Forunderlige liv – TAKE 21: FødselsdagFolkeskolen fylder 200 år. I 1814 underskrev Frederik d. 6. nemlig loven om undervisningspligt. Jeg elskede at gå i skole – hele vejen til huen. Jeg elsker det stadigvæk; at lære, at tilegne mig ny viden og omsætte den til handling. Det lærte jeg at gøre i folkeskolen. Lærer børnene mon også det i dag? Næppe. Min veninde fra DK mailede efter en mor/søn-tur til Liverpool: “Vi fulgte en engelsk skoledag, lærerigt. De arbejder meget struktureret. Det kunne vi lære noget af i DK, selvom nogle mener, at struktur forhindrer børn i at blive selvstændigt tænkende og kreative mennesker. Min søn så ud til at have vind i sejlene her, hvilket han ikke har så meget af i DK. Han er åbenbart i det forkerte land. Hans høflige opførsel og udadvendthed passer fint ind i England”. Hmmm…
Mens jeg sidder og filosoferer over uddannelsen af de mennesker, der skal tage over efter os, griner min mand højt inde i stuen. Han ser ikke en morsom film, men TV-transmissionen af valget i Sverige. “Det er jo fantastisk”, griner han over, at ‘verdens mest ligestillede land’ har brug for et feministparti, og da det går op for KFUM&K i Malmø, at de har lejet deres lokaler ud til valgets sorte får (og vinder), Sverigedemokraterne, og derfor slukker for strømmen i lokalet og starter brandalarmen, eksploderer han nærmest i latter. At de vil være det bekendt, svenskerne. Det undrer mig – trods alt.
Forunderlige liv – TAKE 22: Umage-effekten
Hvis man ikke i en tidlig alder lærer vigtigheden af, respekten for og glæden ved selve det at lære, udvikler man ikke en livsnødvendig modstandskraft til at tackle udfordringer, mener jeg. Allerede i barndomshjemmet går det galt. “Er den ikke flot?”, spørger barnet og rækker en virkelig grim juledekoration frem mod sin mor. “Ihhh, hvor er du dygtig”, lyver moren i falset. Tre fejl: Løgnen i sig selv, det at moren roser barnet og ikke det udførte arbejde (læs: Sniger sig udenom) og – endnu værre – at barnet ikke får at vide, at dekorationen ikke er flot, og ikke opfordres til at gøre sig umage. Medmindre man er meget småt begavet, kan man godt lave en pæn dekoration. Hvis man altså gider. Men stiller man krav til børnene, kræver det, at man som forælder gider konflikten. Trykker skoen?
Forunderlige liv – TAKE 23: Gamle fag i ny forklædning
Skoleåret begynder med lanceringen nye fag: Madkundskab samt Håndværk og Design. Det lyder godtnok flot, men ved nærmere eftersyn er det vist det, vi kaldte husgerning, håndarbejde og sløjd. Tre nyttige fag, hvor vi lærte at være hygiejniske, økonomiske og effektive i køkkenet, at lave blæksprutter af garnnøgler, strikke halstørklæder og hækle mellemlægningsservietter og ikke mindst at brænde familiens navne i træplader (min var for grim til at hænge op ved hoveddøren – kunne jeg godt selv se) og lave foderbrætter til vinterfuglene. Slet skjult indrømmelse af, at den ‘gamle skole’ måske slet ikke var så ringe endda. Alligevel nedgør pressen den nye reform på skoleårets første dag, bakket op af de fleste lærere, mens børnene er forventningsfulde og forandringsvillige. Med sådanne voksne som rolleromodeller tænker jeg: Stakkels unger!
Forunderlige liv – TAKE 24: Heldagsskolen
Producerer den hele mennesker eller er den et overgreb på børn? Ja, det vil tiden vise, men i mellemtiden kan vi vel konstatere, at den er et hit for forældrenene, der nu er mangen konflikt om lektielæsning fri. Samtidig bliver poderne ‘passet’ og underholdt om eftermiddagen. Jeg fatter slet ikke brokkeriet. Hvem har sagt, at børn ikke kan tåle at være ‘i beskæftigelse’ hele dagen? Selvfølgelig kan de da det. Kig til udlandet, fx Spanien, hvor der ikke er meget, der tyder på, at børnene lider overlast. Tværtimod. En dreng, jeg kender, tager efter fuldendt spansk folkeskole på efterskole i DK. Den første fredag får de fri kl. 13, hvorpå drengen ringer hjem til sin mor i Spanien og spørger: Hvad laver man så om eftermiddagen?
