Appelsinblomst ruten – Ruta del Azahar

Denne skønne rute ligger i el Valle de Lecrin, mellem Motril og Granada, og jeg må med skam melde, at det har taget mig over 30 år at finde denne herlige dal. Men bedre sent end aldrig. Dalen er frodig og smuk, og her dyrkes der et væld af citroner og appelsiner. Denne rute skal helst bevandres i april, når appelsintræerne blomstrer og udsender deres overjordiske duft til omgivelserne. Appelsinblomsterne duft (som hedder azahar på spansk) er så forførende, at man nærmest bliver transporteret til en højere verden ved at opleve den. Man har forsøgt at hælde den på flaske og gemme den, men det er helt umuligt. Duften kan kun opleves ”in situ” – altså når man står under et appelsintræ med blomster. Så tag med!

Ruten starter i landsbyen Melegis ved en dejlig mirador syd for byen og her er adressen: Alvirillas de Rondan 36, 18658 Melegis. Man kan parkere lige ved miradoren, og overfor ligger den fine restaurant Los Naranjos, som vi senere skal spise appelsinkage på, så alt på denne rute står i appelsinens tegn. Ruten er velafmærket, men afmærkningen kan af og til svigte. Men her kan ruten ses og downloades: https://www.wikiloc.com/hiking-trails/ruta-del-azahar-valle-de-lecrin-31748835   Ruten har også et nummer: SL-A 214, og det kan man også slå op.

Når man har parkeret, kan man passende starte med at beundre landskabet fra miradoren. I dag ligger der masser af sne på Sierra Nevada, og det er et meget flot syn.

Ruten er en rundtur på ca. 6 km. og den er ganske flad, så vi tager ikke stave med. Vi begynder med at gå opad imod byen og trænger straks ind i byen – hvid-grønne striber viser vej. Melegis blev grundlagt af maurerne, men blev tilbageerobret af de kristne i 1400-tallet. Ruten går gennem bykernen, som er fin og hyggelig. Vi kommer forbi kirken, bygget i 1560, på Calle Granada, og så drejer vi til højre og trænger ind i bykernen. Her skal vi være opmærksomme på skiltene, for inden længe skal vi dreje til venstre og så til venstre igen for at komme forbi den gamle, fine vaskeplads, som stadig bruges til tøjvask i dag. En kanal løber langs med gaden og hen over den har man bygget sjove bænke. En sød og sympatisk gade.

For enden af gaden kommer vi igen ud på Calle Granada som vi følger opad indtil vi kommer til et kryds hvor 5 gader mødes. Her skal vi dreje skarpt til venstre på Calle Jazmin og et stort skilt med Ruta del Azahar viser, at vi er på rette vej.

Inden længe tager ruten os ud af byen og nu starter appelsineventyret. Der står marker med appelsintræer på begge sider af vejen, og vi ser det særsyn, at træerne både bærer frugter og blomster. I april springer blomsterne ud, og ikke blot er de smukke at se på, de udsender en himmelsk duft. Det er en duft uden lige, uden sidestykke, ja den er himmelstormende skøn. Og så er synet af et appelsintræ med både frugter og blomster guf for øjnene, især når man har sneen i Sierra Nevada som baggrund. Så må man knibe sig i armen for at se, om man drømmer eller er vågen.

Man krydser først en lille hurtigtløbende bæk, Rio Torrente, og efter et par km. krydser vi floden Durcal på en bro. Denne flod fodrer Beznar reservoiret, som vi senere kommer forbi.  Her skifter ruten retning mod venstre og vi følger nu floden et stykke vej. Floden bruser, bierne summer, appelsintræerne dufter, solen skinner, alt er grønt og frodigt og alt ånder fred og ro. Det er en skøn rute vi er ude på og ret forude har vi byen Restábal.  

På et sted er der opsat en vejspærring, som angiver, at her må man ikke færdes, men da der ikke er andre veje, går vi forbi afspærringen som om vi ikke har set den, og ganske rigtigt: halvdelen af vejen er skyllet bort at vandet, men der er nok tilbage til, at man kan passere til fods. Men for biler er det helt umuligt.

Nu finder vi en kant at sidde på for at spise vores frokost, for man bliver sulten af at se på al den skønhed.

I et kryds skal vi tage vejen til højre, som går lidt opad og i det næste kryds skal vi tage vejen til venstre. Vi skal hele tiden holde udkig efter de hvid- grønne striber.  Lige før vi når Restábal krydser vi floden og går op til byen. Vi går dog ikke ind i byen, for det har jeg prøvet, og der er intet at se: kirken er lukket, kilden er under reparation, der er ikke en butik, ikke en bar og gaderne ender bare ude i markerne.

Så vi bliver nede på hovedvejen og krydser floden igen på en bro. Henne til højre kan vi skimte Béznar reservoiret, og nu skal vi hen og se nærmere på det. Lige der, hvor broen ender, går en vej ned under broen på venstre hånd, og den tager vi. Nu går det herligt lige ud langs med floden, men på et tidspunkt deler vejen sig og vi tager den venstre gaffel, som går lidt opad. Her er vejen flankeret af et lavt træværn. Så går det nedad igen mod floden, som vi igen krydser, men denne gang er det på en række stepsten, som er lagt ved siden af kørebroen, som er lidt oversvømmet. Men vi kommer tørskoede over og fortsætter på et fladt stykke, hvorfra vi har et fint kig ud over Béznar, som lige nu er over 80 % fuld. Vi ser en hejre og andre fugle, og igen er der masser af appelsintræer.

Nu begynder vejen at gå opad, men det klarer vi i fin stil, indtil vi kommer op på niveau med byen Melegis. Her ser vi ovre til venstre Restauranten Los Naranjos, og så er vi jo retur ved bilen. Men nu skal vi ind på Los Naranjos og nyde deres eventyrligt gode Tarta de Naranja med appelsin mousse og do marmelade serveret med flødeskum. Så er der ikke et øje tørt og vi giver denne skønne rute 6 ud af 5 mulige stjerner.