Parlamentsvalget står for døren, og Spanien vågner på den ene eller anden måde op til en ny politisk virkelighed. Spørgsmålet er bare, om valget også kommer til at ændre den politiske kultur i Spanien, der på flere områder kan anfægtes, lyder det i en ny rapport udgivet af borgerorganisationen +Democracia (Más Democracia), som har undersøgt, hvor demokratiske de spanske partier egentlig er.
“I denne 1. udgave (fremover årlig rapport) er det første, som skiller sig ud, den tydelige konklusion omkring den demokratiske kvalitet inden for de spanske partier, der i sammenligning med lande som Tyskland eller Storbritannien er meget lav.” Sådan indledes +Democracias rapport, udgivet den 3. november, blot halvanden måned inden spanierne skal stemme til deres livs måske vigtigste parlamentsvalg.
“Kun to partier, Den Nationale Galiciske Blok (BNG) og Podemos, består eksamenen omkring den demokratiske kvalitet, med henholdsvis 5,7 og 5,2 point ud af 10,” lyder det endvidere i rapporten, der giver de resterende 12 partier dumpekarakter. (Se illustration 2)
Rapporten bygger på dokumentation indhentet i perioden fra juni til september i år og er blevet til gennem et bredt samarbejde mellem analytikere og forskere samt intern information fra partierne og borgerne. Rapporten er inddelt i fem hovedkapitaler: Internt demokrati, Valg af kandidater, Medlemmernes rettigheder og beskyttelse, Offentlig information om partiet og Publicering af et etisk regelsæt. 14 partier, alle med parlamentarisk repræsentation, har fået udleveret et spørgeskema med 42 punkter, som kortlægger det interne system i hvert parti, og ud fra det har forskerne så undersøgt de demokratiske forhold.
Resultaterne
De to store politiske sværvægtere PP og PSOE scorer begge lave karakterer overordnet set. PSOE opnår samlet karakteren 4,3, men består (over 5) dog punktet om den offentlige information om partiet og publiceringen af et etisk regelsæt. PP placeres næstsidst på skalaen med bundkarakteren 2,3 og består kun ét af de fem punkter – offentlig information om partiet. De nye spillere på banen, Podemos og Ciudadanos, får henholdsvis karakteren 5,5 og 4,0. De formår begge at bestå i forhold til kandidatvalgssystemet, men ikke i forhold til det interne demokrati. Nogle af de mangler, som rapporten efterlyser, er eksempelvis flere partikongresser, hvilket de fleste spanske partier kun afholder hvert tredje eller fjerde år (undtagen PNV, der er det eneste parti, som afholder dem på en fast dato). Kongresforsamlingerne er vigtige, da det er her, politikske emner bliver diskuteret med medlemmerne, og hvor partiernes førende eksperter på området kan svare på spørgsmål, komme med politiske forslag, etc.
Desuden pointerer rapporten, at der er for få interne indkaldelser til regnskabsmøder, mangel på mekanismer, der skal sikre medlemmernes rettigheder og mangel på demokratiske deltagemuligheder for samme i forbindelse med valg af kandidater og ansvarsområder. Alle partierne har publiceret en deklaration med rettighederne for deres medlemmer, men det er kun UPyD, ICV og BNG, som anerkender medlemmernes ret til meningsforskel. PNV, Unió og Convergencia er desuden de eneste af de 14 partier, der har en form for medlemsrepræsentant. De bedste karakterer gives overordnet set for partiernes offentlige information i form af resolutioner, valgprogrammer etc. Dog halter det bagefter med fremlægningen af de offentlige og interne finanser, og alle partierne befinder sig langt væk fra de europæiske standarder for gennemsigtighed og aflæggelse af regnskab. Ifølge rapporten er der således lang vej endnu, før de spanske partier kan kalde sig demokratiske. De interne systemer er bundet op på topstyring og manglende debat, og selvom nogle partier er mere “åbne” end andre, så lever ingen af de 14 partier op til de demokratiske standarder, man burde kunne forvente i 2015.
*José Antonio Gómez Yáñez, profesor i Sociologi fra Universidad Carlos III i Madrid, og vicepræsident i +Democracia, Javier Cremandes, er de ledende forskere bag rapporten, der er udformet i samarbejde med Manuel Villoria, universitetsprofessor og forsker i Statsvidenskab fra Universidad Rey Juan Carlos.
