En morgen i Pamplona

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

To danskere, Jeppe Tang og Kim Beier Hessellund, deltog i et tyreløb under årets San Fermín i Pamplona. De ville gerne prøve noget, som ingen andre i deres omgangskreds havde været med til, og det var det og så jagten på spænding, der fik dem til at sætte sig ombord på et fly til Nordspanien.

"Vi kender en masse mennesker, der har rejst jorden rundt og prøvet alle mulige grænseoverskridende ting, men vi kender ingen, der har løbet i Pamplona før. Kim har for nylig gennemført et faldskærmskursus i Holland, og jeg har sprunget bungy jump. Vi føler, at et tyreløb er noget af det mest ekstreme, man kan gøre – i hvert fald når man kommer fra Danmark," lød Jeppes forklaring på, hvad der fik dem til at køre fra Herning til Hamborg, flyve til Bilbao og derfra tage med tog til Pamplona for at løbe nogle minutter gennem byens gader, jagtet af forsvarsløse, men meget vrede tyre.

Først er der natten
Før det første løb, som skulle blive det eneste, tilbragte Jeppe og Kim, som de fleste andre, natten i Pamplona.
"Vi ankom til Pamplona mandag eftermiddag, så på en måde kom vi til løbet direkte efter nattens fest. Dog havde vi ikke drukket, da vi ikke ville risikere at blive fulde. Jeg ved ikke, om folk drikker for at dulme nerverne, men mange løbere drak i hvert fald tæt hele natten," fortæller Kim.
De to 25-årige mener ikke, at de går ind for tyrefægtning eller tyreløb, og de tog sig tid til at se til tyrene. "Vi så dem stå i en indhegning hele natten, og der står de garanteret hele ugen eller indtil det er deres tur. Det, synes vi, er synd, da der jo er konstant larm og fest (kanonslag, fyrværkeri og musik), næsten indtil løbet starter. Ellers er jeg af den opfattelse, at løbet jo bliver gennemført uanset, om vi stiller op eller ej," forklarer Jeppe, der mener, at andre, stærkere lugte overgik lugten af dyrenes angst. "Hele Pamplona lugter af pis, bræk og hash. Overalt."

Et løb set fra arenaen og fra gaden
Jeppe valgte ikke at løbe, da han, efter at have gået hele natten, var helt udmattet og havde meget ømme fødder, hvilket ikke er gode egenskaber at medbringe til et tyreløb. I stedet valgte han at se afslutningen på løbet i tyrefægterarenaen.
"Timerne op til kl. 8 var én stor fest med fællessang, bølgen rullede osv. Folk formåede virkelig at sætte rammerne før, under og efter tyreløbet," fortæller han.

Kims fødder havde det bedre, og han deltog i selve løbet.
"Jeg var virkelig spændt, da jeg jo ikke vidste, hvad der ventede, men bare havde set en masse skrækscenarier på nettet. Inden løbet gik i gang, var det også ved at slutte for mig, da jeg blev smidt ud af det lokale politi, fordi jeg ville løbe i bar mave. På det tidspunkt var der ca. 20 min. til start, så jeg fór rundt for at finde en trøje, og fandt til sidst en gammel dametrøje i en container.
Inden start talte jeg med en ældre herre, som havde løbet 11 gange før, og fik nogle gode fif om, hvor man skulle placere sig i svingene, og hvornår man skulle løbe osv.," forklarer Kim, som efterhånden mærkede nervøsiteten sprede sig blandt deltagerne.
"Folk begyndte at gå frem, imens de klappede. Præcis kl. 8, hvor tyrene blev sluppet ud på gaden, gik de fleste helt amok, og nogle løb mod arenaen med det samme, hvilket ikke er så vel set. Jeg holdt mig i nærheden af den ældre herre, selvom jeg mest af alt havde lyst til at stikke af. Men han stod bare og kiggede på sit ur for at regne ud, hvornår tyrene kom, og jeg tænkte, at når han havde overlevet 11 gange før, måtte han have en plan, som virker.
Jeg kiggede væk i et par sekunder, og pludselig var min wing-man sgu stukket af. Så fik jeg travlt, løb så hurtigt mine ben kunne bære mig, imens tyrene kom tættere på og snart begyndte at løbe forbi mig. De sidste tyre overhalede mig i det sidste sving på vej mod indgangen til arenaen. Troede jeg – for pludselig kom der et par stykker mere, som bogstavelig talt var ved at komme bag på mig," fortæller tyreløberen.
Inde på arenaen blandedes adrenalinen med endorfin.
"Man løber igennem tunnellen og ind på arenaen, hvor man bliver mødt af den fedeste kulisse. Der er mennesker hele vejen rundt, og man føler, at de kun er der for at hylde dig. Wauu, det var en oplevelse. De store tyre lukkedes ud af arenaen, nogle mindre tyre blev sluppet løs, og de jagtede os så. Efter nogen tid – jeg havde helt mistet tidsfornemmelse – forlod jeg arenaen," beretter Kim.
Han erkender, at han under løbet fandt ud af, hvad der virkelig betyder noget for ham. "Det var kun mig selv. Jeg skubbede og masede folk til siden. Jeg så virkelig en helt ny side af mig selv."

