Efter krisen i 2008, som jo ramte Spanierne særligt hårdt, voksede der en besætterbevægelse frem, som, trods, en sundere økonomi, fortsat er i vigør i dag. La Danesa har talt med to personer, som har oplevet at have deres bolig besat, samt advokat Javier Torro Díaz fra konsulentbureauet Grøn og Andersen, som har stort kendskab til netop denne type sager, som man desværre ser flere og flere af ifølge Javier:
Tre besættelser hos to danske ejere
La Danesa har talt med to personer, som har oplevet at deres bolig er blevet besat her på Costa del Sol. Her følger deres fortællinger:
Dorte Kristoffersen har oplevet at få besat sit hus – to gange
”Jeg har en række boliger, som jeg udlejer, og dette ene rækkehus i Torrequebrada er blevet lidt af et ulykkeshus for mig,” ler Dorte men bliver straks mere alvorlig, når hun kommer til sagens kerne: ”For to år siden lejede jeg huset til par, men efter en periode gik de fra hinanden og flyttede efterfølgende lidt ’ind og ud’ af huset – de skiftedes til at bo der sammen med en hund, de ikke havde fået tilladelse til at have. De betalte heller ikke husleje i denne periode, som stod på i et halv år, og jeg var derfor nødt til at lægge sag an mod dem. Derefter blev de adviseret fra retten i Torremolinos om, at de skulle have forladt huset på en specifik dato efter 30 dage. På denne dato mødte to politimænd, en låsesmed, en juridisk repræsentant fra retten, jeg selv og min advokat op.” På dette tidspunkt havde parret dog forladt huset, og efter låsesmeden havde åbnet døren, gennemgik politiet ejendommen for at Dorte selv kunne besigtige lejemålet.
”Det, der ikke var stjålet, var ødelagt, og huset så helt forfærdeligt ud. Derefter kunne jeg så gå i gang med oprydningsarbejdet.” Men Dorte lod ikke lejerne slippe fra ugerningerne.
”Jeg lagde sag an mod parret, og fordi, de havde arbejde og var ansatte et sted, kunne myndighederne gøre udlæg i deres løn. På den måde fik jeg 4000 € tilbage af de 12.000 €, de blev stævnet for. Som jeg har forstået det, er det sådan, når de igen kommer i arbejde, ruller sagen videre, og der vil igen blive gjort udlæg i deres løn.”
Derefter var Dorte i tvivl, om hun skulle lade boligen udleje som feriebolig i stedet for langtidsleje for at undgå yderligere problemer med lejere. Men da hun mødte en norsk mand, som søgte en bolig, turde hun dog godt lade denne leje rækkehuset.
”Så slap jeg også for at skulle søge om turistlicens til lejligheden – det virkede lige til.” Helt så nemt blev det dog ikke, for den norske mand fik efterfølgende selskab af sin latinamerikanske kone og dennes barn. Parret går dog fra hinanden, og nordmanden flytter tilbage til Norge. Konen bliver i lejligheden.
”Uden lejekontrakt og uden at betale husleje blev kvinden boende. Jeg prøver at tale med hende og giver hende mulighed for at forlade lejligheden på en bestemt dato – gør hun dette, skylder hun mig intet.” Kvinden var dog bekendt med sine rettigheder og nægtede at forlade ejendommen. Strømmen bliver frakoblet lejemålet, da der officielt ikke bor nogen.
”Da strømmen forsvinder, bliver jeg kontaktet af kvinden, som nu truer mig med at lægge sag an, hvis hun eller hendes barn blev syg, fordi hun ikke kunne tænde for aircondition i sommervarmen. Efter råd fra min advokat løser jeg dette ved at smide elregningen ind under døren, så hun selv kan betale, hvilket hun også gør,” fortæller Dorte, som naturligvis har gemt alle truslerne, hun har modtaget fra ’lejeren’ på WhatsApp. Indtil videre er Dorte og ’lejer’ kommet til overensstemmelse om, at kvinden forlader boligen pr. 1. oktober. Om kvinden forlader boligen og hvilken stand, den i så fald er efterladt i, er ved redaktionens slutning uvist.
