Baraja española - det spanske kortspil

Færre kort og fire suiter

Det spanske kortspil kommer, ikke overraskende, i betragtning af landets historie fra de arabiske spillekort. Det består af 40 eller 48 kort og er opdelt i fire hold med symboler bevaret fra middelalderen: bekymring (guld), basto (stav), espada (sværd) og copa (bæger). Afhængigt af om kortspilet har 40 eller 48 kort består hver hold af numrene 1-7 eller 1-9 samt de klædte kortstik, rytter og konge, som er den højeste i rækkefølgen og svarer til 10, 11 og 12. Hvert kort er omkranset af der ramme, der afhængigt af holdet har forskellige markeringer (la pinta), hvilket gør det nemt at se holdet uden at se på hele kortet – guld har en ubrudt ramme, bæger har en plads i rammen, sværdet har to og stangen har tre.

Det spanske kortspil har også ligheder med flere tarotkort, og i latinamerikanske lande betragtes det spanske kortspil ofte som en del af det okkulte.

Eksklusive elfenbenkort 

Oprindelsen af ​​spillekort kommer fra Kina, hvor man allerede spillede med spillekort under Tang-dynastiet (år 618-907). Idag kalder vi måske ikke disse spillekort, fordi de første varianter blev lavet i knogler og elfenben. Da papirproduktionen udviklede sig og mønter begyndte at blive erstattet med papirpenge (omkring 900’erne), begyndte de også at lave spillekort i papir, som blev malet i hånden.

Mode for nogle og forbud for andre

Med handelen mellem Kina og Mellemøsten bragte arabiske købmænd spilkortkonceptet hjem og flyttede videre til Spanien, der trods alt var under arabisk styre (711-1492). I den sidste del af 1300’erne var der også blevet introduceret spil med kort i andre europæiske lande. Men indtil videre skabte de fleste deres egne kortspil og opfandt deres egne spil, og mens spillekort blev mode nogle steder blev de forbudt andre. Til dels blev spillekortene forbudt i dele af Europa, da de, ligesom pesten, kom via handelsruter fra øst og derfor blev antaget at være i stand til at forårsage infektion, og delvis blev de forbudt af visse herskere og kirken, da spil krænkede deres moral.

Ny kortleg

Kortene man spillede med i Spanien tidligere i historien havde generelt maurisk stil, og var som sagt ofte hjemmelavede. Med tiden begyndte regionerne i landet at skabe deres mere eller mindre typiske kortspil, og i slutningen af ​​det 18. århundrede blev det besluttet, at et og samme design skulle gælde i hele Spanien. Dette var nu det gamle katalanske design fra Barcelona fra det 17. århundrede, og det var også det, der blev brugt til eksport af spanske spillekort.

Siden begyndelsen af ​​det 20. århundrede har det spanske kortspil fulgt en standardisering, der blev designet i 1889 af Heraclio Fournier og kaldet det castilianske design. Det, der skilte sig ud i Fourniers design var, at kongerne fik et skæg, mønterne fik ansigter, sværdet lignede en dolk og bægerne fik en rød farve, såvel som de klædte kort fik pseudo-middelalderlige kostumer.

Baraja española i verden

Det spanske kortspil er selvfølgelig populært i Spanien, men der spilles også med det i det sydlige Italien såvel som dele af Frankrig. Det ligner italiensk carte da gioco, men har færre ligheder med fransk jeu de cartes.

Andre lande, hvor der spilles med española, er Latinamerika, Nordafrika og Filippinerne.

La pinta

La pinta, markeringerne i rammen på ​​de spanske kort, lagde grundlaget for det spanske udtryk ”Le conocí por la pinta” (jeg kendte ham igen på markeringerne).

Forskellige spil med spanske kort

Der findes mange forskellige spil med spanske kort, og for at forklare blot et spil ville det optage for meget plads i magasinet. Men der findes detaljerede forklaringer på både spansk og engelsk på Google.

Nogle spilvarianter er:

Tute

Botifarra

Chinchón

Pocha