Kære læser september 2013

Før var det indvandrere fra fjerne egne, der udnyttede vores venlighed (læs: kendte den danske socialhåndbog bedre end selv den mest ihærdige danske snøbel), men nu ser det for alvor ud til, at vi er kommet under friendly fire. Fra vores venner i EU. Da nyheden om, at den danske stat ikke blot skal give udlændinge samme høje løn for at studere i Danmark, som man giver danskerne (også i ferierne), ja, så ser det nu ud til, at de udenlandske studerende efter en udefineret, men ganske kort studietid (et halvt år, foreslås det fra de kloge hoveders side) kan tage deres SU med til udlandet, hvor de kan læse videre, mens de modtager verdens højeste studieløn for så bagefter at tage tilbage til deres hjemlande og bruge uddannelsen, som bidragslandet så ikke får det fjerneste ud af. Helt smart er man, hvis man lige slår vejen forbi DK igen og får sig et barn eller to, for så kan man nemlig også tage børnepengene med sig ud af landet – et beløb man fint vil kunne lade sig forsørge af i store dele af verden. Og så bliver man samtidig helt fri for at bruge den uddannelse, man har fået forærende. Da var det, at jeg blev ramt af en så pludselig og voldsom træthed, at jeg faldt i søvn lige der på sofaen – og vågnede helt radbrækket op en halv time senere for så blot at konstatere, at jeg ikke fik resten af nyhederne med… Hvilket måske også var godt det samme, for referatet, som studieværten nu var i færd med at læse op, bød egentlig bare på flere sider af samme sag. Ikke at tingene umiddelbart hænger sammen. Men det gør de nu alligevel, når man ser nærmere efter, og det havde jeg faktisk tid til at gøre under min sommerferie i fædrelandet.
Der er for eksempel sagen mod den unge somaliske mand, der voldtog en 10-årig pige og forsøgte det samme med to andre. Der er forfølgelsen af politibetjente i deres privatliv, hvilket også rammer betjentenes familier.
Der er den muslimske censor, som ikke ville give hånd til kvindelige elever, og så er der frikadellernes udvisning fra skolerne.
Disse begivenheder virker løsrevne fra hinanden, når de flagrer forbi os i medierne. Men i virkeligheden rummer de en fælles advarsel: De drejer sig om trusler mod vigtige træk ved det danske samfund. Træk som gør det til et af verdens fredeligste, mest stabile og mest tillidsfulde samfund. Sådan lader det i hvert fald til, at danskerne gerne fortsat vil opfatte deres land, men det ser ikke ud til, at de bare sådan kan tage det for givet længere.
Det er forholdsvis sjældent, at man i Danmark oplever så grov kriminalitet som voldtægt, og man skulle mene, at der ville blive slået hårdt ned på gerningsmanden. Men nej, den unge mands udvisningsdom blev af landsretten gjort betinget med den begrundelse, at somalieren har rettet op på sit liv og har taget en 9. klasses eksamen… Samtidig chikaneres politibetjente og deres familier – en anden type trussel mod det civiliserede, danske samfund. Politifolk skal selvfølgelig underkastes kritik, hvis de misbruger den magt, de har. Men de bør have stærk opbakning til at bruge den magt, der er nødvendig for at sikre lovlydig og civiliseret adfærd. Hvor bliver den opbakning af? I løbet af sommeren har unge mennesker i Hundige brændt biler af og smidt sten mod politi og brandvæsen. Områdets politiinspektør sagde i nyhederne, at det bare er unge, der keder sig i sommervarmen… Jamen, så er alt jo i sin skønneste orden.
Det er imidlertid ikke kun voldelig adfærd, der truer tilliden og stabiliteten. Disse kvaliteter i samfundet bygger på en stærk sammenhængskraft, baseret på solide fælles grundværdier, fx ligestilling mellem kønnene, som blev krænket af den muslimske censor, der ikke ville give hånd. Helt uacceptabelt og ufatteligt, at hans uddannelsessted ikke for længst havde gjort ham det klart. Men det er måske samme svagpisser-skoleledelse, som for at undgå konflikt helt dropper dansk slagtet kød i kantinerne til fordel for halal. Personligt har jeg intet imod halal-kød, som jeg gerne køber hos min lokale moro-slagter, men jeg har noget imod, at noget så dansk som frikadeller rørt at fars, der stammer fra en lyserød gris, som er slagtet efter en stolt dansk tradition, fundamentaliseres ud af de danske skoler.
Hvordan er det kommet så vidt? Kære danskere i Danmark, I må nok se at få fingeren ud, hvis I vil bevare det Danmark, som I holder så meget af.

he