Et usminket bekendtskab med Ligurien

Ud til havet klamrer farvelade-byer sig til bjergsiderne, som for at holde fast i evigheden, baglandet gemmer på kulinariske tidsrejser og midt i det hele ligger Genova, hovedby og essensen af regionens historiske betydning.
Fra det ene sted til det næste kan man tage toget, der snirkler sig af sted langs den smalle regions kyststrækning, og det samme gør den gamle kystvej, Vía Aurelia, hvor man følger i de gamle romeres fodspor, mens motorvejen højt oppe er en rejse udi deres efterfølgeres beton-mirakler med en motorvejskonstruktion bestående af omkring 100 broer og ligeså mange tunneller. Flest i verden per antal kilometer.

 

Drivhuse og fine havne
Ligurien er også Italiens riviera, hvilket vil sige badebyer som på en snor. Ikke langt fra den franske grænse ligger Sanremo, der i slutningen af 1800-tallet var den første til at tiltrække udlændinge, specielt russere, hvilket bl.a. har resulteret i en prægtig russisk kirke med løgkupler og hele molevitten. Blandt de første var også Alfred Nobel, og det siges, at da den svenske videnskabsmand i 1891 slog sig ned i Sanremo, løb naboerne skrigende væk fra alle dynamit-eksperimenterne.
I dag er man dog stolte af den svenske tilflytter, og hvert år i december sendes tusindvis af afskårne blomster fra området til Nobel-festen i Stockholm. Disse blomster kommer fra de mange gartneriers drivhuse, der danner så sælsomme og så mange mønstre i landskabet ved kysten, at den også kaldes Blomsterkysten.
På den anden side af Genova, hvor regionen spreder sig nedad i støvlelandet og møder Toscana, finder man det pragtfulde område Cinque Terre, der består af fem små byer, hvortil man nemmest kommer til ad søvejen. Blandt de fineste af kystbyerne er desuden Portofino, som ligger på en halvø ud for byen Rapallo. Man kan sagtens køre til Portofino, men bedst er det at sejle dertil, så man får den smukke indsejling fasttømret på nethinden. Indrømmet, her kan være mange mennesker.
Søger man derimod et af de steder, hvor man bare kan sidde på en café, nyde udsigten og ellers trykke på tilværelsens pauseknap, er det bare at søge op i bjergene. Det vil i mange tilfælde kun kræve et par hundrede meter på gode gå-ben, så er man allerede i mål. Et eksempel er Cervo, ikke langt fra Impéria, Det er én af områdets bedst bevarede middelalderbyer, og mens flere nabobyer i 1800-tallet blev ødelagte af et jordskælv, nægtede Cervo at bøje sig.

 

 

Kulinariske tidslommer
Længere ude ligger landsbyerne som tidslommer i den smukke natur, og man kan sagtens finde steder, hvor man føler sig hensat til fordums tider. Et eksempel herpå er Pieve di Teco, en byen ca. 20 km nord for Impéria. Byen har nogle smukke middelalderarkader, rester af en bymur fra romernes tid og ellers fred og ro i overflod. Forvent, at indbyggerne hilser – ‘buongiorno’, lyder det ofte, når man slentrer langs arkaderne.
Regionen har ikke meget frugtbar jord, da to tredjedele er bjerge og omkring halvdelen er dækket af skov. Alligevel er baglandet et sandt spisekammer. Her lever hjorte og harer og fuglevildt blandt pinje-, kastanje- og oliventræer, der beklæder terrasserne, som stadig tillader indbyggerne at få mest muligt ud af den sparsomme jord, hvilket også gælder vinstokke. Regionen har ikke et eget vindistrikt, men eftersom Italien har omkring 700.000 vinavlere og over 150.000 vinmærker, produceret på over 300 forskellige druesorter, så skorter det heller ikke her på vine. Blandt de røde er Rossese Dolceacqua, blandt de hvide Pigato, Vermentino og Cinque Terres tørre hvidvine.
Her dyrkes desuden mange frugttræer samt alskens bær og grøntsager; hver en kvadratmeter er udnyttet.
En tur her er som at køre rundt i én eller anden køkkenhave.
Fra pinjekerner, hvidløg, olivenolie og basilikum – samt noget ost, men det finder man jo nok – fås den sovs, der er moderen til alle pestoer, og hvis fulde navn er pesto alle genovese, altså pesto fra Genova.

 

Rå storby
Pestoens hjemby, regionens hovedby, ligger midt i svinget i Liguriens geografi og centralt i områdets historie.
Genova var jo én af de fire søfartsnationer, der prægede det som i dag er Italien, hvis mange små enkeltstater først blev forenet i 1861. Byen var en selvstændig republik fra omkring år 900, og dens første storhedstid var fra midten af 1200-tallet til midten af 1300-tallet. Byens søfarere og købmænd herskede over de kendte have og de forhånden værende handelsvarer.
Blandt bysbørnene skulle være søfareren over dem alle, selveste Christoffer Columbus. Nu er de fleste historikere faktisk slet ikke sikre på, hvor han kom fra, men denne tvivl har de færreste i Genova. Sikkert er det, at Grimaldo Canello kom herfra, og det var jo ham, som i 1100-tallet erhvervede sig det område, der er dagens Monaco, og fra hvem fyrstefamilien Grimaldi stammer. I øvrigt er der kun ca. en halv times kørsel dertil fra den italiensk-franske grænse.
Ironisk nok var det netop Columbus’ opdagelse af den såkaldt nye verden, der tildelte Spanien førerpositionen på havene, men i løbet af 1500-tallet genopfandt byen sig selv og blev et vigtigt finanscentrum. Skibe fra hele verden kom til Genova med værdifulde laster, og byens rigdom kan stadig ses i form af overvældende barokpaladser. I slutningen af 1800-tallet blev 50 procent af alle italienske skibe indregistreret i Genova, som stadig er landets største havneby.
Havneby er den på godt og ondt. I løbet af de senere årtier har man dog renoveret og restaureret byens centrum, der takket være en fredning er kommet på UNESCO’s verdensarvsliste. Tørresnorene hænger stadig over gaderne, Vespaerne er ikke blevet støjfrie, og Genova er stadig så rå og usminket som resten af regionen, hvilket netop gør et bekendtskab med denne del af Italien så forfriskende.

 

 

Ligurien-fakta

• Regionens størrelse: 5.421 km2.
• Indbyggertal i regionen: 1,6 millioner indbyggere.
• Antal provinser: Fire, som er Genova, Impéria, La Spezia og Savona.
• Motorvejsstrækningen A10 Autostrada Dei Fiori – Blomstermotorvejen – som går fra Genova til den franske grænse, blev opført i 1967-1971 og er på 158 km.
• Navnet Ligurien stammer fra de oprindelige indbyggere, ligurerne, der er en fællesbetegnelse for en række stammer, der oprindeligt kom til den franske og italienske middelhavskyst fra Nordafrika. De blev fra 200-tallet f.Kr. nedkæmpet af romerne.