Forunderlige liv – TAKE 25: Lave forventninger, lave resultater
Det gælder også her i Spanien, selvom børnene går i skole hele dagen. Hele uddannelsessystemet synes gennemsyret af lave forventninger og lave krav til børn og unge. Og de er naturligvis ikke anderledes indrettet end resten af menneskeheden; de fleste gør ikke mere, end der forventes. At partiet Podemos har fået kæmpe tilslutning er (desværre) ingen overraskelse. Mangel på ambitioner, selvrespekt og stolthed er der nok af her i landet. Alle normalt intelligente mennesker vil have et samfund, hvor der tages hånd om de svageste, et samfund med gode skoler, et godt sundhedsvæsen, nul arbejdsløshed etc., men det kan ikke være et ‘krav’ fra masserne. I Danmark er det sociale sikkerhedsnet jo noget, der er arbejdet hårdt for i generationer og ikke noget, der er faldet ned fra himlen, blot fordi man har slået et telt op og malet et protestskilt. Og så er det dyrt. Meget dyrt. Og der er faktisk uddannelsesmuligheder for den spanske befolkning, men hvem gad at tage en sådan, dengang i 00’erne, da man kunne tjene over 2000 euro om måneden som ufaglært arbejdsmand på en byggeplads eller som piccolo på de store hoteller.
Forunderlige liv – TAKE 26: Inkluderende børneopdragelse
Hvad vil du have til aftensmad? Hvad vil du have at drikke? Hvad vil du have på i dag? Hvad vil du lave i morgen, når vi har fri? Hvad skal vi lave på lørdag? Hvad vil du gerne gå til? Hvilket legetøj vil du have? Hvad skal vi se i TV? Hvad vil du gerne have til morgenmad? Hvem skal hente dig? Vi beder børn tage stilling til alt muligt i den inkluderende børneopdragelses navn, mens det, vi i virkeligheden gør, er at løbe fra vores voksen-ansvar. Børn er ikke små voksne, de er små mennesker, og de skal sgu da ikke bruge deres tid på at træffe beslutninger. Retoriske spørgsmål stiller vi dem også: “Hvorfor gør du sådan noget?”, råber faren, da han kommer ud på badeværelset og opdager, at hans søn er ved at spule loftet med håndbruseren. Hvad havde faren tænkt sig, at hans tre-årige geni skulle svare? “Jo, ser du far, jeg er i gang med at foretage en række undersøgelser af gibslofters vandfasthed i forhold til den luftfugtighed, badevandets temperatur skaber i rummet…” Come on, Einstein!
Vi kan også finde på at spørge dem, om “vi har en aftale?”. En aftale er noget, der bliver indgået af to ligeværdige parter. Alt andet er en regel, en tryg ramme, som børn skal kunne regne med. Børn skal være børn – og skal kunne føle sig trygge ved, at vi voksne er voksne!
Forunderlige liv – TAKE 27: Autoritær eller autoritet
Den autoritære kræver lydighed, når han siger: “Du skal gøre, som jeg siger, fordi jeg siger det.” En person med autoritet har en anden tilgang: “Jeg blander mig i dit liv ved at vise dig vejen.” Det sidste sker ved, at opdrageren optræder med tydelighed, og ved eget eksempel viser, hvad der er rigtigt at gøre. I stedet for at psykologisere i det med opdragelse så læg en plan for den. En plan der fremmer barnets kæmpe potentiale i livet. Det bør være den vigtigste plan for enhver forælder. At sige nej! – også til en teenager – giver ikke børn et selvværdsknæk. Tværtimod. At stille krav og lave regler gør heller ikke. Som en klumme-kollega ridsede det op for et års tid siden efter endnu en ringe placering på PISA-listen og DR-programmet om 9. z: “Måske, bare måske, skal danske forældre spørge sig selv, hvordan fanden deres børn skal kunne klare sig selv her i verden, hvis de aldrig lærer dem, at der er en forskel på at gøre sig umage og bare tegne tissemænd.”
Bekymrer jeg mig mere for børnenes fremtid end dem, der selv har børn… Måske, men jeg behøver jo heller ikke bruge kræfterne på at uddele deltagerpokaler og agere klappepølse. Det klarer forældrene.
Tillykke med fødselsdagen!
he
