Lige ud ad landevejen fra nu af?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

August bragte gode nyheder på vækstfronten verden over. Den positive kvartalsvækst i bl.a. Frankrig, Tyskland, Japan og Hongkong synes ved første øjekast at understøtte den meget store fremgang på aktiemarkederne siden først i marts.

Hvis recessionen rent faktisk er ovre, vil det have været en af de værste siden Anden Verdenskrig. De analytikere, der tidligere spåede en nedtur af samme omfang som depressionen i 1930’erne, har dog været nødt til at ændre deres prognoser markant. Men markerer de seneste tegn på opsving virkelig starten på en periode med holdbar økonomisk vækst? Eller er det bare et kort pusterum i en længere nedgangsperiode? Mange analytikere, der klart er forundrede over modstandskraften i den globale økonomi, er dog fortsat skeptiske. Selvom de anerkender, at konjunkturen muligvis har bundet i denne omgang, insisterer de på, at det ikke nødvendigvis er lig med et snarligt opsving.

Blandet billede
De seneste økonomiske nøgletal tegner på ingen måde et ensartet billede. Selvom de amerikanske arbejdsmarkedsrapporter fx har været bedre end ventet, kan de næppe ses som starten på en ny udvikling. Desuden står de i skarp kontrast til det dårlige detailsalg, som afspejler et yderligere fald i privatforbruget i verdens største økonomi, hvor væksten også fortsat svækkes. Og selvom forholdene på det altafgørende amerikanske boligmarked klart er blevet bedre på det seneste, drejer det sig om en stabilisering snarere end en fremgang. Derudover stiger ledigheden fortsat, og bankernes udlån står stadig i stampe.

Alligevel har aktieinvestorerne reageret meget entusiastisk på de overraskende positive nøgletal, mens de tilsyneladende har ignoreret negative tendenser. Selvom det kunne tyde på, at investorerne ignorerer dårlige nyheder, simpelthen fordi de vælger at gøre det, så har optimisterne alligevel grund til at være glade – fx fordi virksomhedernes indtjening har været bedre end ventet (delvis i kraft af lageropbygning og pricing power).

Banksektoren stadig ikke ude af farezonen
Men sådanne tilfælde kan ikke siges at afspejle de generelle forhold i realøkonomien. Mens nogle firmaer klarer sig særdeles godt, må andre kæmpe for at overleve – selv inden for samme sektor. Ingen steder er dette paradoks mere synligt end i den amerikanske banksektor: investeringsbankerne har høstet rekordstore gevinster på obligationer, råvarer, valutaer og aktier, mens andre pengeinstitutter har kæmpet for at klare sig (i skrivende stund er hele 77 føderalt støttede amerikanske banker bukket under i 2009 alene). Samtidig vokser andelen af dårlige lån i hele sektoren, og misligholdelsesraten blandt virksomhederne har generelt nået et rekordhøjt niveau.

Forsigtige forbrugere
Regeringernes vækstpakker og centralbankernes lempelige politik har også spillet en rolle for den nyvundne optimisme på aktiemarkedet, men det har hidtil i store træk været en psykologisk effekt, og der er få tegn på, at disse tiltag har påvirket den økonomiske adfærd i nævneværdig grad. Den mest sandsynlige forklaring på den seneste stigning i den økonomiske aktivitet, i hvert fald i Europa, er, at forbrugerne er blevet ved med at bruge penge trods advarslerne om et nært forestående økonomisk kollaps. Men udover den disinflationære effekt af fødevare- og energipriser har forbrugerne været lidt kræsne med hensyn til, hvad de køber og til hvilke priser. Det er også usandsynligt, at visse af de seneste tendenser i forbruget vil vare ved – det statsstøttede køb af nye biler vil for eksempel kun gavne bilindustrien midlertidigt. Spørgsmålet er derfor, om forbrugerne bevarer købelysten eller ej. Hvis ikke, eller hvis forbruget fortsat er skævt fordelt – vil mange virksomheder få svært ved at hæve priserne til det niveau, der er nødvendigt for at overleve.

Nordea Bank S.A. www.nordeaprivatebanking.com

Af Jesper Hertz, Nordea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa