Et interview med Lene Espersen

Lene Espersen ringer til mig fra sin ministerbil midt på formiddagen. Hun er på vej til virksomhedsbesøg i Nordjylland. Efter lang tids svirrende rygter var ministerrokaden en realitet d. 23. februar, og Lene Espersen nåede sin karrieres hidtidige højdepunkt, da hun overtog posten som Danmarks udenrigsminister. Jobbet er derfor stadig ganske nyt, da jeg taler med hende, men Lene er allerede i fuld gang med arbejdet, der byder på langt flere rejsedage i den i forvejen travle kalender. Som bekendt gik den nyudnævnte udenrigsministers første udlandsrejse her til Spanien, hvor hun mødtes med sine 26 EU-kolleger i Córdoba – og allerede i denne måned er hun tilbage igen, når hun deltager i Danes Worldwide’s fejring af Dronning Margrethes runde fødselsdag i Mijas.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker politik og at jeg stadigvæk følger med i, hvad der rører sig i mit fædreland. Jeg beundrer Lene Espersen for at være nået så langt og for det store arbejde, hun gør for Danmark. Men mest af alt beundrer jeg hendes rolige og ligefremme måde at møde såvel politiske modstandere som pressen på. Hun er klar i spyttet. Simpelthen.

Tillykke med udnævnelsen. Hvordan føles det?
Det er en fantastisk mulighed, og jeg vil selvfølgelig gøre alt for at leve op til den tillid, der er vist mig. At dette job er meget forskelligt fra de andre ministerposter, var jeg selvfølgelig forberedt på, og allerede nu kan jeg virkelig mærke, hvor anderledes det er. Der er langt flere rejsedage, men omvendt er mit program, når jeg er hjemme, mindre pakket end før. Det betyder, at jeg vil være mere aktiv i partiets overordnede politik og bruge mere tid på deltagelse i den interne politiske debat. Hvor der tidligere var mange lovforslag på mit arbejdsbord, er det nu den store verden, der kommer til at optage mig. Det bliver meget spændende, og jeg glæder mig til at møde andre folkeslag, som jeg kan udveksle ideer med.

Din første udlandsrejse som udenrigsminister gik til Spanien. Hvordan gik mødet i Córdoba?
Det gik rigtig godt. Jeg fik en varm modtagelse af de øvrige EU-udenrigsministre, og er allerede på fornavn med de fleste. Miguel (den spanske udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos, red.) var helt enestående sød og imødekommende. Og han klarede sin opgave som vært og forhandlingsleder virkelig godt. Vi deler passionen for at gøre EU til en vækstregion og et grønt indre marked med stor fokus på mijløet.
Det er en spændende tid i EU, nu hvor Lissabontraktaten er trådt i kraft, og det var rart at møde Catherine Ashton (EU’s høje repræsentant for udenrigspolitik, red.), som har min fulde opbakning. Den fælles europæiske udenrigstjeneste skal tale med én stemme på den globale scene – og den stemme må gerne være hendes. Signalerer EU uenighed og slinger i valsen, ender vi som en taberregion i forhold til sværvægtere som USA og Kina.

Hvilke tre punkter står øverst på dagsordenen for Danmarks vej ud af krisen?
Vi skal have gang i væksten, og i den sammenhæng arbejder udenrigsministeriet på at styrke eksporten til lande med høj vækst. Væsentligt er det også, at vi får mere ud af den offentlige sektor. Vi har en masse dygtige folk her, men vi skal simpelthen have noget mere for pengene. Det handler meget om ledelse. Og så skal vi udnytte sammenhængskraften i det danske samfund.

I denne måned kommer du her til Spanien igen. Hvad fik dig til at takke ja til den invitation?
Jeg kender en masse dejlige mennesker, som er flyttet til Costa del Sol, og jeg synes, det er så flot, at udenlandsdanskerne viser deres kærlighed til Danmark bl.a. ved at fejre Dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Jeg værdsætter virkelig, at I bevarer tætte bånd til Danmark og følger med i, hvad der sker. Så trods det, at grundloven er skruet sådan sammen, at I ikke har stemmeret i Danmark, prioriterer jeg dette besøg.

