Det danske magasin i Spanien
Miraflores – mere end blot en golfbane

Miraflores - mere end blot en golfbane

DSC 0905

Det er lidt af en påstand! Men Miraflores Golf er ikke blot de 18 spændende og udfordrende huller. Det er en golfklub med alle de fordele, en rigtig klub kan tilbyde. På Miraflores er det medlemmerne, der via deres aktie ejer bygninger, bane og alle de faciliteter, som hører sig en golfklub til. Mirafloresaktien er ikke blot en spilleret, men en reel andel af klubbens aktiver. Det betyder, at det er medlemmerne, der bestemmer, hvilke normer og retningslinier klubben skal drives efter.
På Miraflores er mange nationaliteter repræsenteret. Dog med hovedvægten på de skandinaviske og britiske medlemmer og sådan nogenlunde ligeligt fordelt, hvilket giver en god balance mellem de britiske traditioner og den skandinaviske livsstil. Ugen igennem er der masser af muligheder for såvel golf som hyggeligt samvær. Der er herredag, damedag og hver lørdag officiel klubmatch, samt masser af muligheder for private matcher i løbet af ugen.
Klubben råder over to restauranter. Den lidt finere på 1.sal, hvor de officielle klubmiddage eller private festdage bliver holdt, oftest med dans og musik. Samt Spikebaren nedenunder, hvor der under mere afslappende former kan nydes en frokost, lidt tapas eller en kold øl efter matchen.
Selv om klublivet og samværet er en vigtig del af en golfklub, må vi ikke glemme golfbanen. Miraflores, som til efteråret kan fejre 25 års jubilæum, er en af de ældste på kysten. Banen har gennem de seneste år gennemgået væsentlige forbedringer. Samtlige greens er blevet fornyet. Et arbejde der stod på gennem ca. to år, og som fik vist sit værd, da alle greens klarede den varme og regnfattige sommer uden de store problemer. En del tee-steder er blevet udvidet og forbedret, og der bliver til stadighed arbejdet på fornyelse og forbedring.
 
DSC 0904
 
Banen er med sine godt 5.000 meter ikke den længste på kysten, men det skal man ikke lade sig narre af. Sværhedsgraden opfylder til fulde de manglende metre. Det er absolut en bane, der vinder ved nærmere bekendtskab. Første gang du spiller den, er det sikkert til et ringere resultat end forventet, men fortvivl ikke, allerede efter et par gange viser banen sin venlighed. Det er en bane, hvor omtanke belønnes. Lad bare driveren blive i baggen på nogle huller, brug en mindre kølle eller et jern og se at du ligger midt på fairway, som visse steder føles alt for smal. Næsten alle greens er eleverede, så ikke noget med blot at trille bolden ind på green. Den skal spilles op på green, og selv om greens tager godt imod, er det ikke så nemt at få stop i bolden.
Det er værd at prøve Miraflores – mere end blot en golfbane.
Flemming Lykke Hansen – medlem gennem 12 år og involveret i klubbens arbejde som bestyrelsesmedlem, Klubkaptajn og Præsident
“Det er naturligvis golfspillet, der er kernen i mit medlemskab af Miraflores, men som en sidegevinst har klubben givet mig et netværk af gode venskaber, såvel danske som internationale.
Af Miraflores Golf

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.