Udedanskere bruger kirken som mødested

Mange udedanskere går mere i kirke, end da de boede i Danmark. Typisk ikke, fordi udlandsopholdet har gjort dem mere religiøse, men snarere fordi danske kirker i udlandet udgør trygge rammer om socialt samvær.

Det er en af konklusionerne i professor, dr.phil. Margit Warburgs nye undersøgelse af udedanskeres religiøse forhold.

Hun har set på, hvilken rolle den danske folkekirke spiller for danskere bosiddende i udlandet og har sammenlignet med danskere i Danmark. Og det afslører både ligheder og markante forskelle.
Udedanskerne er spurgt, hvor tit de går i kirke – før og efter udvandringen. Og svarene viser, at de som aldrig eller næsten aldrig satte deres ben i kirken i Danmark, heller ikke kommer der, når de flytter til udlandet. De som hyppigt gik i kirke før udvandringen, fortsætter i det nye land. Til gengæld er der en markant forandring af adfærden hos de udedanskere, som kun gik i kirke ved højtiderne, da de boede i Danmark. De begynder at gå væsentligt mere i kirke, når de rejser ud.
"Det er et klart mønster. Denne gruppe går mere i kirke i udlandet. Og da de ikke er blevet mere troende, må det jo være noget andet, der tiltrækker dem," siger professoren.
Hendes undersøgelse viser også, at én procent af danskere i Danmark går hyppigt i kirke, selvom de ikke tror på Gud. Blandt udedanskere er det hele fem procent.
"Det kan jo heller ikke have religiøse årsager. Snarere tiltrækkes de af kirkens tilbud om socialt fællesskab med andre danskere."

I moskéen hygger de også
Margit Warburg peger på, at mange danske kirker i udlandet holder en række ikke-kirkelige arrangementer. Eksempelvis i forbindelse med en række ikke-religiøse mærkedage som Sankt Hans, Dronningens fødselsdag og Grundlovsdag. Og det er hendes vurdering at det er disse arrangementer, som trækker – mere end gudstjenesterne.
Som eksempel på en kirke, der bruges flittigt af mange ikke-troende udedanskere, nævner hun sømandskirken i Singapore. Her er mange udedanskere, de er typisk udstationerede, ikke assimilerede og forventer på et senere tidspunkt at vende tilbage til Danmark. De fleste er højere middelklassefamilier, hvor konen går hjemme og har hjælp i huset. Hver tirsdag formiddag mødes cirka 30 af disse kvinder i sømandskirken. De drikker kaffe og taler om deres hverdagsliv. Udveksler tip om skoler og massører og gode steder at handle.
"I dagligdagen tilhører de en minoritet, men inde i kirken er de majoriteten. De er i velkendte, trygge omgivelser, også fordi kirken er møbleret med danske møbler, B&O anlæg og PH-lamper. Ja, der hænger endda et billede fra Nyhavn. Smadder hyggeligt, og det tiltrækker mange danskere – troende og ikke-troende."
Hun er overbevist om, at udedanskerne på dette punkt minder meget om muslimer i Danmark.
"Mange danskere tænker "uha" om moskéerne i Danmark. De fremstilles som grimme terroristreder. I virkeligheden minder det, som foregår i moskéerne i Danmark om det, som sker i danske kirker i udlandet. I moskéen ligger der bare tyrkiske tæpper på gulvet og hænger billeder, som muslimer oplever som hjemlige. Samtaleemnerne er de samme: Hvordan man får et bedre liv, og hvordan man kan integrere sig bedre i det samfund, man bor i", siger hun.

Dåben gør dansk
Som led i undersøgelsen har Margit Warburg rejst rundt og interviewet danskere i blandt andet Spanien, Australien og Canada. Og det har slået hende, at danskere i udlandet føler sig knyttet til den danske kirke – selv danske efterkommere i udlandet med meget ringe tilknytning til Danmark og kirken i praksis. Eksempelvis mødte hun i en dansk immigrantkirke i Canada en kvinde, der ville have sit barn døbt i den danske kirke – selv om hun aldrig havde besøgt Danmark, hun talte ikke dansk og hun kom ikke i kirken. Men hendes bedsteforældre var kommet fra Danmark tilbage i 1950’erne.
"Kvinden forklarede, at barnet skulle døbes i den danske kirke, fordi hun følte sig hjemme der. Og det viser mig, at Danmark er hendes retoriske hjemstavn, og at hun lader barnet døbe, fordi det er en del af at være dansk. Derved opfører hun sig som en dansker – selvom hun aldrig har sat sine ben i Danmark."
Det kan forekomme sært, at 82 procent af danskerne i Danmark betaler kirkeskat i dyre domme hvert år, selv om mange af dem ikke kommer i kirken eller tror på Gud. Margit Warburg mener, at det blandt andet skyldes, at medlemskab af den danske folkekirke giver en følelse af at være dansk. Også fordi man som medlem af den danske folkekirke kan blive kirkeligt begravet og altid har et sted at gå hen, hvis man får brug for hjælp.

Margit Warburg
Religionssociolig og professor, dr.phil. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Arbejder med religion og globalisering. Bl.a. globaliseringens indflydelse på det religiøse landskab i Danmark og på dansk identitet.
Læs mere på www.danes.dk

"Danskere i udlandet"
… er netop afsluttet religionssociologisk undersøgelse udført af professor dr.phil. Margit Warbrug og forskningsassistent ph.d. Brian Arly Jacobsen, og
baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1189 danskere i udlandet. Undersøgelsen har fokus på religiøse forhold, men ser også på en række andre forhold, som er sammenlignelige med danskere i Danmark.