Når jeg ser dig stå på en regnvåd gade i Dragør en mørk onsdag aften og kommentere en meningsmåling, tænker jeg ofte: Er hun mon blevet trukket ud på gaden midt i en god film, som hun nød sammen med familien i sofaen? Eller sad hun lige og hyggede sig med sin bedste veninde?
Jeg har vænnet mig til det, og det samme har min familie. Heldigvis er det min pressemand, der modtager opfordringer fra fx TV-avisen, så passer det mig dårligt, har jeg altså mulighed for at sige nej tak. Min dag er normalt fyldt med møder, hvorfor min mobil er stillet på lydløs, så det er ret svært at få fat i mig direkte.

Så der er ikke megen tid til veninder?
Nej, men sådan har det været i mange år. Faktisk tror jeg, det er 10 år siden, jeg sidst havde tid til at spise frokost med en veninde. Og sådan noget som shopping, det klarer jeg, når jeg lige pludselig får et par timer forærende, fordi et møde bliver aflyst.
Jeg har to små drenge på seks og otte år, så jeg er nødt til at prioritere. Min fritid er fortrinsvis til min familie. Vores venner ser vi til

brunch eller middag i weekenderne.

Hvad kan give dig sommerfugle i maven?
Ikke noget. Jeg bliver ikke nervøs. Men sommerfugle i maven på den positive måde kan man måske godt sige, at jeg kan få i forbindelse med mit nye job og mødet med alle de lande, jeg ikke kender. Det er en slags forventnings-sommerfugle.

Hvilken bog læser du for tiden?
Jeg har altid flere i gang. Lige nu er det Dan Browns Det forsvundne Tegn, et par bøger om god ledelse og så læser jeg om nogle af de store konservative tænkere.

Hvilken CD sidder i afspilleren?
Mine børn fik øjene op for Michael Jackson, da han døde, så hans musik lytter vi meget til. Ellers er det i øjeblikket crooneren Michael Bublé og så Thomas Helmigs nye CD.

Kan du nævne tre kendte spaniere?
Ja, det kan jeg: Fernando Torres og så Raúl og Casillas fra Real Madrid. Jeg er kæmpe fan af kongeklubben, og var grædefærdig, da de i aftes røg ud af Champions League.
Jeg kender også Zapatero, som jeg havde til bords til dronningens middag på Christiansborg i forbindelse med COP15. Selvom han ikke tilhører samme politiske side som jeg, gjorde han et godt indtryk. Det spanske kongepar har jeg haft mulighed for at hilse på ved flere lejligheder. Første gang, jeg mødte Dronning Sofía, var tilbage i begyndelsen af 80’erne, da jeg studerede i Canada.

Hvem kunne du bedst tænke dig at møde i en politisk duel?
Jeg elsker at møde Villy Søvndal. Han er en god person at udfordre. Det bliver hurtigt meget tydeligt, at hans politiske ideer ikke holder.

Hvilken udenrigsminister (tidligere eller nuværende) synes du, har klaret sig bedst?
Jeg beundrede Madeleine Albright. Hendes baggrund til trods, eller måske netop derfor, kom hun så langt. Jeg var også imponeret over Condoleezza Rice, som løftede mange gode ting, og nu ser jeg frem til at møde Hillary Clinton. Det transatlantiske forhold er vigtigt at pleje. Det står højt på min dagsorden. Jeg er også stor fan af Churchill – men hvilken konservativ politiker er ikke det?

Hvordan vil du beskrive Dronning Margrethe?
Hun er et særdeles dygtigt menneske, der engagerer sig helhjertet i sine projekter. Det kræver meget at overbevise danskerne om, at man er den rette til at repræsentere dem, og det gør hun virkelig godt. Tingene forfladiges aldrig og hun har en meget bred tilstedeværelse. Jeg møder hende til både stort og småt, og hun viser, at det betyder lige meget for hende, om hun besøger en børnehave eller en multinational virksomhed. Jeg er en stor royalist, jeg har været så heldig at møde majestæten ved flere lejligheder, og jeg er dybt imponeret af hendes ageren som dronning og som menneske. Dronning Margrethe har virkelig en smuk tilgang til at være overhoved i Danmark.

Jeg glæder mig til at hilse på Lene Espersen igen, når vi fejrer Dronning Margrethes fødselsdag d. 12. april.