Kommer vi nogensinde i mål?

De var der alle, og de har alle min største respekt – selvom ridserne i lakken bliver større og større.

Alle spidserne inden for Málaga-provinsens erhvervsliv, kendte økonomer og advokater var at finde på årets erhvervsmesse ”Andalucía Business Summit”. Det er en flot arbejdstitel, og flot var det da også, da Málagas borgmester, Francisco de la Torre, og Junta de Andalucías stærke kvinde, Carolina España, gjorde sin entré. Fra talerstolen talte de lige så flot hinanden efter munden.

Timelange indlæg kan resumeres til, at ”vi skal mindske bureaukratiet, fremme iværksætterkulturen, og via skattelettelser tiltrække internationale virksomheder, og give eksisterende selskaber vokseværk, for at bevare tidens gode vækst på Costa del Sol”. Det har de ret i – helt ret. Som tilhører undrede det mig blot, at ikke én eneste i det fine selskab så meget som nævnte tidens store mangel på boliger, hospitaler og vand. Skal vi bevare den gode fart, der de seneste par år er kommet i hjulene, har vi allerede nu akut brug for flere boliger og vand. Flere projekter langs hele Solkysten er nemlig gået på ”pause”. Det ses særligt i teknologiparken (PTA), hvor de internationale selskaber har stoppet deres ekspansion, fordi de ikke kan finde lejeboliger til den del af medarbejderstaben, der kommer udefra. Præcis det samme sker på mange af kystens hoteller og restaurationer. De kører nu på halvt blus. Og flere af Solkystens nordeuropæiske callcentre har i årets løb lukket ned, bl.a. fordi de ikke længere kan finde boliger til deres medarbejdere, som rejser herned nordfra. Fakta står klart – helt klart. Ingen nye boliger – ingen ny vækst. Det ved samtlige deltagere på messen naturligvis godt, men ingen er tilsyneladende i stand til at gøre noget ved det. I 2025 bliver der opført mellem 4.000 og 5.000 nye boliger i hele provinsen. Det er præcis en tiendedel af, hvad der er behov for, ifølge den spanske nationalbank.

Hvis den omfattende boligmangel får væksten til at halte, kan den manglende nedbør få væksten til at gå i minus – et stort minus. Landbruget er så godt som gået i stå. Det næste bliver byggeriet og turismen. Under finanskrisen kollapsede Costa del Sol, fordi vi pludselig løb tør for kredit. Det samme vil ske, den dag vi løber tør for vand. Du kan nemlig ikke bygge uden vand. Og hvem rejser til Solkysten, hvis man ikke kan få et bad, når man ønsker det? Tidens tørke er blevet vores værste fjende, som kun få tager alvorligt. Myndighedernes nødplan for at få vand transporteret ad søvejen er god nok. Men kun godt nok til at sikre, at vi ikke dør af tørst. Fakta står igen klart – helt klart. Vi har brug for vand. Vi har løsningen, pengene, jordstykkerne og den fornødne viden. Men ingen er tilsyneladende i stand til at tage første spadestik til de stærkt tiltrængte afsaltningsanlæg.

De to bedst egnede til netop at tage disse spadestik sad ellers med på første parket ved ”Andalucía Business Summet”-messen. Det er netop Francisco de la Torre og Carolina España. Jeg er stærkt kritisk over for førstnævntes beslutninger i Málaga by, men vi må aldrig glemme, at Francisco de la Torre har omstillet Málaga fra en grå, trist, gammel og efterladt havneby til hvad den er i dag. Han har talrige gange vist sig fra sin rebelske side. Det må han gerne gøre igen. Han har ikke bemyndigelse til at bygge det hospital, som man har talt om i snart 20 år, og som er stærkt tiltrængt for Costa del Sol som helhed. Men hvis han ville, kunne han sagtens dreje lovgivningen for at sætte det nødvendige boligbyggeri og opførelsen af et afsaltningsanlæg i gang. I stedet lægger han ansvaret over til Juntaen, som retter blikket videre mod centralregeringen i Madrid.

Carolina España er ellers en kvinde af min skuffe. Hun er Juanma Morenos højre hånd i Junta de Andalucía og har på få år fået forbedret og stabiliseret en ellers fuldstændig uoverskuelig økonomi for regionen. Hun er altid så skarp og velforberedt, at selv den mest erfarne journalist tænker sig grundigt om, inden han stiller et kritisk spørgsmål. Det er derfor foruroligende, at hun bliver helt stille, når snakken falder på det stærkt tiltrængte nye hospital. Prioriteringen af de offentlige byggeprojekter er generelt foruroligende. På 17. år graver man løs i metroen, og man har netop afsat 230 millioner euro til en udvidelse af La Rosaleda så Málaga kan huse tre fodboldkampe til VM i 2030.

Status er klar – helt klar. Vi mangler boliger, afsaltningsanlæg og et nyt hospital. Men ressourcerne bruges på en metro og et nyt fodboldstadion. Så er der langt hjem – meget langt hjem.