Lejer bliver i lejemålet ’over tid’
En kilde, som af hensyn til igangværende retssag ønsker at være anonym, men hvis identitet er kendt af La Danesa, fortæller om problemet, som vedkommende oplever netop nu med udlejere, som ikke ønsker at flytte, selvom lejekontrakten for længst er udløbet.
”Jeg lejede lejligheden ud til et par i januar 2016. Kontrakten var på 11 måneder og blev efterfølgende forlænget et par måneder, da jeg havde arrangeret arkitekter til at renovere lejligheden, hvilket jo betød, at lejerne skulle være ude, inden renoveringen kunne gå i gang. Det viser sig, at ejendomsmægleren har fornyet lejernes kontrakt på mine vegne endnu 11 måneder frem for de få måneder, som var aftalen. Lejernes seneste kontrakt udløb altså i december 2018, men de nægter stadigvæk at flytte. Jeg har været oppe i lejligheden og tale med dem, men de påstår hårdnakket, at de har ret til at blive boende i lejligheden i tre år. Ejendomsmægleren nægter at samarbejde, og jeg står tilbage med en lejlighed, som der dog bliver betalt husleje for, men som jeg ikke kan benytte efter planen,” fortæller kilden som på grund af sygdom havde udvalgt lejligheden nøje på grund af beliggenheden direkte mellem to privathospitaler i Marbella. For at stå bedre juridisk og ’kræve’ lejligheden tilbage, er personen blevet rådet af sin advokat til at sælge sit hus, så det kan bevises, at der kun findes lejligheden at bo i for vedkommende.
’Desahucio exprés’ -hurtig udsmidning
Sidste år trådte en lov i kraft, kaldet ’desahucio exprés’ (hurtig udsmidning), som skulle garantere en hurtigere proces for at blive af med besættere. I realiteten er der ikke megen ekspres over processen, fortæller Javier Torro Díaz:
”Først skal besætterne notificeres, hvorefter de har fem dage til at bevise, at de har lov til at bo i den pågældende bolig. Hvis de ikke kan bevise dette, skal der ansøges om dommerkendelse, og derefter starter retsprocessen, som kan tage tre til fire måneder, hvis denne proces løber henover august, skal der lægges yderligere en måned til, da retsinstansen holder fri i august. Denne ’ekspres-proces’ kan kun benyttes, hvis der er tale om ulovlig indtrængen og det er en privatperson, som ejer boligen. Hvis det er en virksomhed eller en bank, tager processen endnu længere tid. Problemet er jo ikke opstået ud af ingenting. I Spanien er der generelt en mangel på sociale boliger, der er til at betale for samfundets fattigste. I Fuengirola findes der for eksempel kun otte boliger af typen ’alquiler social’.”
Problematikken ved standardkontrakter
Javier Torro Díaz fortæller om problematikken ved at anvende en ’standardkontrakt’, når man udlejer sin bolig:
”Selvom du benytter en 11-måneders kontrakt til dine lejere, har lejerne i realiteten ret til at blive boende i boligen i fem år. Indtil for nyligt havde lejerne kun ret til tre år, men en ny lov, kaldet LAU (Ley de Arrendamientos Urbanos/lov om lejemål i byzonerne), som trådte i kraft 4. juli i år, giver lejere lov til at forlænge deres kontrakt op til fem år – så de kan blive boende fire år og en måned længere end den 11-måneders kontrakt, som typisk laves. Med mindre kontrakten indeholder en speciel klausul, som forklarer, at udlejeren af helbreds- eller familiemæssige årsager kun kan leje boligen ud indtil en specifik dato. Af denne årsag er det en god idé at få en advokat til at udforme kontrakten i stedet for blot at anvende ejendomsmæglerens ’skabelon’.” Man kan dog heller ikke vide sig sikker, hvis man blot benytter sin bolig til ferieboligudlejning, understreger Javier: ”Jeg ønsker ikke at skræmme folk fra at udleje deres feriebolig, men desværre ses det oftere og oftere, at personer besætter ferielejligheder, som jo ofte kan være billige og nemme at leje sig ind i med minimal dokumentation. Man kan bedst sikre sig mod at dette sker ved at lave et grundigt baggrundstjek på lejerne og simpelthen vælge udlændinge, da det er mest sandsynligt, at disse blot er på ferie i Spanien og ikke er ude efter at besætte en bolig.”
