Ændringerne i den nye danske arvelov

Den 1. juni 2007 blev den nye arvelov vedtaget i Folketinget i Danmark. Denne lov trådte i kraft den 1. januar i år og betyder, at 200.000 personer bør ændre deres testamente.
For den ”gode, gamle kernefamilie” med mor, far og fælles børn sker der for så vidt ikke noget nyt. Den længstlevende ægtefælle kan som hidtil sidde i uskiftet bo uden at spørge børnene. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende overtager boet uden at skulle aflevere noget til børnene. De arver nemlig først, når den længstlevende falder bort. Der skal heller ikke betales boafgift. Hvis man ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo, skal der imidlertid skiftes.

Den nye lov giver ved skiftet længstlevende ægtefælle halvdelen af det, som førstafdøde efterlader sig. Denne arvelod kan ved testamente forhøjes til 7/8. Hvis førstafdøde fx har 1 eller 2 børn fra et andet forhold (såkaldte særbørn), kan deres arv ved testamente begrænses til 1/8 eller udtrykt på en anden måde: 1/16 af hele fællesboet. Dette er interessant for mange sammenbragte familier og vil formentlig blive en ansporing til at oprette et testamente, der ligestiller den længst levende med ægtefællen. Denne vil derefter få mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Hvis afdøde ingen ægtefælle har, vil børnene arve det hele ligesom tidligere. Men hidtil har arvelader ved testamente kun kunnet råde over halvdelen af sit bo. Ved den ny lov er dette ændret til, at kun 1/4 er tvangsarv, hvorfor arvelader nu kan råde over 3/4 ved testamente. Arvelader kan altså oprette et testamente og deri bestemme, at et barn skal have væsentligt mere end et andet barn. Alternativt kan arvelader bestemme, at barnet/børnene skal 1/4 af boet, mens resten skal gå til flere eller en helt anden person.
Med den nye lov er der i øvrigt skabt mulighed for yderligere begrænsning i børns arv, såfremt formuen er betydelig. Arvelader kan med den nye lov begrænse ét eller flere børns arv til en million kroner, uanset hvor mange millioner arvelader efterlader sig.

Hvordan påvirker loven ugifte samlevende?
Hidtil har ugifte samlevende ikke arvet hinanden, med mindre de har lavet et testamente. Dette er ikke ændret med den nye lov. Derfor skal ugifte samlevende også efter den 1. januar 2008 oprette testamente, hvis de vil arve hinanden. Men loven giver mulighed for, at ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. Dette kalder man et ’samlevertestamente’. Dog ligestilles ugifte heller ikke i den situation med gifte, idet kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo.

Testamenter fra før d. 1. januar 2008
De fleste testamenter behøver ikke blive lavet om, blot fordi Danmark har indført en ny arvelov. Hvis man er i tvivl, bør man opsøge en advokat og spørge, om hensigten med testamentet stadig er opfyldt. Det vil advokaten formentlig oplyse om uden at tage betaling for det.