Til Córdoba med skinker, anislikør og chokolade på bagsædet

 

Godt 92 km nord for Málaga dukker landsbyen Rute frem ved foden af det træ-beklædte bjerg Monte Hacho. Klimaet på disse kanter varierer fra ekstremt varmt om sommeren til ekstremt koldt om vinteren, hvilket gør det til det perfekte sted at tørre de store ibérico-landskinker,” fortæller 19-årige Pablo Jimérez, som bestyrer byens skinkemuseum og tilhørende forretning. Han er barnebarn af grundlæggeren, som også hedder Pablo Jimérez, og som på trods af sine 91 år stadig holder et skabt øje med, at alt går efter bogen i det lille skinke-hus. En typisk sixpence-hat dækker hans bare hoved, der hvor hårene engang sad, og en lidt foroverbøjet gangart vidner om et langt liv på landet. Han er ikke særlig høj, og øjnene smiler kærligt, mens han fortæller om sit livsværk. Han ligner ikke just en, der har rundet de 91 år, og måske hænger det sammen med, at skinkerne fra Rute angiveligt har en helbredende effekt.

 

 

En skinke med historie, saft og kraft
Rute er omgivet af vinmarker og stenegetræer, der sammen med det unikke mikroklima skaber de perfekte omgivelser for de mange iberiske svin, der findes på egnen. Svinebønder har i generationer opdrættet grise i området, og den store produktion af ibérico-skinker kan dateres helt tilbage til 1600-tallet. Historien fortæller, at hertugen af Medina-Sidonia mødtes med Kong Filipe IV af Spanien i Coto de Doñana, hvor hertugen gav 300 skinker fra Rute i gave til kongen som tak for mødet. At det overhovedet var muligt at producere så mange skinker på daværende tidspunkt, vidner om, at der allerede dengang eksisterede en omfattende skinkeindustri. Men det er ikke kun produktionen og kvaliteten, som har gjort skinkerne fra Rute berømte. I følge den spanske forfatter og poet Miguel de Cervantes skulle de angiveligt også indeholde en helende kraft.
I novellen ‘El Casamiento Engañoso’ skriver han: “Hvis den syge ikke kommer sig, kan et par skiver ibérico-skinke fra Rute redde livet.”
Hvorvidt det er skinkerne fra Rute, som har velsignet Pablo Jimérez med et godt helbred, er ikke til at sige, men det lille drys af historie, tradition og helbredende kraft, som skinken indeholder, passer perfekt til julefrokostbordet.

 

Rute er ikke kun kendt for sin kvalitetsskinke, men kaldes i folkemunde også for anis-byen, da den lakridsagtige plante her danner grundlag for endnu en stor industri. Nøjagtig som med skinkerne har den grønne skærmplante også fået sit eget museum i Rute, hvor fremstillingen af anis-likøren kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede med over 100 destillerier i de bedste tider. Anis er en enårig plante, der gennemgår hele sin livscyklus i løbet af én vækstsæson. Den blomstrer i løbet af foråret og sommeren og taber sine frø i løbet af efteråret, hvorefter den forvandles til muld. I Rute er traditionen, at anis-likørerne får navne efter kendte spanske personligheder som tyrefægtere, flamencosangere og politikere. Der findes et bredt udvalg af anis-likører, som ligger på skalaen fra den helt tørre, der ofte blandes op med vand, til den søde, som akkompagner julegodterne sublimt. Apropos julegodter, så kan Rute også tilbyde chokolade og kager i et enormt omfang. Det er nemlig også her, hvor fabrikken Galleros Artesano og Spaniens største chokolade-by findes.

 

 

På chokolademuseet i Rute sker der hvert år et lille julemirakel. Her omdannes godt 50 m2 og 1400 kg chokolade (35 procent mørk og 65 procent hvid) til en miniatureudgave af Betlehem. Men det er ikke en tro kopi af byen, som står til skue for de besøgende. Chokoladestaden indeholder nemlig altid en lille bid af Andalusien. Dette år er berømte andalusiske steder som Gran Teatro Falla (Cádiz), for en stund blevet foreviget i chokolade. Tidligere har sydspanske byer som Sevilla (2010), Málaga (2011) og Granada (2012) også været inspirationskilde. Museet er åbent frem til den 5. januar, hvorefter værket ødelægges igen, men chokoladen går på ingen måde til spilde. Egnens skolebørn inviteres nemlig til en all-you-can-eat chokoladedag, og byen bliver fortæret, bogstaveligt talt. Det er 14 år siden, museet første gang åbnede dørene til Betlehem, og siden da er afdelinger med andre figurer også kommet til. De tæller blandt andet medlemmer af kongefamilien, SvampeBob Firkant og Gurli Gris, som de yngste nok kender. Chokolademuseet er en del af kagefabrikken Galleros Artesanos, og det er dygtige konditorer fra huset, som hvert år laver byen. Ved udgangen til museet holder en lille butik til, og her er det oplagt at købe egnens berømte kager, Piononos, som ligner en butterdejs-“træstamme”, fyldt med vaniljecreme og drysset med flormelis. Med maven og bilen fyldt op, kan turen nu fortsætte til smukke Córdoba, hvor romantik og julestemning fylder gadebilledet.