Flere forsikringsselskaber inkluderer nu klausuler i deres policer, der specificerer dækningen af udgifter ved besættelse.
Undgå besættelse af din bolig
Hvordan undgår man, at besættere får adgang til ens bolig til at starte med? Der er flere trin, man selv kan tage for at undgå besættere. Javier fremhæver her:
• Sæt ikke et ’til salg’-skilt uden på boligen, som indikerer, at den står tom.
• Få installeret en ’dobbeltlås’. Gammeldags/normale låse kan dirkes op på et minut. En dobbeltlås skal først åbnes med en specialudformet magnetnøgle for at få adgang til at sætte nøglen i. Det tager op til 15 minutter at lirke denne lås op, og vigtigst af alt larmer det meget. I sidste ende kan det være dobbeltlåsen, der gør, at besætterne går uden om dit hus.
• Udvælg grundigt dine lejere. Ejendomsmægleren har ikke mulighed for at lave et egentligt baggrundstjek og har ofte en interessekonflikt i og med, at de jo først og fremmest gerne vil udleje boligen og dermed få kommission. En advokat, understreger Javier, har mulighed for at tjekke, om lejere for eksempel har økonomiske udeståender.
Skulle uheldet være ude, er det vigtigt at kontakt en advokat hurtigst muligt, men skaf dig ikke selv adgang til ejendommen, heller ikke selv om besætterne skulle være flyttede, da en retsfuldmægtig først skal vurdere eventuelle skader og tyveri.
Manual de okupación (besættelsesmanual)
Siden 2011, umiddelbart efter finanskrisen, voksede en besættelsesbevægelse frem, som stod, og stadig står, stærkest i Madrid med Málaga på andenpladsen. Aktører fra denne bevægelse har udgivet en 130-sider lang manual, som minutiøst og ned i mindste detalje forklarer alle aspekter af, hvordan man besætter en bolig. Fra at udse sig boligen, få adgang til den samt modsætte sig udsmidning. Det understreges i manualen, at besættere med børn i boligen står bedst rent juridisk, hvorfor det anbefales at have mindreårige boende.
I introduktionen til manualen står der, at den skal ses som et revolutionært værktøj til at arbejde sig hen mod en mere flad samfundsstruktur. Afsenderen er ukendt og skønt manualen ikke findes på et officielt websted, kan den findes flere steder på nettet ved at søge på ’Manual de okupación’.
Hus til besættelse tilbydes!
Sådan lyder flere annoncer på websitet Milanuncios (Spaniens svar på den blå avis), kunne en artikel fra webmediet Magnet for nylig fortælle. På Milanuncios findes både annoncer, hvor personer søger boliger til besættelse, annoncer som tilbyder boliger til besættelse, mod en ’findeløn’, samt annoncer hvor der tilbydes diverse services til at blive af med besættere – både legale services og services, som typisk tilbydes af unge mænd med ’stor hund’ eller andre ’muskelmidler’.
En hurtig søgning, som La Danesa foretog medio september på Milanuncio frembragte adskillige annoncer af typerne ovenfor for Málaga-området.
Teksten på annoncen her lyder: ”Hus til besættelse købes. Jeg har øjeblikkeligt brug for et hus til besættelse, da man er ved at smide mig ud, jeg har et barn. Om det er en bank-bolig er ligegyldigt, beliggenhed og by ligeså.
Der findes forskellige typer besættere
Dels er der dem, som flytter ind på normal vis men ophører med at betale husleje. Disse kaldes på spansk ’morosos’.
Derudover er der personer, som har gjort det til sit (tvivlsomme) levebrød at muliggøre det for andre personer at besætte en ejendom. Javier Torro Díaz fortæller, at denne ’service’ kan indbringe 1000-1500 €.
Til sidst er der de besættere, som viser forfalsket dokumentation for at leje en bolig og derefter besætte den uden at betale husleje. Disse, fortæller advokat Javier Torro Díaz, er de sværeste at komme af med, da man jo skal kende en persons identitet for at kunne anmelde eller lægge sig an mod vedkommende.
Af Louise Mercedes frank, louise-mercedes@norrbom.com
