På den anden side… Er skoleskemaet noget værd?

Det er juni, det er sommer, og det er eksamenstid for millioner af unge studerende i hele Europa. Det er, stort set, de samme fag, de håbefulde unge mennesker eksamineres i – alle steder. Det er der ikke noget galt i. Der er blot store mangler i dagens skoleskemaer og uddannelser – alle steder.

Jeg tror hurtigt, vi kan blive enige om, at skolegang og eksamener er til for at danne og udvikle unge mennesker. Det er en mangeårig periode, som skal styrke dem til livet og arbejdsmarkedet. Jeg tror også, vi hurtigt kan blive enige om, at verden ændrer sig – og at det skal ses på skoleskemaet. Det gør det så også i form af valgfrie fag som kulturforståelse, organisation og kommunikation i talrige kulørte udformninger. Det er helt fint. Men på nogle punkter har verden ikke ændret sig – og kommer heller aldrig til det – men det ses ikke på dagens skoleskemaer.

Der er desværre vigtige værdier og viden, der fuldstændig er gået i glemmebogen i unges uddannelse, og som burde have en vigtig plads på skoleskemaet – både i folkeskolen, på gymnasiet eller på handelsskolen.

Det første er en gammel klassiker – faget Privatøkonomi. Det burde følges op med to nye fag, som fint kunne døbes; ”Smøg ærmerne op” og ”Iværksætteri”.

Vi tager den første først, for har du ikke styr på din privatøkonomi, er der meget i dit privatliv, der styrter sammen. Det er præcis, hvad der sker for alt for mange – på tværs af alder, køn, nationalitet og indkomst. Det er himmelråbende at se folk leve over evne – uden de aner det. At se voksne mennesker, der ikke har overblik over et husholdningsbudget stærkt præget af faste indtægter og udgifter. Og folk, der ikke kan læse og forstå den (tårnhøje) effektive rente på tidens hurtiglån, kviklån, smartlån… eller hvad det nu hedder.

Havde man haft privatøkonomi i skolen, havde mange unægtelig været skånet for meget. Helt uforståeligt bliver den nye generation ikke klædt bedre på. Privatøkonomi er fortsat en ikke-eksisterende disciplin i unges opvækst – og det ses.

Tidens skoleelever og studerende spenderer således, som det mest naturlige i verden, både 10, 15 og 20 euro om dagen på sandwich, sodavand og kaffe. Det bliver hurtigt til 500 euro måneden, 6.000 om året og til 18.000 euro efter tre år i gymnasiet. Krydrer vi det med en tre-årig videregående uddannelse, har den studerende brugt 36.000 euro på sandwich, sodavand og kaffe under sin uddannelse. Det svarer rundt til udbetalingen på en lille lejlighed. Måske havde min og andre generationer lettere ved at komme på boligmarkedet, MEN som studerende stod den altså på hjemmesmurte håndmadder og postevand. Lærte man de unge om privatøkonomi, ville det blive noget lettere for dem at komme på boligmarkedet – og gennem livet rent økonomisk. Man ville gøre både dem og samfundet en kæmpe tjeneste.

Samme effekt ville faget ”smøg ærmerne op” få. Jeg er ikke i tvivl om, at det er meget dygtige og veluddannede unge mennesker, der udklækkes fra næsten samtlige europæiske læreanstalter i disse årtier. Men det er også indlysende, at der er alt for mange, der hverken har lært eller forstået én af livets vigtigste læresætninger: uden flid kommer du ingen vegne. Sådan har det altid været – og sådan vil det altid være.

Jeg er ved at bræ… mig over det nymoderne ordsprog ”don’t work hard – work smart”. Det kommer fra unge, der ikke aner, hvad de taler om. Tror nogen virkelig, at tingene kommer af sig selv her i livet? Kan du f.eks. give mig tre navne på tre succesrige personer, der ikke har arbejdet benhårdt for sin succes?

Vel lever vi i en tid med mange nyrige, men det er folk, der har fået succes fordi de har satset, investeret og arbejdet knaldhårdt – omend ikke hele livet så i det mindste et par årtier. Ingen må nogensinde glemme, og de unge skal lære, at uden flid kommer du ingen vegne.

Kunne vi så krydre fliden med lidt iværksætteri, begynder fremtiden for alvor at lysne. Faktisk kunne disse to fag fint slås sammen i ét. Europa har brug for iværksættere – flittige iværksættere. Panoramaet for EU står jo klokkeklart; ingen lande har råd til en markant udvidelse af den offentlige sektor. Ingen EU-lande vil de kommende årtier kunne tilbyde markant flere jobs indenfor det offentlige. Der skal skabes nye arbejdspladser – nye virksomheder. Det ved alle, der tør se fremtiden i øjnene og ønsker vækst, frihed og velfærd. Iværksætteri på skoleskemaet ville give de unge juridisk og økonomisk viden og, ikke mindst, inspiration til nye projekter og nye virksomheder.

Jeg har ikke selv børn. Til gengæld har jeg en lille hær af nevøer og niecer. Jeg bliver glad, hvis de viser flid og initiativ – og ellers trives godt socialt. Dét er der fremtid i. Får de dårlige karakter i naturfag, historie eller kemi, ryger de direkte på stort skrald. Det er fag, som 99 procent alligevel aldrig får brug for i sit liv.

Det er tid til nye fag – nye skoleskemaer.