Det danske magasin i Spanien
Shoptalk juni 2015
handelsbanken
 
Få dit boliglån hos Handelsbanken
Det er ingen nyhed, at det spanske boligmarked rører på sig. Det er heller ingen nyhed, at mange skandinaver viser stor interesse for at investere i en bolig i Spanien, specielt på Costa del Sol. En del investerer i en feriebolig, og andre opfylder drømmen om at flytte til Spanien.

Nogle som tydeligt mærker den øgede efterspørgsel på boliger på Costa del Sol er Handelsbanken, der er repræsenteret i mange forskellige lande. Og de har været på Costa del Sol siden slutningen af 1980erne med kontor i Centro Plaza i Nueva Andalucía, Marbella.
“I Handelsbanken i Marbella hjælper vi dig med boliglån. Hvis du er kunde i Handelsbanken i Norden, Storbritannien eller Holland kan vi give dig lån over hele Spanien, selvom efterspørgslen på nuværende tidspunkt er størst på Costa del Sol. Det er det lokale handelskontor, der tager kreditbeslutningen ved boliglån i Spanien, men det gør Marbella-kontoret ikke. Man søger i stedet om et lånetilsagn hos bankfilialen i ens hjemland. Bagefter sørger Handelsbanken Luxembourg for at udstede lånet, for hvilket den spanske bolig stilles som sikkerhed. På kontoret i Marbella hjælper vi dig gennem hele boliglånsprocessen”, forklarer Jessika Kroon fra Handelsbanken Marbella.
Handelsbanken har virkeliggjort drømmen om Spanien for mange, og her kan du føle dig tryg, når du skal ud på det spanske ejendomsmarked.
Handelsbanken Marbella: tlf. +34 952 81 75 50, www.handelsbanken.es
 
 
 0064 La Pena foto til artikel LD Juni 2015
 
Fodbold og fællesskab for folket
Trofast sidder de på langsiden på stadion i Málaga, når byens hold spiller hjemmekampe i La Liga. Til sæsonens sidste kamp mod Sevilla var de små 110, men de kan være endnu flere midt på sæsonen, eller når de helt store hold kommer på besøg. Vel blev det ikke til deltagelse i europæisk fodbold næste sæson, men for både Málaga CF og den danske supporterklub La Peña de Dinamarca blev den forgangne sæson mindeværdig.
Flere og flere nyder således fodbolden og fællesskabet med den danske forening, som netop har rundet de 250 medlemmer.
“Vi er kommet langt på flid og engagement. Derfor har vi i dag en stor og tilfreds medlemsskare på hele Costa del Sol, i Danmark, på Færøerne og i Grønland ” forklarer Morten Møller, som er formand og en af initiativtagerne til La Peña de Dinamarca tilbage i 2009.
“Vi er en gruppe på syv, som arbejder fantastisk godt sammen. Vel arbejder vi i perioder meget, men det er konstruktivt arbejde, hele året, og uden opslidende interne stridigheder. Vi vil Málaga CF og La Peña og derfor bliver resultatet også derefter”, fortæller den tilfredse formand, som allerede har aktiviterne for den kommende sæson på tegnebrættet.
“Vi arrangerer hver sæson en rejse eller to til en udebanekamp. Rykker Las Palmas op, tager vi dertil. Hvis ikke kunne turen gå til Vigo i det flotte Galicien”.
La Peña de Dinamarca er imidlertid meget mere end fodbold. Når de lidt triste vintermåneder kommer, arrangerer supporterklubben koncert med jazzbandet Doc Houlind og et par livlige foredrag med Søs Egelind.
“Fællesskabet og aktiviteterne omkring vores klub er vigtige,” fortæller Morten Møller, som dog ikke kan undlade at kommentere de sportlige perspektiver for næste sæson. “Vi vil se et ungt og talentfuldt Málaga-hold, som vil kunne spille op med de bedste. Vel vil Málaga CF af økonomiske årsager, miste to-tre stamspillere, men det vil give rum til spændende nyindkøb og muligheder for klubbens talentfulde unge spillere,” slutter La Pena-formanden. Han fylder 70 til juli, men lover at fortsætte ufortrødent indtil dagen kommer, hvor fanklubben får mulighed for at komme på endnu bedre hænder.
Det koster for næste sæson 30 euro at være medlem. Som medlem fås altid førsteret og rabatter på billetter og andre tilbud fra La Peña de Dinamarca.
Læs mere på www.malaga-support.dk
 
 
Untitled-1
 
FlexNet flytter til Centro Idea
FlexNet leverer hurtigt, enkelt og billigt internet. Og det har de fået så stor succes med, at virksomheden nu flytter til større og bedre lokaler i Centro Idea på Mijas-vejen. “Vi ønsker mere plads, og at komme tættere på vores kunder,” fortæller Nicolaj Lodberg, som var med til at stifte FlexNet for to år siden.
FlexNet holder nu til på førstesalen i Centro Idea sammen med IdeaData. “Der er en god synergi og et godt samarbejde mellem vores to virksomheder,” forklarer Nicolaj. Han mener, at firmaets produkt og service er de to årsager til succesen. “Vores produkt er nyt og unikt, for man behøver ikke længere fastnet for at få en god internetforbindelse. Med vores mobile internet får man en lille router, som der blot skal strøm til. Så har man internet over alt i Spanien. Det kræver ikke besøg af en tekniker og det virker med det samme,” garanterer Nicolaj Lodberg.
Hans to kollegaer Anna og Annette servicerer de mange brugere af det nye produkt. De peger på hastighed og fleksibilitet som to vigtige salgsargumenter. “Næsten uanset hvor man bor, kan vi forbedre hastigheden markant og tilmed behøver man ikke binde sig for et år. Man kan nøjes med at tegne sig for tre eller seks måneder, så man kun betaler for de måneder, man opholder sig på Costa del Sol.”
FlexNets mobile internet koster mellem 49,95 euro og 69,95 euro om måneden inklusiv moms afhængigt af antal måneder, man tegner sig for. Routeren koster 200 euro inklusiv moms – og det er et engangskøb. 
For mere info kontakt 
FlexNet på telefon 952 66 33 00 eller www.flexnet.es

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.