For fire år siden sagde Sarah og manden Per deres jobs op, solgte huset i Danmark og flyttede til Spanien med to små børn i jagten på en tilværelse med mere tid og overskud til hinanden og til børnene.
Når man rykker teltpælene op, melder der sig en masse spørgsmål. Det kan være svært at overskue det hele, så Sarah har samlet sine vigtigste erfaringer i en blog, så andre der skal til at tage springet, kan drage nytte af hendes erfaring. Kort sagt: alt det, hun selv gerne ville have vidst, før hun flyttede!
Skæbnesvanger snedag
Sarahs mand havde længe foreslået, at de flyttede til Spanien. Under et praktikophold på en skole i Granada nogle år forinden havde han set, hvilke værdier spanierne levede efter. Siden da havde han haft et brændende ønske om en lignende tilværelse med familien og børnene i fokus, men Sarah kunne slet ikke overskue, hvordan man kunne flytte til et andet land. ”Jeg tog det ikke rigtigt seriøst og sagde til ham, at hvis det sneede på min fødselsdag, som er d. 26. marts, så kunne vi tale om det.”
Et par måneder senere blev Sarah, grundet det ustadige danske vejr, nødt til at overveje udlandsflytningen som en reel mulighed. ”Og jo mere vi talte om det og lagde planer, jo mere gik det op for mig, at det bare var det helt rigtige for os.”
Ryst posen
Huset og bilerne blev solgt og ejendelene givet væk til familie eller afhændet på anden vis. Og i juli 2014 satte familien kurs mod Costa del Sol med 12 flyttekasser – intet andet. En proces Sarah betegner som at ’ryste posen’. ”Vi vidste, at vi ville komme til at skalere ned og flytte ind i en mindre bolig, så vi var virkeligt nødt til at overveje, hvilke ting, der var vigtige i vores liv og hvilke ting, der ikke var.”
Nedskaleringen var kalkuleret og indgik i et regnestykke, der skulle give mere tid til familien. ”Vi havde på forhånd bestemt, at en af os måtte finde et stabilt job, mens den anden måtte tage sig af børnene det første stykke tid. Indkøring i ny skole i et nyt land kan godt være lidt af en omvæltning. Ungerne var på dette tidspunkt kun fem og syv år. Det blev mig, der først fandt et godt job, mens min mand sørgede for at følge ungerne til og fra skole og sørge for, at alt fungerede på hjemmefronten. Efter et halvt år kunne vi se, at ungerne ikke havde brug for den samme støtte, og så begyndte min mand også at arbejde. Men selv når vi begge arbejder, har skiftet fra dansk til spansk tilværelse faktisk givet os hele 3 timer mere med børnene hver dag.”
Manglende information drev Sarah til tasterne
”Da vi selv skulle flytte til Spanien søgte og søgte jeg på nettet, men jeg kunne kun finde en enkelt gammel artikel, der beskrev, hvordan en familie havde oplevet at tage springet. Derefter spurgte jeg selv en masse på Facebook, for man har jo tusind spørgsmål op til en flytning og også efter man ’er landet’. Efterfølgende, da jeg selv fik styr på, hvordan man melder sig ind i skolen, får NIE og Seguridad Social og alle den slags ting, så jeg, at der stadig var mange, der spurgte om disse ting på Facebook. De fleste af gangene svarede jeg – det kunne jeg slet ikke lade være med – men det var meget de samme ting, jeg skrev. Da fik jeg ideen til Blog Uno. Jeg lever i forvejen af at lave hjemmesider, så det lå lige til højrebenet at samle al infoen på min egen blog,” fortæller Sarah om bloggen, der giver svar på disse spørgsmål: Hvordan starter man op som selvstændig i Spanien? Hvad koster det at leve her? Hvordan bliver man tilmeldt sundhedssystemet, og er familien automatisk dækket? Hvordan foregår det i en spansk skole, og hvordan melder man sig ind? Og mange flere..
”I starten synes jeg, det var fantastisk, når der bare var en eller to, der fandt frem til bloggen. Nu er der altid mindst 50, der finder bloggen via søgning på Google’, og ofte op til 100. Så bloggen når altså også ud til mange, der sidder i Danmark og overvejer en flytning og googler på ‘Job i Spanien’, ‘lejlighed i Spanien’, ‘spansk skole’ osv. Og det er SÅ fedt, for det er lige præcis formålet med bloggen.”
Træd ud af din comfort zone
”Jeg tror på, at de familier, der får mest ud af at bo her er dem, der integrerer sig, og det kræver i høj grad, at man kommer ud af komfort-zonen,” fortæller Sarah, der af samme grund har flest spanske venner. ”Det var enormt grænseoverskridende første gang, vi f.eks. var til børnefødselsdag. Så kommer der pludselig en ’piñata’ frem, og så står man der og er lidt usikker på, hvad der skal ske. Det kræver i høj grad, at man har ja-hatten på, hvis man vil integrere sig ordentligt, men det er det hele værd, for man får så meget igen.”
Sproget
Sarah fører sig frem på et upåklageligt spansk, da telefonen på et tidspunkt ringer under interviewet. ”Vi gjorde selv meget ud af at øve os på sproget, inden vi flyttede. Der gik 1 år fra vi traf beslutningen, til vi endeligt flyttede, og i den tid gjorde vi alt, hvad vi kunne, for at opbygge nogle spanskkundskaber.
For ungerne er det lettere – de talte flydende efter seks måneder. Adrian, begyndte direkte i skole og har derfor et mere korrekt spansk, hvor Sofia først skulle i børnehave og derfor tilbragte en del tid på legepladserne og i skolegården. Hun taler rigtig ’malagueño’ – altså lokal dialægt,” griner Sarah.
De voksne fandt imidlertid hurtigt venner blandt de lokale: ”Vi blev gode venner med et par af vores naboer, som tålmodigt holdte samtalerne kørende trods vores tøvende spansk. Men her næsten fire år senere er de vores bedste venner og samtalerne går heldigvis meget nemmere i dag,” fortæller Sarah.
Mere tid og mere plads i hverdagen
Med mindre plads og dermed en billig husleje kom også mere tid til familien. Men efter næsten fire år og med begge voksne arbejdende, er det nu på tide, at børnene får hver deres soveværelse. Det er derfor en glad Sarah, der netop har hentet nøgler til familiens nye lejlighed, der blot ligger 10 minutter fra den gamle – stadig i gåafstand til børnenes skole. ”Per har fulgt ungerne til og fra skole hver dag, og det er virkelig noget de og han har nydt, så det er vi glade for, at han fortsat kan blive ved med. På turen, der tager 20 minutter, snakker de og quizzer og pjatter. Det er ture, som hverken Per eller ungerne vil være foruden.
Blog Uno-familien består af:
Sarah, 36, webudvikler
Per, 37, korrekturlæser
Adrian, 11, Sofia, 9,
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com