Det danske magasin i Spanien
Shoptalk juli 2015
Elton JOhn
 
Elton John gæster Costa del Sol med koncert i Málaga
Gå ikke glip af sommerens koncert, når den britiske musiklegende Elton John gæster Costa del Sol onsdag den 15. juli i Palacio de Deportes Martín Carpena i Málaga.
Der er tale om én enkelt koncert i Sydspanien, og derfor vil der ifølge Live Nation Barcelona, som står for salget af billetter til koncerten, være stor rift om disse. Så hvis man vil sikre sig en fantastisk sommeroplevelse, kan billetterne kan købes via Live Nations hjemmeside. Priserne ligger fra 60 euro og opefter.

Elton John har igennem sin lange musikkarriere modtaget 35 guldplader og 25 platinplader og har solgt over 250 millioner album på verdensbasis. Han er også indehaver af rekorden for bedst sælgende singler.
Elton Johns karriere begyndte i 1969, og legenden er nu oppe på mere end 3.000 afholdte koncerter verden over. Fem årtier efter sit første album Empty Sky skaber Elton John stadig fantastisk musik. I 2001 gav albummet Songs From The West Coast ham endnu en stor succes med singlen I Want Love samt Original Sin. I 2005 efter genlanceringen af albummet Peachtree Road, der indeholdt tre nye sange fra Billy Elliot The Musical, fik Elton John endnu et hit med sangen Electricity fra musicalen Billy Elliot. Elton Johns fans blev ellevilde, da han og hans sangskriver Bernie Taupin endelig skrev en efterfølger til Captain Fantastic og Brown Dirt Cowboy med titlen The Captain and The Kid.
I forbindelse med sin 60-års fødselsdag lancerede Elton John Rocket Dog og holdt en uforglemmelig koncert, der slog alle rekorder i Madison Square Garden i New York.
I 2012 røg han igen helt til tops på hitlisterne i England med Good Morning To The Night oprindeligt af Elton John men nu sunget af den australske duo Pnau. Med dette nummer kom Elton John ud til et nyt, ungt publikum, der til hans koncert på festivalen 123 Ibiza Festival skrålede med på hittet. Samme år underholdt Elton John igen til The Queen’s Diamond Jubilee med en koncert i Buckingham Palace.
Elton John & His Band fortsatte sin turne i hele 2013. Og i september samme år blev det nye album The Diving Board lanceret.
Ønsker du at opleve Elton John & His Band kan billetter bestilles på: www.livenation.es/artist/elton-john-ticketswww.livenation.
 
 
FOTO.ShopTalk.Longhorn.ES.LD.juli-15
Hos Longhorn del Sol lykkes det at skabe en virkelig hyggelig restaurantoplevelse med både god mad og atmosfære. Ejeren, Claus, ses som nummer to fra højre.
 
Longhorn del Sol – belønnet med TripAdvisor Certificate of Excellence
“TripAdvisor er stolte over, at ‘2015 Certificate of Excellence’ til Longhorn del Sol. Certifikatet bliver tildelt på bagrund af de fremragende anmeldelser, TripAdvisors rejsende har givet restauranten,” lyder det fra verdens største rejseforum TripAdvisor, hvor millioner af rejsende anmelder restauranter, hoteller, seværdigheder mm.
På rejseforummet har besøgende skrevet kommentarer om restauranten, der ligger midt i maleriske Benalmádena Pueblo. Her er et udvalg:
“Vi nød vores første besøg hos Longhorn del Sol. Vi nød det så meget, at vi tager tilbage på søndag for at prøve deres BBQ-frokost.” (April 2015)
“Fantastisk sted med fremragende bøffer, som du kan nyde sammen med en skøn sangria. Deres bøftatar er den bedste, vi nogensinde har smagt! Du vil blive overrasket.”(December 2014)
“Det var en dejlig restaurant, med både mad og service af høj kvalitet. Maden var flot anrettet, og bøffen er en af de bedste, jeg nogensinde har smagt.” (November 2014)
Bag de positive anmeldelser gemmer der sig et omhyggeligt arbejde fra ejeren Claus. Han udvælger nøje råvarerne: Kød fra Galicien, Argentina og USA samt fisk, olivenolie, grøntsager og vin fra Spanien.
Menuen byder på alt fra forretter og salater til hamburgere, fisk, vegetariske alternativer og selvfølgelig kød. Sommerens store nyhed på menukortet er den røde tun, der serveres grillet eller som tatar.
Udover rødvine, som passer til kødretterne, indeholder sommerens vinkort også en bred vifte af rosé- og hvidvine. En stor nyhed hos udskænkningsstedet er rækken af spanske hvedeøl.
Der er mulighed for BBQ mandage og søndage, hvor grillen stilles ud på terrassen.
Vinterens “must” for kødelskere forbliver selvfølgelig på menukortet – det prisbelønnede dry-aged kød – en finmarmoreret rib-eye, serveret på knogle. Kødet kommer fra 8+ fritgående køer, der efterfølgende er blevet tørret i 21-28 dage, hvilket giver en intensiv smag.
Til dem som var vilde med vinterens steak-smagninger, forsikrer Claus, at disse prøvesmagninger er tilbage i oktober.
For mere information og reservation ring på 952 569 995, eller besøg hjemmesiden: www.longhorn-del-sol.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.