Kun nogle minutters kørsel fra La Cala de Mijas findes gården Granja Ecológica Las Pencas. Denne gård er mest kendt for produktionen af økologiske æg, som kan købes hos en del helsekostbutikker i nærheden. Og det må siges, at Las Pencas 4.200 høns har det godt. De har alle tyk fin, brun fjerdragt og springer kaglende mod La Danesas journalist, da hun kommer for at lave dagens reportage. Måske er der en høne, som nu er fornærmet over, at hun og hendes søstre ikke har hovedrollerne i dette besøg, for med deres kaglen har de nok en masse historier at fortælle om livet ude i det fri, men vi er her for at kigge nærmere på mangofrugten.
Stenfrugt fra Sydøstasien
Mango er en stenfrugt, som tilhører sumakfamilien. Det vurderes, at mangoen begyndte at blive avlet for ca. 4.000 år siden, og dens oprindelse findes i Sydøstasien, hvorfra mennesket har taget den kultiverede form med til de fleste af verdens varme og tropiske regioner. I vores del af verden begyndte mangoen at avles i Axarquía i begyndelsen af 1980’erne, og der findes i dag ca. 4.000 hektar mangoavl. Størst på mangoavl i Spanien er Granada, hvor der på Costa Tropical produceres mellem 10.000 – 30.000 ton mango hvert år.
Men nu befinder vi os altså i La Cala de Mijas, et stykke ovenfor La Calanova Golf. Her købte Donatella Zanca og hendes mand deres gård i år 2000 og i dag, 19 år senere, er hele den 7,3 hektar store gård økologisk.
Mango for skygge
”Vores hovedbeskæftigelse er økologiske æg, men forrige år begyndte vi også at sælge mango, dog i mindre skala. Min mand og jeg havde før en frysevarebutik her på kysten. Men så var det tid til noget nyt og eventyrligt, så vi flyttede til Brasilien. Der arbejdede vi i syv år med papegøjer, og det var der, vi først kom i kontakt med mangoavl. Da vi senere flyttede tilbage til Spanien og købte gården, tænkte vi på, hvordan vi skulle give skygge til hønsene og da kom vi i tanker om mango – der findes allerede så mange, som avler avokado – hvilket var et andet alternativ. Men da vi forrige år fik 200 kg mango, forstod vi, at vi ikke kunne spise dem alle selv, så vi besluttede os for at sælge dele af høsten.”
Mango hele sommeren
Det er Donatella selv, som viser rundt på gården, som foruden mangotræer også har figentræer, mandeltræer og vindruer, og ej at forglemme acacie, som Donatella fik i gave af en ven, som havde været i Afrika. Netop ved La Danesas besøg i maj blomstrer acacien og den dufter herligt. Mangotræet blomstrer også med sine mange, tætte klaser af små bitte blomster.
”Vi har i alt 220 mangotræer af tre forskellige sorter. Den første sort, som modner til sommer, hedder Irwin. Denne kendetegnes af, at frugten er lidt mindre, har meget smag samt at den ikke har fibre, som andre mangoer har – du ved, mangoer kan være lidt trådagtige især nærmest kernen. Efter Irwin modner sorten Osteen i august, dette er den mest almindelige mango i f.eks. Axarquía og i september modner sorten, som hedder Keitt, der karakteriseres af, at den er stor og fyldig i smagen,” siger Donatella, mens vi går gennem knæhøjt græs. Da gården er økologisk, lader hun ukrudtet være og når marken behøver ekstra næring, slipper hun hønsene ud på netop den del af gården. Så kan de gå her og pikke, og så kommer gødningen jo naturligt. Las Pencas er opdelt i flere indhegninger, så hønsene ikke går sammen alle sammen. Da vi går, forklarer Donatella, at mangotræerne, hun har her, er lave – ca. 1.5 meter, blandt andet fordi træerne er unge men også fordi, at gården ligger i et område, som kendetegnes af at være tørt.
Frisk, sød og eksotisk
Donatella kigger grundigt på hvert træ, betragter blomsterne og fortæller, at en del af arbejdet på netop dette tidspunkt er at skære blomsterne af. Hun lader de kraftigste være, så de kan udvikles og modne til fine mangofrugter, mens de mindre og svagere blomsterklaser klippes af, så de ikke stjæler energi fra de større. Og så knækker hun en gren af, som for de uvidende bare ligner en tør gren.
”Mangoen er ligesom avokadoen, ganske let at avle her. De eneste ’fjender’, mangoen har, er kulde, vind og en svamp, som angriber grenene, hvilket gør, at de langsomt dør – bladene tørrer og ruller sammen, og det ligner ganske enkelt bare en tør kvist. Ser jeg en angrebet gren, så skærer jeg den af, så svampen ikke spredes. Så ja, mangotræet skal have pleje, selvom det er let at avle. Det er vigtigt at tænke på håndteringen af selve frugten, den er jo meget modtagelig for tryk, så den kræver en blød hånd,” fortæller Donatella, inden hun lidt drømmende forklarer, hvordan en god mango er: ”Der findes jo næsten intet bedre end en mango, som er tilpas blød, har gult, saftigt frugtkød og lidt fibre. Smagen er så eksotisk, kraftig og frisk, samtidig med at den er sød – jeg bliver aldrig træt af mango.”
Af Sara Laine, sara@norrbom.com
