Det danske magasin i Spanien
Nordic Muebles fejrer 20 års jubilæum

Nordic Muebles fejrer 20 års jubilæum

Nordic Muebles blev grundlagt for 20 år siden og har siden da udviklet sig fra en lille butik med et begrænset udvalg af havemøbler og køkkener til en velrenommeret aktør inden for køkken-, bade- og garderobe design på hele Costa del Sol.

”Vi har klaret os på tillid og kvalitet. Vi får tilladelserne på plads, vores kunder giver os nøglerne, og så går vi i gang med at renovere og montere,” forklarer Conny Boa, som har været hos Nordic Muebles næsten siden første åbningsdag.

Virksomheden har i takt med sin vækst investeret i en ny produktionshal og lager på 2.000 kvadratmeter, som snart er færdigbygget. Denne udvidelse understøtter Nordic Muebles’ egen produktion, hvilket giver den nødvendige kontrol og fleksibilitet til at imødekomme kundernes specifikke ønsker.

Egen produktion sikrer kvalitet

I 2009, under finanskrisen, etablerede Nordic Muebles sin egen produktion som reaktion på markedets behov for tilpasning. Denne strategiske beslutning har gjort det muligt for virksomheden at opretholde en stabil kundebase og en høj standard af kvalitet og service. Nordic Muebles’ evne til at tilbyde skræddersyede løsninger adskiller dem fra konkurrenterne og sikrer, at de leverer produkter af højeste standard.

Tonny Marchmann, Conny Boa og Jan Bastrup i Nordic Muebles’ nye showroom. I anledning af jubilæet er hele udstillingen blevet udskiftet.

Markedsudvikling og fremtidsperspektiver

Over de snart 20 år har Nordic Muebles leveret mange køkkener, badeværelser samt garderober – ofte i forbindelse med større byggeprojekter. Virksomheden har udvidet sit team til 11 ansatte samt et antal freelancere for at sikre en effektiv produktion og koordinering.

Markedet har ændret sig markant, hvor nutidens boligejere søger kvalitet, moderne design og rummelighed frem for hurtige løsninger. Nordic Muebles er stolte af deres evne til at skabe omfattende renoveringer, der inkluderer elegante køkkener, badeværelser og garderober.

”Vi har altid været villige til at gå den der ekstra mil, og det har både været til glæde for os og for kunden. Det er så pludselig blevet til 20 rigtig gode år – siger Jan Baastrup, som tiltrådte, inden Nordic Muebles nåede at fylde ét år.

Alle er velkommen til Åbent Hus

I fremtiden vil Nordic Muebles fokusere på at konsolidere og forbedre deres eksisterende tilbud frem for at udvide med nye butikker. Den centrale placering i Fuengirola har vist sig at være en strategisk fordel, hvilket gør det nemt for kunderne at besøge deres showroom.

Virksomheden fejrer sit jubilæum ved at invitere alle til åbent hus fredag den 17. januar mellem klokken 14 og 18.

Det nye lager tager form. I starten af 2025 indvier Nordic Muebles ny produktions- og lagerhal for enden af
Coinvejen i Mijas.
Tonny & Teres Marchmann. Sidstnævnte er ofte at finde i butikken, hvor hun værner om udstillingen, pynt, lys og vedligeholdelse.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.