Rend mig i Janteloven! - En klumme af Stine Hougaard

Mere uinspirerende ord skal man virkelig lede længe efter. ”Du skal ikke tro, du er bedre end andre”. Selvfølgelig skal jeg da det! Jeg skal da være overbevist om, at jeg til hver en tid kan erobre verden. Der er kun én vej, og det er fremad. Og hvis ikke selvtillid skal være drivkraften, hvad i alverden skal så? Alle mennesker vil gerne frem, men hvordan er det overhovedet en mulighed, hvis jeg ikke må tro, jeg er noget værd, har noget er biddrage med, er bedre end andre? – hvis jeg vel at mærke er det. Det er jo ikke, fordi jeg vil stampe i gulvet og vil have ret i, at jeg ville være en bedre statsminister end vores nuværende (eller jo, lige på det punkt), men jeg ville ikke drømme om at påstå, at jeg ville have været en bedre fysiker end vores egen Niels Bohr. For det første fordi jeg ikke har noget problem med at glæde mig over andre menneskers evner og succes, og for det andet fordi jeg ikke har en kinamands chance for bare at være en anelse bedre. Jeg kender mine styrker – men så sandelig også mine svagheder.

For jeg skal jo ikke tro, jeg er noget…
Janteloven har sat sine dybe spor i det danske samfund. Den hænger som en tung sky over landet, og hæmmer vores udvikling. I Danmark, er det som om, at det er blevet stadfæstet ved lov, at vi alle er lige i vores samfund. Jo mere lige jo bedre. Uanset om den kage, vi alle sammen skal dele, bliver mindre og mindre. Bare vi deler på overfladen i hvert fald – for mon ikke, der er nogen, der har været lige lovlig rundhåndet med kniven et par steder? Og hvad får vi i sidste ende ud af den lighed? Et mindre stykke kage til hver, gør vel ingen mere tilfreds. Jeg tror næppe, at solidaritetsfølelsen holder længe, hvis det eneste vi kan se er, at kagen bliver ved med at svinde ind. Lefler vi i virkeligheden ikke bare for de dårligste egenskaber i samfundet? Men okay, nu skal jeg ikke komme for godt i gang, for jeg skal da i hvert fald ikke tro, jeg er noget. Men hvis økonomisk lighed død og pine skal være opskriften på et stabilt og velfungerende samfund, hvad bliver så næste skridt? Skoleuniformerne vender tilbage, og al form for individualitet forsvinder lukt ud ad vinduet?

For du skal ikke jo tro, du er bedre en andre…
Og Gud nåde trøste den, der blærer sig med sin succes. Ham der kommer kørende i sin store BMW, ham der går i skræddersyede jakkesæt, ham der flotter sig med en villa på den rigtige side af Strandvejen. Ham kan vi selvfølgelig ikke lide. Han er jo bedre end os andre, og han skilter oven i købet med det. Men HVORFOR? Jeg kan virkelig ikke se logikken i det? Kunne man tænke sig, at man valgte at se på ham som et godt eksempel at følge? Nej, ikke i Danmark. Og uanset hvor meget jeg prøver at se verden fra det perspektiv, vores danske samfund har hjernevasket os til, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne blære os bare lidt med vores succes. Det er jo ikke, fordi de mennesker, der kommer kørende i den store BMW, dem der bor i millionvillaerne på Strandvejen, er kommet sovende til deres succes. De fleste af dem har da arbejdet en hvis legemsdel ud af bukserne for at opnå, det de nu har opnået. Om de bliver krediteret for det? – det gør de da. Et stk. millionærbeskatningsforslag lige ned i foret… eller ud af foret. En skat der rammer de personer, der har en indkomst på over en million om året… Og så siger man endda, at denne skat kun vil indbringe sølle 250 millioner kr. Hvis de millionærbeskattede borgere vel at mærke vælger at blive i landet – så hvad får den danske stat i virkeligheden ud af det? Hvis de store virksomheder flytter til udlandet, hvor skatten er lavere og arbejdsmoralen i øvrigt er højere, så tager de tusindvis af arbejdspladser med sig, skaber en pokkers høj arbejdsløshed, som forresten også lige skulle have været betalt af den topskat, som virksomhedernes ledere i forvejen betaler af deres løn. Er det virkelig så svært at se sammenhængen i dette scenarie?

Jeg skal jo ikke tro, jeg dur til noget…
Mens de brede skuldre, der skulle bære mest, er rejst til et land med lavere skat og bedre vejr, så må resten glæde sig over, at danskerne er lige. Fattige.
Er vi kommet der til, hvor økonomisk lighed og anonymitet styrer landet, så rend mig i Janteloven!