Juridisk beskyttelse af ophavsretten på Internettet

Når der tales om juridisk ejendomsbeskyttelse, tænkes der almindeligvis på stjålne biler, opkrævning af gæld, krav på opfyldelse af købekontrakter, eller at sælger af en vare eller ydelse overdrager den købte genstand til køber i henhold til de aftalte betingelser. Her er tale om materielle genstande, selvom der også findes immaterielle genstande, der er omfattet af nutidens retsbeskyttelse. I Europa, hvor man anvender et kontinentalt retssystem, hører denne type genstande ind under begrebet ”ophavsret”, også kendt på engelsk som ”copyright”.
Immaterielle genstande og rettigheder har som materielle genstande en værdi, specielt for producenten af disse ejendomme, men også for hele samfundet. Hvis de immaterielle genstande og rettigheder ikke beskyttes, kan det føre til intellektuel passivitet hos mange videnskabsmænd, opfindere, kunstnere, edb-programmører, designere m.fl., og samfundet går glip af fremtidige og kulturelle innovationer. Kultur og ideer er vigtige, da begge bidrager til visse kollektive behov (kulturelle, sociale, industrielle, professionelle m.fl.). Disse genstande, selvom de er af immateriel karakter, offentliggøres eller videregives ved hjælp af medier, som støtter op om dem: malerier, skulpturer, bøger, fotografier og f.eks. den danske kartoffelskræller, som er i form af en kniv, men har dobbelt skær i midten. Konklusionen er, at den skrevne bog ikke må kopieres og videresælges uden forfatterens samtykke, ej heller må man fremstille kartoffelskrælleren og sælge den uden ophavmandens eller ejeren af designets samtykke. Nævnte rettigheder er ikke begrænsede, da de med tiden enten bliver frigjort eller udbredt, netop fordi det er nødvendigt for samfundets velfærd.

Virtuelle ejendomme
Det næste spørgsmål man må stille, er, på hvilken måde genstande og rettigheder, der er både immaterielle og virtuelle på internettet, er beskyttet.
EU har vedtaget fælles normer til beskyttelse af ophavsretten på internettet. Ophavsretten reguleres i henhold til direktiv 2001/20/CE. Direktivet omhandler beskyttelsen af en hvilken som helst person, som måtte være en del af ophavsretten.
I Spanien er beskyttelsen automatisk, og selvom der findes et register til denne type rettigheder, er det ikke nødvendigt at registrere dem, selvom registreringen klarlægger alle de juridiske hjælpemidler, som ophavsmændene kan forsvare sig med. Et eksempel herpå kunne være, at en forfatter lægger sin bog ud på sin hjemmeside for at den interesserede har mulighed for at læse den. Det betyder, at forfatterne benytter sig af sin frie ret til videregivelse, men hjemmesiden er dog pålagt den betingelse, at ingen må videregive forfatterens bog til tredjemand. Med andre ord overgiver forfatteren ikke de økonomiske rettigheder af bogens gengivelse. Hvis det sker at bogen downloades med det formål at sælge den videre, er der tale om en overtrædelse af Loven om Ophavsret.
De spanske normer om beskyttelse af ophavsretten reguleres af Dekret 1/1996, Loven om Ophavsret samt Straffeloven, og en retsforfølgelse kan finde sted i såvel civildomstolen som strafferetsdomstolen. Det er Straffelovens artikler 207, 271 og 272 der finder anvendelse ved overtrædelsen af ophavsretten. Dog anvendes Loven om beskyttelse af Ophavsretten også, da Straffeloven ikke omfatter alle aspekter af en overtrædelse af nævnte karakter.
Jeg vil ikke gå nærmere ind på lovbekendtgørelsen, men i stedet koncentrere mig om den tekniske fortolkning af bekendtgørelsen. Det er derfor nødvendigt at give et vist overblik over bekendtgørelsen, for bedre at kunne konkretisere de mest almene aspekter af den. Kort sagt beskytter den spanske lovgivning ikke ideer, men derimod det litterære, kunstneriske eller videnskabelige værk af original oprindelse. Som sagt, så er ophavsretten automatisk beskyttet, uden at det er nødvendigt, at værket er offentligt registreret, dog skal ophavsretten kunne bevises på anden måde. Desuden er det ikke kun ophavsmanden, der er begunstiget af denne beskyttelse. Den person, der har erhvervet, bruger eller nyder godt af rettigheden, er automatisk beskyttet, såfremt ophavsmanden har overdraget værket til denne person, og dermed gjort personen til delejer.
De mest karakteristiske sager i forbindelse med ophavsretten vedrører internettet. Det kan dreje sig om kopiering af en hjemmesides design, dele af den, hjemmesidens tekst, billeder, grafer el.lign. Der hersker ingen tvivl om, at sager om kopier eller plagiater er beskyttet af Loven om Ophavsret. Der er nemlig tale om design af en hjemmeside eller dele af denne. Ydermere er hjemmesiden og designet udfærdiget af en person (ophavsmanden), og hvis en kopi benyttes uden autorisation fra ophavsmanden eller ejeren, kan man retsforfølge den pågældende person og kræve, at kopieringen eller den uberettigede brug ophører, og at der betales skadeserstatning, såfremt lovovertræderen har påtænkt eller reelt set har tjent penge på den uberettigede brug af en anden persons ophavsret. I et sådan tilfælde vil Straffeloven træde i kraft.
Det er dog normalt svært for en advokat at forsvare klientens rettigheder, hvis genstanden ikke er registreret, da det kan være svært at bevise, hvem ophavsmanden eller ejeren er, samt at modpartens hjemmeside faktisk er en kopi af ophavsmandens rettighed eller genstand.