Jens Ulrich Pedersen
59 år
Bor i Madrid
Kom til Madrid i 1991
Dækker primært Spanien for Kristeligt Dagblad, men leverer også til DR og TV2.
Hvordan oplever du, at der er krise?
“Det er tydeligt, at der er flere tiggere i gaden, butikker lukker, og trafikken er tyndere. Jeg ser det især i yderområderne af Madrid. Men i centrum er der gang i den og liv i gaderne. Det vrimler med mennesker. Udefrakommende spørger tit, hvor krisen er, for den er ikke til at se i centrum. Det er også svært at vide, hvordan krisen ser ud, når man ikke ved, hvordan der så ud førhen. Kort sagt ser man bedst krisen i yderområderne.”
Hvordan mærker du selv krisen i dit liv?
“Heldigvis har ingen i min nærmeste kreds mistet job eller bolig. Nogle har måttet acceptere en lønnedgang, men det har ikke været alvorligt. De skal måske udskyde købet af den næste bil eller bo på et billigere hotel, næste gang de skal på ferie. Når det er i det leje, synes jeg ikke, man skal beklage sig.”
Hvad har gjort størst indtryk på dig, når du har dækket krisen?
“Når jeg kommer så tæt på krisen, at jeg nærmest kan dufte nøden. Jeg skrev en historie, hvor jeg interviewede fader Ángel García fra NGO’en ‘Mensajeros de la Paz’ eller ‘Fredens Budbringere’, der holder til i det mest usle Madrid i en lille ejendom. På et tidspunkt renoverede man ejendommen for at lave et folkekøkken, så man kunne lave mad til 30-35 udsatte børn om dagen, og det gjorde stort indtryk, da præsten satte ord på krisen og sagde, at over en million spanske børn går sultne i seng, fordi de reelt set kun får ét måltid om dagen henne i skolen. Han mente også, at spanierne var blevet mere velgørende som følge af krisen. Jo mindre spanierne har, jo mere giver de. Det giver virkelig et puf til læserne at læse sådan noget, men også til mig som journalist.”
Hvad er de væsentligste årsager til, at Spanien er i krise?
“Gennem 90erne og 00erne stod Spanien på en taburet med fire sikre ben. Det ene – byggebranchen – crashede i 2008. Et andet – bilindustrien – gik værre, men gik ikke gået helt i stå. Et tredje – landbrugssektoren – mistede omsætning og har haft det svært, især overfor konkurrencen fra Marokko. Turismen er den eneste, der har klaret sig godt. Men når Spanien har stået på fire solide lerfødder, og den ene går fuldstændigt i stykker, og to andre bliver ustabile, så er det klart, at det bliver svært at komme ovenpå igen.”
Hvordan kommer Spanien videre?
“Virksomheder bliver solgt for en slik, og lønningerne bliver lavere. Der er et stort potentiale, og det gør landet attraktivt for udenlandske investorer. De næste år vil vi langsomt se små grønne spirer vokse frem. En dag vil de vokse sig store og give vækst til Spanien. Men det bliver sværere for de unge. Mange har ideerne og iværksættergenet, men mangler pengene. Hvis bankerne åbner lidt mere op for kasserne, så iværksætternes ideer kan blive realiseret, er der muligheder. For det er dem, Spanien skal leve af i fremtiden. Spanien kommer tilbage, men det bliver ikke til samme niveau som i årene op til krisen, og der vil gå mindst fem år, før vi ser en vækst, som den almindelige spanier kan mærke.”
Astrid Berg
30 år
Bor i Madrid
Har boet i Madrid siden 2009
Dækker Spanien for DR
Hvilken historie om krisen har gjort størst indtryk på dig?
“Jeg var i et privat folkekøkken, hvor en pensioneret dame lavede og uddelte gratis mad til 70-80 fattige spaniere hver søndag. Hun betalte selv for maden, og bagefter sendte hun en bøtte rundt, hvor folk kunne smide penge i. Mange havde ikke engang råd til at smide en euro, men måske kun 60-70 cent. Hun fortalte, hvor rig hun følte sig i forhold til de, der kom og spiste. Og det var på trods af, at hun var pensionist med kun ca. 10.000 kr. om måneden at leve for. Det gjorde indtryk på mig, og jeg håber også, at det gør indtryk på danskerne, som jeg formidler til. Generelt har jeg været overrasket over den solidaritet, som spanierne har viser overfor hinanden. Ikke kun hos nødhjælpsorganisationer, men også almindelige spaniere er gode til at hjælpe hinanden og koordinere hjælp.”
Er der nogle i din omgangskreds, der mærker krisen?
“Jeg tror, det er svært ikke at kende nogen, der mærker krisen på en eller anden måde. Jeg kender blandt andet en del på min alder, som er arbejdsløse og lever under midlertidige forhold med korte kontrakter, så de har dårlige muligheder for at planlægge fremtiden.
