Det danske magasin i Spanien

 

Når man køber båd i Spanien, er det altid bedst at have en god advokat eller anden ekspert på området til at tage sig af formaliteterne, da det juridiske og det skattemæssige system er kompliceret, specielt når der er andre lande indblandet.

Der bliver løbende foretaget kontrol på både, der er tøjret i de spanske havne under spanske flag. Hvis ejeren har spansk opholdstilladelse er de grundlæggende regler, at en båd, der bliver brugt i Spanien skal registreres under det spanske flag. Hvis ejeren ikke har ansøgt om spansk opholdstilladelse (residencia), men opholder sig i mere end 183 dage om året i Spanien, bliver han ligeledes betragtet som resident. Selvom det umiddelbart kan se ud som om, det kan være svært at fastslå, hvilket antal dage båden er på spansk territorium, kontrollerer Guardia Civil indsejlingen til de spanske havne.

Hvilke skatter skal betales?
Når køberen ikke er et selskab, men køber båden fra et selskab, er indregistreringsafgiften på 12% og momsen på 16%. Når køberen er et selskab og køber en ny båd fra et selskab fra et andet land end Spanien mens som er med i Schengen-aftalen, er indregistreringsafgiften på 12% og der skal ikke betales nogen moms til Spanien. Når køberen er et selskab fra EU, og det køber enten en ny eller en brugt båd fra et selskab, der har adresse i Spanien, og båden er eksporteret til et andet land indenfor EU, skal der hverken betales indregistreringsafgift eller moms til Spanien. Hvis køberen ikke er fra et land indenfor EU, og køber en båd for at eksportere den til et land udenfor EU, skal der hverken betales indregistreringsafgift eller moms til Spanien.
Hvad angår brugte både, der allerede er indregistreret i Spanien, skal der betales en skat på 4% af købsprisen. Skatten betales til det regionale skattekontor. I Andalusien skal det betales til Junta de Andalucía.

Den reelle procedure
Man skal være opmærksom på, at regeringen har adskillige regler, hvad angår vurderingen af en båd. For at undgå fremtidige komplikationer, bør man derfor holde sig til de foreskrevne regler.
Køberen skal betale skatten på de 4% ved at udfylde en formular, der hedder "modelo 620", indenfor 30 dage efter købet. Denne skat betales i banken. Hvis købet er momsfritaget skal man dog stadig møde op i banken med den påkrævede formular. Den person, der registrerer båden, skal have et NIE-nummer, uanset om personen er resident eller ej. Et lystfartøj skal indskrives i den 7. liste i skibsregisteret, og navigationstilladelsen skal indeholde bådens karakteristika med oplysninger som; hvad den er lavet af, længde, drift, motor og brændstof, navnet på båden og dens identifikationsdata, plus ejerens ID og de kvalifikationer indenfor navigation, som køberen har.

Følgende dokumentation skal vedlægges ansøgningen om registrering hos havnemesteren:
1. Attest fra bådepladsen, der bekræfter beskrivelsen af fartøjet.
2. Attest fra producenten, der bekræfter beskrivelsen af motoren.
3. Ejerens manual til båden og motoren på spansk eller med en oversættelse på spansk.
4. Skøde på båden, privat købskontrakt eller faktura.
5. Officiel sikkerhedsattest til redningsflåden.
6. Dokumentation for betaling af gebyr til maritime flag.
7. Når det handler om et importeret fartøj, skal man også vedlægge toldvæsenets godkendelse samt registreringsattesten fra oprindelseslandet.
8. Dokumentation, der viser betaling af skatter eller fritagelser heraf, hvis købet er skattefritaget.
9. Kopi af betalingen af gebyr for indskrivningen i skibsregisteret.

Hvis båden tidligere har været indregistreret i Spanien, er det nødvendigt at indhente information fra både skibsregisteret og samt registeret for mobil ejendom, som er en del af det kommercielle register, for at finde ud af, om der er nogen hæftelser eller byrder på båden.
Hvis man ønsker at eksportere en båd, der tidligere er registreret i Spanien, til England, er det vigtigt at gemme alle dokumenter, der viser ejerskabet af båden, samt bevis på betaling af momsen samt fakturaen på salget. Det er også vigtigt at slette båden i skibsregisteret samt i registeret fro mobil ejendom.

Af María Teresa Velasco, Velasco Lawyers

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.