På den anden side… Ledigheden falder – fattigdommen stiger

Der er masser af nye projekter i gang. Der skabes ny vækst og nye jobs på Costa del Sol som aldrig før. Politikere, fagforeninger, erhvervsfolk og brancheforeninger tøver ikke med at hænge en medalje om halsen på sig selv. Men der er også en bagside af medaljen – en bagside som alt for sjældent kommer i fokus.

Instituttet til fremme af samfundsstudier (Foessa) har talrige gange forsøgt at komme til orde om tidens sociale problemer i Málaga-provinsen. Men de får ikke meget plads. Lige her trænger deres opråb derimod fint igennem.

Da instituttet arbejder selvstændigt og uden politisk indflydelse, er de absolut værd at lytte til – også selvom det er skræmmende data. Ovenpå tusindvis af interviews, analyser og studier konkluderer Instituttet, at 21,50 procent af borgerne i provinsen har store problemer med at betale huslejen – uanset om de bor i ejer- eller lejebolig. Endnu mere rystende er det, at 280.000 af vores medborgere af økonomiske årsager ikke længere køber deres receptpligtige medicin. Og at næsten 200.000 borgere i provinsen i dag lever under EU’s fattigdomsgrænse. Det er mere end hver tiende indbygger!

Det er nye tal fra Instituttet til fremme af samfundsstudier (Foessa) – og et nyt billede af Costa del Sol som kun de allerfærreste udlændinge kender til. Men billedet er (desværre) ikke blevet manipuleret. Til trods for flere gode år med vækst og skabelsen af nye jobs i et sjældent set tempo, er der alt for mange, der har alt for lidt. Det er en stor skam, for der er ellers så meget, vi har gjort rigtig godt her. Da jeg kom i slutningen af 1990’erne kæmpede vi, og Spanien som helhed, med en kæmpe arbejdsløshed og dårligt betalte jobs – ofte sorte jobs. Det har vi fået rodet bod på. Ledigheden er siden da blevet halveret, og tidens jobs er af fast karakter og på kontrakt. Der er kommet helt andre tal på lønchecken, og særligt efter pandemien har den spanske mindsteløn, og andre lave lønninger, taget nogle hidtil usete hop.

Tilmed er ting, der kunne være gået galt, gået godt. Corona-pandemien kunne økonomisk have sendt os ud i en ny finanskrise. I stedet fik vi et opsving.

Ydermere er konkurrerende destinationer som Tyrkiet, Thailand og Costa Blanca, der kunne have overhalet os indenom, både som rejse- og bygge/investerings destination, blevet sejlet agterud. Costa del Sol er blevet så populært, at selv de mindre spændende områder her er blevet eftertragtet. Der er masser af plusser. Men for alt for mange bliver plus nu til minus. Det sker, når man slet ikke er på forkant med udviklingen. De sidste fem til ti år er der blevet bygget alt for lidt i hele provinsen. Når man så samtidig giver frit slag til alverdens entreprenører og kapitalfonde på de få grunde, man har fået gjort byggemodne – og krydrer med, at almindelige lejeboliger frit kan omlægges til turistboliger, så lander vi, hvor vi er landet, med en hidtil uset stor boligmangel og nogle tilsvarende skyhøje købe- og lejepriser for menigmand, som slår bunden ud af den brede befolknings økonomi. Det er derfor 200.000 i dag lever under EU’s fattigdomsgrænse. Balancepinden er tippet.

Vi vækster og skaber jobs som aldrig før – men fattigdommen stiger.