Ingen gentagelse
Jeppe og Kim tog tilbage til Bilbao og besluttede ikke at vende tilbage til Pamplona. I stedet brugte de nogle dage på at se Bilbao, Athletic Bilbaos fodboldstadion og Guggenheim.
"Ellers fik vi mænget os med alle de lokale. Der er næsten ingen turister i den by, og det er meget spændende at opleve baskerne og hvor stolte de er af deres ‘land’", forklarer Jeppe, der anbefaler andre at indkvartere sig i Bilbao og så tage tog eller bus til Pamplona. For oplevelsernes skyld, men også fordi, det under San Fermín er meget dyrt bare at leje et værelse på et vandrehjem i Pamplona.
"San Fermín er en stor begivenhed, men vi er enige om, at en uge er alt for meget. Byen er mildest talt på den anden ende, og det kan man desværre se og lugte," siger Kim.
Heller ikke Jeppe havde regnet med, at selve festdelen fyldte så meget: "Vi fik i hvert fald rigeligt af San Fermín og føler, at det er nok med en enkelt nat og en morgen i Pamplona."


Ingen døde denne gang
Ingen løbere omkom eller kom alvorligt til skade under årets San Fermín, selvom flere måtte en tur forbi sygehusene, hvor personalet altid står parat, afventende lemlæstede løbere. Nogle bliver stanget af tyrene, andre falder bare over egne eller andres ben.
Siden man i 1923 startede med at holde regnskab over løberne, er 15 omkommet på grund af for tæt kontakt med tyrene.

Første retssag om dyremishandling i forbindelse med tyrefægtning eller -løb
Dyreværnsorganisationerne El Refugio og Asociación CYD de Santa María sagsøgte i juni de unge mennesker, som den 30. maj pinte en kvie ihjel i Alhaurín el Grande.
Hændelsen fandt som bekendt sted under afslutningen på byens festuge, hvor der tidligt om morgenen afholdtes et "tyreløb" med unge kvier i byens tyrefægterarena. I år blev "løbet" optaget på video af foreningen Colectivo Andaluz Contra el Maltrato Animal y Medioambiental, som lagde klippet på nettet.
Udover de direkte implicerede har de to foreninger også lagt sag an mod Alhaurín el Grandes borgmester, Juan Martin Serón (PP), byrådsmedlem med ansvar for kultur og dermed byfesten, Antonia Jesús Ledesma Sánchez, samt dyrlægen, der havde ansvaret for kvierne.
Læsere, der endnu ikke har set hændelsen, bør gå ind på www.youtube.com og skrive søgeordene "Vaquilla Alhaurín". Man kan se, hvordan den ene kvie mishandles med slag og spark. Efter en tid lægger den sig ned for at dø, for bare for at få fred. Den anden kvie ligesom falder over den døende, og senere bliver den slagtet. Det gør alle "tyre" jo efter et "løb", lyder forklaringen fra kommunekontoret i Alhaurín.
Retten i Coín har ikke kunnet informere om, hvornår man påbegynder retssagen, som bliver den første sag om dyremishandling i forbindelse med tyrefægtning eller -løb i Spanien.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa