Det danske magasin i Spanien
Kommunalvalg fyldt med anekdoter · Ex-konge Juan Carlos trækker sig fra offentligheden · Ny avanceret strålebehandling til Málaga

Kommunalvalg fyldt med anekdoter · Ex-konge Juan Carlos trækker sig fra offentligheden · Ny avanceret strålebehandling til Málaga

Kommunalvalg fyldt med anekdoter

Der forhandles, spekuleres og tælles mandater efter søndagens kommunalvalg. Fokus er rettet på de store kommuner, men kommunalvalget i Málaga-provinsens 103 kommuner har efterladt en lang række opsigtsvækkende anekdoter.
Den første skal findes i landsbyen El Borge, i baglandet øst for Málaga, hvor Partido Popular kun fik én sølle stemme blandt de 713 borgere, som valgte at bruge deres stemme. Meget bedre gik det ikke i de to bittesmå landsbyer Cartajima og Faraján nær Ronda, hvor de små byråd på fem medlemmer alle er socialister.
Til gengæld har Partido Popular så Spaniens mest populære borgmester i byer med mindst 50.000 indbyggere. I Estepona blev José María García Urbano nemlig genvalgt med hele 70 procent af stemmerne.
Ciudadanos fik et skidt valg i Málaga-provinsen men ikke i landsbyen Guaro i Sierra de las Nieves lidt nord for Málaga. Til trods for at det var første gang, Ciudadanos stillede op her, løb partiet med seks af de elleve pladser i byrådet. I nabokommunen, Tolox, findes kommunalvalgets sidste anekdote. Her ved ingen, hvem der har vundet valget, eller hvad de skal stille op. Kun PSOE og PP stillede op. Og de har fået præcis lige mange stemmer – 603 til hver. Det er kun sket én gang før i spanienshistorien. Dengang blev løsningen en lodtrækning.
 
{loadposition google_native}

 

Ex-konge Juan Carlos trækker sig fra offentligheden

Det er præcis fem år siden, ex-konge Juan Carlos I abdicerede og hans søn, Felipe VI, blev udnævnt som konge. Men Juan Carlos har de sidste fem år fortsat været aktiv og repræsenteret det spanske kongehus ved 119 begivenheden, holdt 30 taler og været med på ni officielle besøg i udlandet. Men nu skal det være slut for den gamle konge, som trækker sig helt tilbage fra offentligheden. Juan Carlos føler, generationsskiftet i kongehuset er blevet gennemført gnidningsfrit og ønsker nu at tage hul på et nyt kapitel i sit liv. For første gang bliver det helt uden for offentlighedens søgelys.

 

Ny avanceret strålebehandling til Málaga

Inden udgangen af år 2020 vil 3.000 kræftpatienter i Málaga have modtaget ny avanceret strålebehandling for deres sygdom. Det er stifteren og hovedaktionæren af den spanske tøjkoncern Inditex, Amancio Ortega, som har finansieret det nye udstyr. Sidste år besluttede han at donere et par hundrede millioner euro til det spanske sundhedsvæsen i bestræbelser på at forbedre behandlingen af kræftpatienter. Derfor har Málagas to centrale hospitaler, Carlos Haya og Clínico, fået i alt fem af de nyeste og mest moderne enheder til behandling af kræftpatienter. Det er enheder, som hverken Junta de Andalucía eller staten ville have haft økonomisk mulighed for at anskaffe. To af de fem enheden er nu installeret og taget i brug. De sidste tre enheder vil stå klar inden udgangen af 2020. Små 500 patienter modtager i dag behandling. Inden udgangen af næste år vil tallet være 3.000. Amancio Ortegas tekstilkoncern, anført at det kendte tøjmærke Zara, har gjort ham til en af verdens rigeste mænd. Han har rundet de 80 år, lever tilbagetrukket fra offentligheden og ønsker ingen opmærksomhed for sine donationer.
 
 
{loadposition google}
 

Forbud mod åben ild

I morgen går vi ind i den periode af året, som regnes for højrisiko-periode for brande. Det betyder, at åben ild i markområderne er forbudt ligesom grilning på offentlige pladser, i skove og andre lignende områder.
Perioder med brandfare

Højrisiko:
Mellem 1. juni – 15. oktober. I denne periode er åben ild i markområder forbudt, ligesom grilning på offentlige pladser, i skove og andre lignende områder. Selv kørsel med motorkøretøjer udenfor vejnettet er forbudt.
 
