Det danske magasin i Spanien
Mærsk satser atter på Málaga · Sánchez’ nye regering klar · Cudeca mangler frivillige · Længere ventelister end nogensinde på privathospitaler

Mærsk satser atter på Málaga · Sánchez’ nye regering klar · Cudeca mangler frivillige · Længere ventelister end nogensinde på privathospitaler

Mærsk satser atter på Málaga

Mærsk Line har på ny fået øjnene op for Málagas industrihavn. En ny aftale betyder, at Mærsk i løbet af året vil øge sine aktiviteter betydeligt i Málaga. Således antages det, at Mærsk, som har verdens største containerflåde, i løbet af indeværende år vil anløbe med over 150.000 containere. Det betyder for Málagas havn en fordobling af aktiviteterne. Mærsk Line er hovedaktionær i havnen i Algeciras, og har ikke haft nogen aktivitet af betydning i Málaga siden 2014. Det laves der nu om på.
 
{loadposition google}
 

Sánchez’ nye regering klar

Nogle kalder det et stærkt team. Andre ser det som en blandet landhandel – men alle er enige om, at Pedro Sánchez overrasker med sin sammensætning af ministre i sin nye regering. Elleve af de sytten ministre er kvinder, og på det nye ministerhold findes professorer, en astronaut, EU-politikere, en anti-korruptions dommer samt en forfatter. ”Regeringen er sammensat af ledertyper, der også besidder evnerne til at forhandle og modernisere Spanien,” fortæller Pedro Sánchez om sin nye regering, som officielt indtræder i næste uge. Pedro Sánchez’ mindretalsregering har mandat frem til foråret 2020.

 

Cudeca mangler frivillige


Cudeca Hospice åbner to nye genbrugsbutikker, en i San Pedro og en i Estepona. De har derfor brug for frivillige, der kan dedikere en formiddag om ugen til at hjælpe i butikken.
Opgaverne består af at modtage donerede ting og tøj, ekspedere kunder og pynte vinduer og butik. Der tilbydes et godt fællesskab af frivillige og muligheden for at øve sit engelsk eller spansk.
Interesserede kan kontakte den Frivillige Afdeling på voluntariado@cudeca.org eller ved at ringe til 952 564 910 / 671 048 304.
 
 
 
{loadposition google_native}
 

Længere ventelister end nogensinde på privathospitaler

At tegne en privat sygeforsikring er ikke længere lig med hurtig og effektiv assistance – i det mindste ikke alle steder. Flere private hospitaler, klinikker og læger i Málaga-provinsen erkender nu, at klienter med en privat sygeforsikring ikke længere kommer i første række grundet den lave betaling, de får fra selskaberne. Den hårde priskonkurrence på markedet for salg af sygeforsikringer gør, at flere selskaber kun kan – eller vil – betale mellem 12 og 20 euro for en konsultation. Derfor giver de private hospitaler og læger i dag førsteprioritet til de klienter uden sygeforsikring, som gladeligt betaler listeprisen, som typisk er tre til fem gange højere. Flere klienter med private sygeforsikringer har længe klaget over de lange ventelister, som også kan skyldes, at flere sygeforsikringsselskaber ofte kun ”køber” en meget lille kvote af en given ydelse, som hurtigt opbruges og efterfølgende skaber ventetid. Derfor står flere private hospitaler, klinikker og læger nu frem og forklarer situationen med sygeforsikringsselskaberne, da det oftest er dem, der får klagerne.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.