 

 

Lugten af røg fra et bål rammer næseborene, da bildøren åbnes. Længere ned ad gaden står en buttet, mørkglødet gitano-kvinde og rister kastanjer til de forbipasserende turister, der valfarter til den imponerende katedral i den gamle bydel i Córdoba. Byen, der i sin tid var Spaniens hovedstad, og som er hjemsted for et utal af smukke gårdhaver (patios), har med sine små brostensbelagte gader og antikke bygningsværker skrevet sig ind i historien og ikke mindst på UNESCO’s verdensarvsliste. I 1984 blev byens betagende moské, som i dag er ombygget til en katedral, indskrevet på listen, hvorefter resten af den gamle bydel blev inkluderet i 1994. Midt i dette gamle kvarter ligger Hotel Balcón de Córdoba. Et lille firestjernet hotel med egen patio, flamenco-koncert og restaurant. Den iranske ejer, Mahmoud Priouz, byggede angiveligt stedet, fordi han blev så forelsket i Córdoba, og hvert værelse har et navn, som indeholder en unik betydning fra persisk kultur og er taget fra ejernes egen familie. Familiære omgivelser er da også et nøgleelement i forbindelse med hotellet.
“Det er et hjem, ikke et hotel. Vi gør meget for, at vores gæster føler, at de er et sted, hvor de kan slappe af. Derfor har vi eksempelvis heller ingen høj disk at tjekke ind ved – men blot et enkelt skrivebord, hvor vi møder gæsten i øjenhøjde,” fortæller hotellets direktør Loudovic Douilly med en tyk fransk accent.
“De tre nøgleord, vi lever efter her, er; autenticitet, historie og afslapning. Det autentiske hænger sammen med, at det er et “rigtigt” hjem, som er lavet om til hotel. Derfor har vi også kun plads til omkring 20 gæster, hvilket betyder, at atmosfæren er meget intim. Historien mærker de ved, at huset afspejler Córdobas sjæl, og så fordi gæsterne selv er med til at skrive fortællingen om stedet, når de kommer på besøg. Også restauranten giver indblik i Córdobas historie og kultur, da vi hovedsageligt serverer lokale råvarer for gæsterne. Og både musikken og de små hyggekroge, som huset indeholder, er nøje udvalgt til at skabe en afslappende atmosfære. Vi er ikke et sted, hvor man blot skal sove. Vi er et sted, man skal nyde og opleve som en del af Córdoba.”

 

 

Patios, tapas-marked og julestemning
Hotellet er det perfekte sted for en overnatning eller to i den smukke by, hvor der er rig mulighed for både at få kulinariske, kulturelle og historiske oplevelser. Fra Hotel Balcón de Córdoba kan man gå til de fleste seværdigheder i byen, og katedralen ligger kun et stenkast derfra. Det lækre tapas-marked Mercado Victoría ligger godt 15 min. fra hotellet og bør besøges. Mercado Victoría minder om en miniudgave af Torvehallerne i København med et internationalt islæt. Her kan man købe forskellige tapasanretninger som fx i salmorejo-boden, hvor over seks forskellige versioner af den kolde suppe kan prøves. En rødbede-salmorejo toppet med ansjoser og sort parmesanost udfordrer smagssansen positivt og efterfølges af den friske skinke/melon-salmorejo med ibérico-skinke. (foto) Er man mere til kød eller fisk, findes der også boder med eksempelvis sushi eller mexicansk mad. På vej tilbage mod hotellet passeres området, som er kendt for sine mange patios. Hyggelige, smalle gader belagt med brosten, og charmerende små huse indtager bydelen, og flere steder står dørene åbne indtil de blomsterbeklædte gårdhaver, som i midten af maj måned er omdrejningspunkt for festivalen ‘Los Patios Cordobeses’. En hund gør bag et jerngitter til et af husene, og to grønne dværgpapegøjer flyver forbi. Solen er på vej ned, og tilbage på hotellet er aftenforberedelserne godt i gang. I hotellets egen restaurant serveres alt fra grillede lammespyd til stegt havørred, og hver lørdag kan middagen nydes til flamenco-guitarens toner fremført af en lokal musiker. Til jul pyntes hotellet op med levende lys, julestjerner og et juletræ med glitrende glaskugler, og nytårsaften afholdes en eksklusiv flamenco-koncert, og der vil være specialanrettet mad til lejligheden.
På hotellets altan er der panoramaudsigt over byens tage, og det føles som om, at katedralen er så tæt på, at man næsten kan nå den med fingerspidserne. Røde og blålige farver løber om kap over himlen, og snart kalder sengen, for i morgen står en ny dag og julen for døren.