Ebro-floden og dens delta

Ebro er Spaniens længste flod med 930 km. Den udspringer i Fontibre i Cantabrien og krydser den øverste del af Spanien fra vest imod sydøst og gennemstrømmer byerne Miranda de Ebro, Logroño, Zaragoza og Flix, inden den løber i Middelhavet ved Tortosa, hvor den danner et mægtigt delta. I dette delta dyrkes der store mængder ris og desuden er der en fin naturpark helt ude mod øst. Vi er taget til Ebros delta for at se på herlighederne.

Nu er der måske nogen der vil sige, at floden Tajo er længere end Ebro, og med sine 1007 km. er det også rigtigt, men over 200 km af Tajo løber i Portugal, så Ebro er altså den længste rent spanske flod. Ebros delta dækker et areal på 3.677,30 km² (en pæn bid større end Fyn),  og det blev i 2013 udpeget til biosfærereservat under UNESCOs ”Menneske og biosfære-programmet”. Det er et af de største vådområder i det vestlige Middelhav, og fordi deltajord er fuld af næringsstoffer, finder der intensiv dyrkning sted, især af ris og citrusfrugter.

I deltaet produceres der mere end 100.000 tons ris om året, og denne ris er af så høj kvalitet at den har sin egen denomination som hedder «Arroz del Delta de l’Ebre». På deltaets 20.400 hektar dyrkes der følgende ristyper: Bomba, Bahía, Fonsa, Tebre, Gleva y Montsianell. Disse ristyper har en rund form og en stor evne til at absorbere smagsstoffer, hvilket gør dem velegnede til retter som paella og risotto.   

Nu skulle man nok tro, at 100.000 tons ris var nok til at dække spaniernes behov, men da hver spanier i gennemsnit spiser 4,5 kg. ris om året, er det overhovedet ikke nok. Der dyrkes også ris i Valencia området og i Guadalquivirs delta, men alligevel må Spanien importere ris fra andre lande, især Fjernøsten.

Naturparken

Ebros delta ligger i Catalonien og danner den sydlige grænse for provinsen. Når man forlader deltaet i sydlig retning, forlader man Catalonien. Selve deltaet ligger naturligvis på begge sider af floden og som alle andre deltaer er det et vådområde, og disse områder er trækplastre for fugle. Naturparken ”Parque natural Delta de Ebro” dækker ca en tredjedel af deltaet, og det ligger på begge sider af floden længst ude mod øst. Det er her det mest sårbare landskab ligger, og det er her, at umanerligt mange fugle holder til. Derfor har området brug for den beskyttelse som en naturpark giver.

Vi kørte ud mod naturparken på nordsiden af floden, idet vi fulgte skilte imod Riumar.  På vej derud stod der ”desembocadura” (udløb) og her stoppede vi for at se på sagerne. Det første, vi mødte, var nogle gevaldige souvenirboder, som jo tyder på, at deltaet modtager mange turister. Der var også en stor bod, hvor der blev solgt ris, der var dyrket i området. Et kilo af denne specielle ris af høj kvalitet koster omkring 5,50 euro. Der var også boder, hvor man kunne købe en tur med en af de store krydstogtsbåde, der lå fortøjet her. En sådan tur viser rundt i store dele af deltaet og tager omkring to timer.

La Isla de Buda

Denne ø er Katalonien største på 7,52 km2, og den ligger altså her i deltaet, på sydsiden af floden længst ude mod øst. Den er helt flad og kan kun besøges med en særlig tilladelse. Det er især pga. dens følsomme natur og rige fugleliv, at man ikke bare kan vade rundt som man vil. Fuglelivet omfatter flamingoer, fiskehejrer, isfugle, stylteløbere, skestorke, hvide kohejrer, skarver, diverse rovfugle og alskens ænder og strandfugle. Men faktisk kan man se en del af disse fugle overalt i deltaet på de rismarker, der lige er blevet høstet.

I 1940erne boede der 40 familier på øen, som levede af at dyrke ris. Der var også en stor gård, La Masia de Buda, hvor de arbejdende familier boede og samledes. Den ligger der endnu, og man kan leje den, hvis man er mindst 15 personer. Det skulle være et vældigt historisk sted, som i dag kan tilbyde fred og ro midt i naturparken. Se: https://www.turismodeltadelebro.com/listado/mas-illa-de-buda/ , hvor der også ligger en smuk video om øen.

Interessant nok lever der smukke hvide vilde heste her af den samme race, som bor i kamarken i Rhôneflodens delta i Frankrig.

Udløbet

Efter at have beundret La Isla de Buda fra flodens nordside, der hvor man køber billetter til krydstogterne, kører vi videre mod øst og når frem til en lille havn for småbåde, som ligger her i flodens udmunding. Herfra kører vi videre mod øst indtil vi kommer til et skilt hvor der står Parc natural. Nu gælder det om at få parkeret, men p pladser er der ingen af, men da der er mennesketomt sætter vi bare bilen og styrer nu til fods ud imod to observationstårne længere fremme. Her har man opsat to mystiske ”kunstværker” hvis eksistens man kan undre sig over, men snart når vi det første af de to tårne, som vi kravler op i. Herfra har man et fint overblik over udløbet, marskområdet, rismarker, og selve floden, som på en pæn og anstændig måde løber stille og roligt ud i Middelhavet. Lidt længere fremme står der et stort sort tårn, som vi også stiger op i, og nu er vi endnu tættere på udløbet og kan se hvide skumtoppe ude på havet. En mængde skilte er der opsat her, og de omhandler især deltaets dynamik med vand der kommer og går, og det fiskeri, der foregår her i deltaet.

Til min store overraskelse ser jeg pludselig en masse skilte, der henviser til en mægtig vandrerute Camino natural del Ebro, GR 99. Og hold nu helt op: det er intet mindre end en langvandrerute på 611 km. som starter i Cantabrien, der hvor floden udspringer, og følger flodens løb helt hen til det sted, hvor jeg står nu. Se: https://www.senderosgr.es/es/gr-99-c-n-del-ebro/   Fra linket kan man downloade alle 42 etaper med beskrivelser.  Det kunne være så spændende, men det må vente til mit næste liv, for nu er jeg ikke længere i den form, som en sådan tur kræver.

Riumar

På kortet over deltaet havde jeg set, at længst ude mod øst lå der en prik med navnet Riumar. Nå, der ligger nok et par fiskerhuse og et par barer tænkte jeg, og nu vil jeg ud og se det. Men stor var min fejltagelse, og jeg blev behørigt overrasket, for her lå en hel moderne by med eget turistkontor, masser af fine hvide nybyggede huse, skønne klitter, og en gevaldig campingplads med et stort vandland. Jeg parkerede nede ved stranden og gik ud i klitterne, hvor man har bygget fine træbroer at gå på – nok for at beskytte det sarte klitområde for overdreven erosion. Der var et par mennesker ude og bade, men jeg så kun få af byens beboere.

Deltebre

På vejen tilbage ville vi lige tage et kig på byen Deltebre, som ligger på flodens nordside lidt længere mod vest. Det er ikke et specielt interessant sted, for der er ikke andet end lave huse og ikke ret meget mere. Byen blev grundlagt tilbage i 1818, hvor byens kirke blev indviet. I dag har byen 12.000 indbyggere. De fleste lever af at dyrke ris og de kalder sig Los segadores (høstfolk, mejere) del delta. Det er også her, at risen samles, pakkes og sendes ud i verden.