Mellemrisiko: Mellem 1. – 31. maj samt mellem 16. – 31. oktober. I disse perioder er åben ild kun tilladt med tilladelse fra miljøforvaltningen i Junta de Andalucía i Málaga. Grilning i fritids- og rekreative områder er tilladt.
Lavrisiko: Mellem 1. november – 30. april. I denne periode kræves ikke tilladelse fra miljøforvaltningen til åben ild, men det kræves, at brandvæsenet i din kommune underrettes. Grilning i fritids- og rekreative områder er tilladt.
For mere information kontakt nærmeste brandvæsen på www.juntadeandalucia.es
 
 
{loadposition google_native}
 

Danmark mod store nationer i La Cala

Lodtrækningen til den internationale turnering for veteranlandshold i fodbold på lørdag har fundet sted. Danmark kommer i det indledende gruppespil op mod store fodboldnationer som England og Tyskland. Den anden gruppe tæller nationerne Spanien, Skotland og Finland.
Veteran-landsholdene bestående af spillere bosiddende på Costa del Sol tørner ud for velgørenhed og om ære og en fornem vandrepokal lørdag den 1. juni kl. 19.00 på Campo de Futbol Fransisco Santana ”Paquirri” fodboldstadion i La Cala de Mijas.
Det er en 7-mandsturnering med fri udskiftning og det danske mandskab stiller således op:
Kim Kold, Peter Naundrup, Dennis Arnsberg, Martin Rance, Johnny Thomsen, Thomas Jensen, Simon Goltermann, Henrik Wibskov (anfører) og Michel Pedersen.
Primus motor i arrangementet er La Cala Lions Club, La Peña de Dinamarca – den danske supporterklub af Málaga CF – og Sports- og udlændingedepartementet i Mijas kommune med frontfigurerne Maggie Bobowicz, Morten Møller og Anette Skou.
”Vi regner med, at familier til spillerne og andre supportere fra de enkelte lande møder frem på stadion i La Cala den 1. juni for en hyggelig og fornøjelig aften,” siger Lions-præsident Maggie Bobowicz.
Og La Peña-formand, Morten Møller fortsætter:
”Vel vidende, at finalen i Champions League mellem Liverpool og Tottenham spilles senere denne lørdag aften på Estadio Bernabeu i Madrid sætter vi TV op i restauranten”.
Overskuddet fra landsholds- arrangementet, hvor indtægter hentes ved salg af mad og drikke i baren og lotteri med videre, går til alle La Cala Lions Clubs velgørende formål.
 
Malaga fodbold
 
På billedet af arrangørgruppen ses yderst til venstre Anette Skou, i midten Maggie Bobowicz og Morten Møller som ene mand i komiteen.
 

XXVI CUDECA Cup Golf Tournament in La Cala Resort

On Saturday June 1, La Cala Resort has a very special appointment with the Cudeca Foundation adding another year to the trajectory of one of the most important events from the point of view of solidarity. The aim is to raise funds to continue the Cudeca Cancer Care Hospice special kind of caring through the XXVI CUDECA Cup Golf Tournament of La Cala Golf in La Cala Resort from 9.00h.
This is one of the most relevant charity tournaments on the Costa del Sol that has been held in La Cala Resort for the last 25 years. The CUDECA Cup has a new appointment on Saturday 1 June at the Campo Europa. The aim is to raise funds for the Cudeca Hospice. This XXVI edition aims to exceed the collection of 2018 which went over €10,500.
The silver anniversary of this traditional trophy was celebrated last year. Thanks to the proceeds from this tournament, La Cala Resort donated CUDECA the funds to get an assistance vehicle sponsored by the resort and the members of the golf club. This has meant “an invaluable support for the work of assistance and palliative care in the homes of patients”, declared one of the doctors in CUDECA.
The chosen enclave for the celebration of the XXVI golf tournament is the Campo Europa, known for its wide streets and for its singular bridges to cross the Ojen river in its route, besides tunnels to drive through with the buggy.
Registration for the tournament is 60€ and includes Green Fee, shared buggy, prize giving, raffle and auction to raise funds. Participants will also enjoy an exquisite lunch. Non-golfers can accompany players at lunch for only €24.
Participation in the tournament is open to all amateur players, with a valid license issued by the Royal Spanish Golf Federation or handicap certificate from another international golf federation, without handicap limitation.
The start is at 9.00h in the morning and the modality of play will be ‘stableford individual, 18 holes. There will be prizes for the three best classified in each category.
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.