgt om. Knapt 71 millioner euro til hele landet, 58 millioner til Andalusien. Pengene går til landmændene, producenter af agurker og andre grønsager. Men nu beklager så producenter af ferskner – og skam også nektariner og blommer – sig over, at også de har lidt økonomisk skade og bør kompenseres. De mener, at de har mindst lige så stor eller større ret til kompensation, da krisen startede midt i ferskensæsonen, mens sæsonen for agurker allerede var ved at være forbi.



Marbella er den foretrukne spanske destination blandt russerne.

Russere strømmer til Costa del Sol

Flere og flere russere har fået øjnene op for Costa del Sol. I hvert fald vælger flere og flere af dem at holde ferie her, specielt i og omkring Marbella. I årets første halvår steg antallet af ferierende russere med 66 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver La Opinión de Málaga, der også noterer, at det specielt er Marbella, der tiltrækker denne nationalitet. I samme periode steg antallet af besøgende fra de nordiske lande med 25 procent. I alt besøgte 9.569.356 turister byen i årets første halvdel, og det er 4,2 procent flere end samme halvår af 2010. I juni var dette tal 10,3 procent.



José Luis Zapatero spiser her tortillas de camerones med sin hustru, Sonsoles Espinosa (tv.) og borgmester i Sanlúcar, under en tidligere ferie.

Statsministeren holder fra i dag ferie i Sydspanien

Statsministeren José Luis Zapatero holder i år sommerferie i Doñana i Huelva-provinsen. Her vil han hvile ud i Palacio de Marismillas, før han påbegynder den sidste etape, inden han den 20. november forlader statsministerposten og La Moncloa. Inden turen i dag går til Andalusien, har statsministeren dog lagt vejen forbi Palma. Her mødtes han i går eftermiddag med kong Juan Carlos, der sædvanen tro holder sin ferie i paladset Marivent. De to diskuterede landets affærer, heriblandt gårsdagens fald på 3,24 procent på børsen i Madrid. Statsministeren har de seneste år holdt sommerferie på de Kanariske Øer, men dog også i 2007 i Andalusien. Han er ikke det eneste regeringsmedlem, som holder ferie i Andalusien, hvor han i år har selskab af ministrene Manuel Chaves, Ángel Gabilondo, Valeriano Gómez, Miguel Sebastián, Carme Chacón og Rosa Aguilar. Faktisk rejser ingen ministre til udlandet. De skal være tilbage i hovedstaden den 19. august, hvor der er ministerrådsmøde. Her skal de bl.a. diskutere nedskæringer i tilskud til medicin og en forbedring i systemet med at opdrive selskabsskatter. Regeringen takker af den 27. september, hvorefter alle kræfter sættes ind på valgkampagnen op til den 20. november.


Færre arbejdsløse i juli

Arbejdsløsheden faldt i juli med 42.059 personer, oplyser La Opinión de Málaga. Det vil sige, at 4.079.742 arbejdsløse nu er registreret på arbejdsformidlingen, servicios públicos de empleo – det som før hed INEM.



Kun få tiltrækkes af et liv blandt geder i det fri.

Uddannelsestilbud: Gedehyrdeskole

På trods af den høje arbejdsløshed er der ikke mange, der søger jobbet som gedehyrde. Eller fårehyrde for den sags skyld. I Junta de Andalucía mener man, at det er en skam, da gedeopdræt (kød og oste m.v.) er en vigtig industri i regionen. Så for andet år i træk arrangerer de regionale myndigheder en gedehyrdeskole, som starter i oktober i Casabermeja. Her vil 25 unge få muligheden for at lære at være gedehyrde og at fremstille gedeost. Kurset varer fem måneder.



Alberto Ruiz-Gallardón.

Nej tak til OL-kandidatur

Indbyggere i Madrid har bedt byens borgmester om ikke at gennemtrumfe byens kandidatur til de Olympiske Lege i 2020, efter byens kandidatur til både 2012 og 2016 slog fejl. Det er altså den konservative borgmester Alberto Ruiz-Gallardóns tredje forsøg. Mange af byens indbyggere mener, at byen er for forgældet og ikke har råd til endnu en kampagne. Prisen debatteres meget, det sidste kandidatur skulle have kostet 38 millioner euro, men uanset hvad, mener mange, at byen bør skrinlægge sine ambitioner og indse, at man ikke kommer til at vinde i nær fremtid, eftersom Spanien, nærmere betegnet Barcelona, var værtsby for legene så sent som i 1992. Ruiz-Gallardón taler normalt om sparsommelighed og har da også meddelt, at byen ikke skal bruge flere penge på infrastruktur før 2013, samme år som den Internationale Olympiske Komite skal afgøre vinderen for 2020. Han siger, at han kan tillade sig det, eftersom byen allerede har 80 procent af de nødvendige faciliteter til et OL. Hovedstaden har dog endnu ikke et olympisk stadion, faciliteter til vandsport eller en olympisk by. Kun USA og Australien har siden Anden Verdenskrig været vært to gange. Måske kan man vinde værtskabet ved simpelthen at insistere, det lader Ruiz-Gallardón til at mene, mens mange af byens øvrige indbyggere altså er af en anden opfattelse. Ingen diskuterer, at Legene betaler for sig selv, men først skal man vinde værtskabet, og kun få sætter spørgsmålstegn ved byens værdighed, men timingen er måske helt forkert. De olympisk-indignerede har nu lanceret en underskriftindsamling i håbet om at sætte en stopper for kandidaturet. Læs med her.


Læs flere nyheder her…

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa