Der er fortsat godt med folk og aktiviteter langs hele kysten. La Danesa har spurgt en række danskere til deres sommer og forventninger til efteråret.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Vi har brug for turister og glade folk i gadebilledet. Det sagt, synes jeg langt fra, kysten har været overbefolket. Vi er fortsat langt fra besøgstallene i 2018 og 2019.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Der har ikke været noget konkret højdepunkt. Jeg og fruen nyder dagligdagen og er taknemmelige for, vi hverken har været syge eller er blevet smittet.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg tror, højsæsonen vil strække sig helt ind i oktober i år, da mange vælger at rejse sent af hensyn til vaccination, etc. Jeg håber på god aktivitet – hele vejen rundt. Tror kun vi vil se enkelte og helt elementære restriktioner.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det er kun dejligt at se, hjulene er begyndt at dreje igen. Det sidste halvandet år er rigtigt mange familier blevet ramt umenneskeligt hård. Dem må vi aldrig glemme. Både privat og her i butikken er der atter fuld damp på – og vi elsker det!
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
At se en masse fly, der lander og letter i Malaga lufthavn igen. Det er også livsbekræftende atter at se flere smil end mundbind i gadebilledet.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg tror, vi kommer endnu tættere på vores normale liv. I sin helhed, synes jeg, Junta de Andalucía gør det godt – særligt vaccine processen er jeg imponeret af. Inden vi ser os om vil næsten alle være vaccineret, og hvis borgerne samtidig efterlever de få restriktioner, der er tilbage, skal alt nok blive godt.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det er fremragende rent økonomisk og for beskæftigelsen. Prisen er de overfyldte hospitaler. Alt for mange tager for let på pandemien og restriktionerne – særligt turisterne.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Lanceringen af min nye hjemmeside. Jeg starter som rådgiver med al praktisk vedr. tilflytning og dagligdagen i Spanien. Lad mig også nævne et hesteshow i Alhaurín, som jeg overværede i slutningen af august med familien. Det var overraskende flot og festligt.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Alt vil gå fremad. Vaccineprocenten vil være høj og pandemien lettere at håndtere. Covid-19 certifikatet vil også få større praktisk betydning. Jeg fornemmer, mange fastboende kommer tilbage, og det er kun glædeligt. Vel vil der fortsat være restriktioner, men de vil være lette at håndtere.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Jeg synes absolut, det er vigtigt, vi atter har fået gang i erhvervslivet. Det sagt, havde det ikke gjort mig det mindste, hvis man havde holdt en anelse fast i den hårde linje ved f.eks. at holde fast i udgangsforbuddet efter 23.00. Den vej rundt havde vi undgået den voldsomme smitte blandt de unge og dermed også det store pres på hospitalsvæsenet.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Jeg skriver lige nu fra Mallorca. Her er skønt og ikke overfyldt med turister. Det er absolut sommerens højdepunkt for mig og den lille familie.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg ville gerne være optimistisk, men jeg er bange for, vi på ny får en masse restriktioner og lokale ”lock downs”. Først i 2022, tror jeg, alt bliver bedre. I øvrigt en stor tak til al sundhedspersonale og offentlige instanser, som gør alt for at få os helskindet ud af det her.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det er kun positivt, for det er et klart tegn på, at verden er ved at komme i gang igen. Vi har ikke råd til flere nedlukninger nu. Alt for mange har mistet alt. Det er til at græde over. Vel skal vi passe på – også i fremtiden – men det må ikke tage overhånd.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
At høre de unge atter spille høj musik og se masser af smilende mennesker på gaden. Privat har jeg flere projektet i søen, som for alvor begynder at få medvind.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg tror, verden kommer endnu bedre i gang. Og så håber jeg, at medierne vil skifte kurs. Kunne Covid-stoffet bringes på side 4, frem for altid på forsiden, ville det hjælpe gevaldigt. Frygt og angst er snart en lige så farlig virus som Covid-19.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Vi har brug for turismen for at aktivere økonomien igen, men restriktionerne for hotel- og restaurationsbranchen har ikke rigtig hjulpet. Begrænsninger og forbud gælder kun for private. Derimod er overfyldte offentlige transportmidler og kommunalt arrangerede events helt uden kontrol.