Er spanierne optimistiske i forhold til fremtiden?
“Jeg mødte en af Spaniens dyreste ejendomsmæglere, og han mærker ikke krisen. Det går næsten lige så godt, som i årene op til. Han er vildt optimistisk og har ansat mere end en håndfuld medarbejdere det seneste år. Omvendt er de unge ikke særlig optimistiske, for de kan ikke få et job. Så det kommer an på, hvem man spørger.”
Hvad skal der til, for at Spanien kommer på rette køl?
“Noget af det, der mangler, er vækst. Politikerne mener, at det går bedre, og at de har indført en masse reformer og love. Og så skal der startes nogle projekter op, som er langtidsholdbare. Spanien skal finde ud af, hvad de skal leve af i fremtiden.”
Spanien er ifølge officielle tal ude af recessionen. Er krisen overstået?
“Der er så mange parametre, der spiller ind, og jeg tror, at man skal tage tallet med et gran salt, fordi det blandt andet ligger indenfor den statistiske usikkerhed. Desuden er det ikke noget, den enkelte spanier mærker på daglig basis. Forskellen på rig og fattig er blevet meget større, og der er nogle spaniere, der slet ikke har mærket krisen, mens andre lider. Så det er rigtig svært at svare ja eller nej til.”
Hvad har spanierne lært af krisen?
“Nogle spaniere siger, at de har levet over evne. Andre er fuldstændig imod den analyse og er trætte af, at det er politikerne, der skal fortælle dem det, da de er en af årsagerne til overforbruget. Jeg talte med direktøren for SEAT, der fortalte, at bilsalget var faldet drastisk, men han indrømmede også, at spanierne havde købt for mange biler før krisen i forhold til behovet. De er generelt også blevet klogere på økonomi på makroøkonomisk niveau, og jeg tror, at de ville kunne slå danskerne med flere længder i en vidensduel. Eksempelvis kan rigtig mange spaniere forklare, hvad ‘rentespændet’ betyder.”
Martin Tønner
49 år
Bor i Barcelona
Har boet i Barcelona i 15 år og tidligere 4 år i Granada, Sevilla og Madrid
Dækker primært Spanien for Berlingske
Hvordan har du oplevet krisen?
“Jeg har vænnet mig til den. Jeg bor i et af de pænere kvarterer, og der er det minimalt, hvor meget krisen fylder. Man kan dog se det, ved at en aircondition-forhandler er lukket, og i stedet er der åbnet en bager. Det er et meget godt billede, der viser, at det er de overflødige ting, som folk har skåret væk. I centrum af Barcelona er krisen heller ikke så tydelig, men kommer man ud i forstæderne, mærker man den mere.”
Spanien er ifølge officielle tal ude af recessionen. Er krisen slut?
“Ser man på det ud fra et makroøkonomisk perspektiv, så betyder det, at man har vækst, og dermed er krisen slut. Men arbejdsløsheden er kun faldet minimalt, og det er ikke noget, der betyder noget for den almindelige spanier. Alligevel kan det være et tegn på, at vi har nået bunden, og at økonomien er på vej fremad igen.”
Hvad har gjort mest indtryk, når du har dækket krisen?
“Når jeg møder folk, der virkelig har mistet alt og er blevet smidt ud af deres bolig, så rører det mig. Det er de sociale reportager, der både er mest spændende, men også dem, der rører mig mest. Det er også enormt spændende at forsøge at indkredse, hvad folk gør for at overleve krisen.”
Hvad er den væsentligste årsag til, at Spanien er i krise?
“I bagklogskabens lys burde spanierne ikke have taget alle de forbrugslån. Men hvis man skal placere skylden et sted, må det være på den økonomiske elite, altså primært politikerne. Den måde, økonomien styres på og er blevet styret på, er jo helt hen i vejret, og så har byggeriet fyldt alt, alt for meget før krisen. Hvis man sammenligner med Danmark, så har Danmark flere årtiers erfaring med et velfærdssamfund, der fungerer, i forhold til Spanien, der jo først i 1975 skulle begynde opbygningen af det land, vi kender i dag. Den spanske økonomi er som muskler pumpet med steroider. I stedet for at bygge den langsomt op efter overgangen til demokrati har man på under 30 år opbygget den struktur, som vi ser i dag, og det har givet bagslag.”
Hvad vil du give af gode råd til Spanien for at komme videre?
“Det er en langsigtet proces at få en stabil økonomi. Jeg vil sige, at man skal kæmpe for et bedre uddannelsessystem, og man skal ruste de unge bedre til at tage en uddannelse og til at klare sig. Derudover skal man på lokalpolitisk niveau forsøge at opbygge landet på ny. Og så skal man være bedre til at opkræve skatter. Det er fint, at skatterne er hævet, men hvis staten ikke kan finde ud af at indkræve dem, er vi jo lige vidt.”