Junta de Andalucía har vedtaget deres såkaldte ”Brexit-pakke”, som har til formål at reducere skaderne af et muligt hårdt britisk EU-exit. Pakken indeholder 112 konkrete tiltag, som skal sikre det gode handelssamarbejde mellem andalusiske virksomheder og Storbritanien, de tætte relationer til Gibraltar, hvor mellem 4-5.000 andalusiere har deres arbejdsplads, og – ikke mindst – at de mange tusinde briter, som er bosiddende i Andalusien, kan blive boende med samme rettigheder som hidtil. Den andalusiske ”Brexit-pakke” indeholder også en række lovtiltag, som sikrer, at borgere i Storbritanien fortsat let kan erhverve sig en bolig og opholde sig under andalusiske himmelstrøg, så længe de ønsker, uden at skulle søge visum.
{loadposition google_native}
Ny stor aktion mod narkotikasmuglere
I løbet af den sidste uge har spansk politi konfiskeret ikke mindre end 11.200 kg hash i regionerne Málaga, Cádiz og Huelva. En række storstilede aktioner har ført til 14 anholdelser og konfiskering af ti både og syv køretøjer, som blev anvendt til transporten af de store mængder narkotika. For blot et til to år siden var myndighederne ellers alvorligt på halen i kampen mod de store narkoligaer, som sad tungt på kontrollen i og omkring Gibraltarstrædet, der er nøglepunktet i narkotikasmuglingen fra Afrika til Europa. Store politiforstærkninger fra Madrid har imidlertid været med til at vende bøtten. Den sidste uges store aktioner er således ikke en enkeltstående begivenhed.
{loadposition google_native}
Lufthavnen fylder 100 år
Med små 20 millioner passagerer årligt og nye, moderne faciliteter fylder Málagas lufthavn 100 år i sit bedste moment. Der er unægtelig sket meget, siden en fransk pilot i 1917 fik øje på et par gode flade arenaer uden for Málaga og man to år senere indviede ruten Toulouse-Barcelona-Alicante-Málaga-Tanger-Casablanca. Det var en lang tur med mange mellemlandinger, men flyene kunne ikke klare længere distancer dengang. Lufthavnens moderne historie blev indviet i 1968, hvor den første ”store” terminal blev indviet. Dengang var målsætningen af runde en halv million passagerer. I 1991 kom Terminal 2 til, og med indvielsen af Terminal 3 har Málagas lufthavn i dag kapacitet til at tage i mod 30 millioner passagerer årligt. Málaga er i dag forbundet med 124 byer i 37 lande og 6.000 personer har i dag deres arbejdsplads i lufthavnen. Tre skandinaviske veteraner har arbejdet i lufthavnen siden 70’erne. Du kan læse deres historie og anekdoter i artiklen ”Når palmerne vokser ind i himlen”.
{loadposition google}
Voldsomt uvejr giver oversvømninger i det sydøstlige Spanien
I midten af ugen er et voldsomt regnvejr trukket ind over det sydøstlige Spanien. Fra blandt andre regionerne Valencia, Alicante, Murcia og Castilla-La Mancha rapporteres der om store oversvømninger. I Ontinyent i Valencia er der faldet så meget regn (200 liter på en time), at det overstiger alle rekorder siden målingerne startede i 1917. I samme region men i kommunen Caudete er der i løbet af torsdagen rapporteret om to dødsfald, da to personer i en bil blev trukket med i vandmasserne. Her har de lokale myndigheder også meddelt, at flere skoler holdes lukkede på grundt af uvejret og flere end 255.000 skoleelever tvinges til at blive hjemme. Selv Orihuela er blevet ramt hårdt af den kraftige regn. Her er der torsdag blevet registreret 300 liter regn pr. kvadratmeter på 24 timer.
Uvejret ser ud til at fortsætte i løbet af fredagen i det sydlige Valencia og nær Alicante, hvorefter det forventes at drage indlands og sprede sig.
Og selv på Costa del Sol forventes der uvejr. AEMET er kommet med en advarsel om regn og tordenvejr fredag og lørdag.
Meteorologer forklarer det kraftige uvejr med, at det er koldt i det øvre lag af atmosfæren og varmt i de nedre lag.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.