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Det har helt klart været genåbningen af min café og den meget positive udvikling i min mors kræftsygdom. Hun er den eneste på denne jord, der kan få mig ned på jorden, når jeg bliver for høj i hatten – og få mig tilbage på rette spor, når jeg farer vild.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Der kommer nok nogle nye ulogiske restriktioner og begrænsninger igen. Det er også derfor, vi har brug for en mere gennemsigtig regering – både kommunalt og nationalt. Vi får ikke altid sandheden at vide, og vi bliver gentagne gange holdt hen med usandfærdige oplysninger vedrørende smittetal og spredning.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det synes jeg er fantastisk! Det er vidunderligt at se, at vi nærmer os en normal tilværelse igen med glade turister, fyldte restauranter og folk, der nyder livet.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
At min datter, som er stewardesse i SAS, er kommet i gang med at flyve igen. Og at hun tilmed har travlt og at flyene er fyldt op. At blive vaccineret har desuden givet mig frihed til at rejse forskellige steder i Europa. Nu vil jeg opleve min datter på slap line i et SAS fly fra Stockholm til Málaga.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg er optimistisk og tror på en fortsat positiv udvikling. Vi har travlt i banken, for det vælter ind med nye kunder, som vil købe bolig på Costa del Sol. Det er meget positivt. Alt skal nok blive godt igen.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det har været svært at bevæge sig rundt både i landet og regionerne, men det har været til at leve med. Det har gjort ondt at se hvordan turistindustrien, som er et af Spaniens hovederhverv, har lidt økonomisk.
Generelt her, som mange andre steder, har bekæmpelsen af Covid-19 ikke været prioriteret højt nok.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
At rejse-restriktionerne generelt er væk. Vi har i den grad nydt at have alle
børn og børnebørn omkring os her i Spanien. Vi har jo ikke kunnet være sammen i næsten et år. Det har også været dejligt at se Danmark igen.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg ser store økonomiske stramninger i landet med stigende skatter, afgifter på
forsikringer, stigende elpriser etc. Jeg tror også, at vi udlændinge kommer under lup. Selvom turismen er på vej tilbage, er vi langt fra fordoms styrke. Industrien vil bløde i mange år frem.
Det bliver spændende – og afgørende – at se, om en svag spansk regering kan få landet i gang igen.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Det er da bestemt godt for turismen og økonomien, at der igen er kommet turister til Spanien. Om det er ansvarligt, kan jeg ikke vurdere, men det bliver interessant om Corona-smitten stiger i sensommeren pga. de mange turister.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Det har klart været den øgede aktivitet og, ikke mindst, at jeg har haft familien på besøg. Arbejdsmæssigt har jeg fået engageret en håndfuld meget dygtige og trofaste medhjælpere, som gør mit arbejde lettere. Det er jeg lykkelig for.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg håber, at den øgede optimisme, vi ser lige nu, vil holde ind i efteråret. Vi skal blot huske på, vi fortsat skal være varsomme og tage vores forholdsregler.
Costa del Sol har været godt befolket her over sommeren. Hvad mener du om det?
Volumen af feriegæster har overrasket alle – ikke kun på boligmarkedet. I Mojo har vores team været på overarbejde for at imødekomme investeringslystne købere. Kombinationen af ude længsel, opsparede midler, minus renter i danske banker, samt en forventning om stabilitet og stigning på det spanske boligmarked, har også gjort det helt umuligt at få en parkeringsplads eller et bord uden reservation.
Hvad har været højdepunktet for dig denne sommer?
Professionelt har det været super dejligt at møde mange af de kunder, som jeg kun har haft virtuelt kontakt med i løbet af året. På det mere personlige plan er jeg blevet lidt bedre til at Kitesurfe. Et af mine weekend yndlings steder hernede er Tarifa. Tarifa er mit favorit sted om sommeren, hvor Sierra Nevada er det om vinteren.
Hvordan tror du udviklingen bliver på Costa del Sol for sensommeren / efteråret?
Jeg ser på Spanien med stor optimisme. Verden bliver mindre og flere og flere foretrækker at leve en stor del af året i lys og varme. Vi må ikke glemme, at Costa del Sol er et internationalt tilløbsstykke, hvor det vælter ind med penge fra alle verdenshjørner. Alle ønsker et bedre liv i solen. Det får man med garanti her – modsat Frankrig og Italien.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001