Det danske magasin i Spanien
Advokatkontoret Ana Navarrete i nye rammer

Advokatkontoret Ana Navarrete i nye rammer

De er blot flyttet et par etager højere op – men forskellen er enorm. Efter næsten et års forberedelse og ombygning bød Michel Pedersen og Ana María Navarrete i midten af november velkommen til deres nye kontor midt i Fuengirola. ”Vi har fået mere plads og alt er blevet mere lyst og rummeligt. Og så er hjørnelokaler noget særligt. Herfra har vi udsigt over store dele af byen. Jeg er sikker på at både vores medarbejdere og klienter vil føle sig godt til rette her,” fortalte Michel Pedersen til receptionen. Både privat og professionelt er han partner med Ana María Navarrete. Sammen har de opbygget et succesrigt advokatkontor med en lidt utraditionel struktur, ”men den er effektiv og virker for os,” forsikrer Michel, som står for al koordinering og kontakt til klienter. Ana Navarrete er eneste advokat. Til gengæld er hun frankeret af hele fire advokatsekretærer. ”Det er kystens bedste og sikrer en effektivitet, man bestemt ikke finder alle steder,” forsikrer Michel Pedersen, som har brug for gode folk omkring sig. Firmaet har nemlig travlt – trods uklarhed på boligmarkedet. ”Køb og salg af bolig er et af vores specialer, og tilbagemeldingerne fra mæglerne er meget tvetydede. Men jeg kan kun sige, at vi hver eneste uge får nye sager ind,” fortæller Michel Pedersen og uddyber: ”Der har været korte perioder med færre handler. Til gengæld har det så været større handler. Vi ser også, at publikummet ændrer sig, men interessen for Costa del Sol er stor – som altid.”

Stort var fremmødet også til indvielsen af det nye advokatkontor. Teamet omkring Michel Pedersen og Ana Navarrete byder alle velkommen i nye omgivelser. 

Advokatkontoret Ana Navarrete

Calle Alfonso XIII

Edif. Terminal 1, 4.sal, dør 7

29640 Fuengirola

952 58 57 21 / www.advokatspanien.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.