I mange retssager, hvor spørgsmålet om hvorvidt en kriminel handling har fundet sted, forsøger man for det meste at afslutte sagen hurtigst muligt.. En sådan retsproces kaldes på spansk en Juicio Rápido (hurtig retssag). Formålet med en Juicio Rápido er at undgå forsinkelser ved sager, der omhandler mindre forseelser, fordi det giver hurtigere og mere direkte beskyttelse til ofrene.
En Juicio Rápido bliver behandlet i magistratens retssal, og forseelser og kriminelle handlinger behandles i løbet af et kort tidsrum. Normalt tager der max 15 dage at forberede sagen, fremføre den for retten samt nå til en dom. De forseelser og kriminelle handlinger, der omfattes af en Juicio Rápido, er groft tyveri eller røveri, indbrud, biltyveri, kriminalitet, som truer trafiksikkerheden, åbenbare ulovligheder vedrørende copyright, offentlig sundhed, beskadigelse, tvang, chikane, trusler og fysisk vold samt gentagen psykisk vold mod de personer, der er refereret til i artikel 153 i den spanske straffelov.
I straffelovens artikel 143.1 står der, at lige meget hvem der er skyld i psykisk skade som fx en udefineret læsion, der sker ved at slå eller behandle nogen ondt, bliver straffet med fængsel fra 6-12 måneder eller samfundstjeneste i 31-80 dage samt fratagelse af retten til at eje eller bære våben i 1 år og 1 dag og op til 3 år. Dette gælder også voldshandlinger mod den anklagedes hustru eller partner. Det gælder også selvom man ikke bor sammen, samt familiemedlemmer og sårbare personer der lever sammen med gerningsmanden. Hvis offeret opfylder betingelserne for artikel 173.2 i straffeloven, og offeret ikke omfattes af ovenstående artikel bliver gerningsmanden straffet på samme måde, som hvis det drejede sig om straffelovens artikel 143,1. Gerningsmanden modtager sin dom indenfor den øvre halvdel af de ovenfor nævnte straffe, hvor den kriminelle handling opstår i børns nærvær, hvor våben er anvendt, eller når de forekommer i hjemmet eller i offerets hjem, eller hvor andre påbud er blevet brudt. Dommeren eller retten kan også pålægge en mindre dom, hvis de tager hensyn til gerningsmandens personlige omstændigheder.
En Juicio Rápido foretages ikke kun af hensyn til undersøgelse og retsforfølgelse af kriminelle handlinger, men foretages også ved mindre lovovertrædelser eller forseelser. I sager, hvor en Jucio Rápido anvendes, må politiets og den legale administrations arbejde også udføres hurtigere. Det medfører, at indsamling af beviser skal foretages hurtigt, idet det skal sikres, at den anklagede til enhver tid er klar over sine rettigheder og har en retslig repræsentant til rådighed. De hurtige retsforfølgelser finder udelukkende anvendelse, når forbrydelsen kan straffes med fængselsdom på max. 5 år eller enhver anden straf, hvad enten den er enkeltstående, sammenlagt eller alternativ, og hvor varigheden ikke overstiger 10 år. Det har i dette tilfælde ikke nogen betydning, hvor vigtig eller hvor processen er påbegyndt, mens den sagsøgte blev identificeret og arresteret og bliver fremsat for magistraternes retssal, og ligeledes når en af følgende betingelser gør sig gældende:
• Når det drejer sig om en åbenlys kriminel handling, hvor gerningsmanden gribes på fersk gerning. Her sagsøges gerningsmanden umiddelbart efter at have udført den kriminelle handling. En Juicio Rápido kan ikke anvendes, når undersøgelsen og retsforfølgelsen ikke kan henføres til de ovenfor nævnte betingelser, eller når retsforfølgningen er fortrolig.
De umiddelbare retsforfølgninger af lovovertrædelser foretages, når der er sket en forseelse, hvor de påførte skader og læsioner ikke anses for at være en forbrydelse, et påstået overfald eller mishandling, hvor der ikke er nogen skade eller læsion. Mindre trusler, tvang, chikane eller urimelig behandling eller misbrug, så længe offeret er en ægtefælle (nuværende eller tidligere), partner (nuværende eller tidligere), hvad enten de levede sammen eller ej, blodsbeslægtet familie eller adopterede familiemedlemmer samt slægtskab, enten gerningsmandens eget eller dennes ægtefælles/partners slægtskab, mindreårige eller handicappede mennesker, som bor sammen med ham eller har været i hans varetægt eller enhver, som har været del af familiens kerne eller særligt sårbare mennesker, som er i offentlige eller private institutioner, samt når det drejer sig om et åbenbart tyveri. Disse anliggender kan også indgives direkte til magistratens ret, hvor de bliver evalueret for at afgøre, hvorvidt en umiddelbar retsforfølgelse for forseelser kan finde sted.
Formodede simple sager er de, som er nævnt i den ændrede straffelov efter godkendelsen af Lov 38/2002 (officielt statsbulletin af 23. november), hvor de forkortede procedurer er blevet godkendt for at lempe straffesystemet for specifikke krænkelser, således at det retslige politi har flere funktioner med hensyn til det materiale, der anvendes i retssagerne og med hensyn til at informere de implicerede. I de sager, hvor handlingen vurderes at være en forbrydelse, informeres den anklagede om sine rettigheder, hvad angår retslig repræsentation. I nogle sager med hurtig retsforfølgelse, hvor den anklagede indkaldes for magistratens retssal og denne ikke fremmøder, kan han blive arresteret. Hvis vidnerne ikke fremmøder, og de ikke har nogen lovlig grund til ikke at fremmøde, kan de blive idømt en bøde på mellem 200 og 5.000 euro.
Hvis et vidne indkaldes til fremmøde i en Juicio Rápido i en sag med objektive forseelser, kan vidnet, blive idømt en bøde på mellem 200 og 2.000 euro. I disse tilfælde kan retssagen finde sted uden, at man er til stede. Nogle sager, der kan udelukkes som en Juicio Rápido, er de sager, hvor den sagsøgte tildeles retshjælp, når laboratorieanalyser skal fremskaffes, og resultatet ikke er klar inden retssagen, når en ekspert er nødvendig til at vurdere et objekt og ikke kan gøre det tids nok til retssagen, og når en retslæge kræves, og denne er forhindret i at deltage i retssagen.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001