Godt 200 år lyder måske ikke af så meget. Men det har ikke været nemme år. Den spanske grundlov har gennemgået en turbulent tid, hvor republik og monarki skiftevis har regeret landet. Det har betydet, at grundloven flere gange er blevet ophævet. Første gang var i 1814, kun to år efter at den blev vedtaget, da Fernando VII igen blev konge af Spanien. Grundloven blev kortvarigt genindført i perioden 1820-23, samt i en kortere periode fra 1936-37. Til trods for alle kontroverser, har grundloven overlevet – og heller ikke borgerkrigen fra 1936-1939 eller det spanske diktatur fra 1939-1975 har kunnet ryste den spanske grundlov, som nu bliver udfordret af separatister i Catalonien.
Historien bag La Pepa
Den spanske grundlov, også kaldet La Pepa, fordi den blev underskrevet på helgendagen Día de San José 19. marts (Pepe er kælenavnet for José, og fordi ordet grundlov er hunkøn, bliver det til La Pepa), blev underskrevet i den sydvestlige havneby Cádiz, og ikke som man måske kunne forvente, i landets hovedstad Madrid. Men det var der en god grund til. Landet og hovedstaden var invaderet af franske Napoleon, Spanien var i krig, en uafhængighedskrig som varede fra 1808 – 1814. Kun denne del af landet, herunder havnebyen Cádiz, var i stand til at holde de franske tropper på afstand. Derfor blev det bestemt, at det spanske parlament, Las Cortes, skulle samles i Cádiz og at byen midlertidig skulle fungere som landets hovedstad. Mens los gaditanos (indbyggerne i Cádiz) med hjælp fra britiske og portugisiske soldater kæmpede mod Napoleon ved den lille nabolandsby San Fernando, blev Las Cortes i 1810 indkaldt til møde med det formål at begynde på det, som skulle blive hele landets og koloniernes nye grundlov. I marts 1812 blev den endeligt vedtaget.
Europas første liberale grundlov
La Pepa var den første liberale grundlov i Europa, og blandt de vigtigste punkter i grundloven var, at landet, til trods for at det skulle forblive et arveligt monarki, fratog kongen en stor del af hans tidligere rettigheder. I stedet var det Las Cortes, som fik den lovgivende magt. Kongen kunne ikke længere forhindre eller udsætte regeringens møder, noget som tidligere havde været kutyme eftersom kongen frygtede, at regeringen ville tage mere hensyn til indbyggernes rettigheder i stedet for hans egne.
Grundloven omfatter også en tredeling af magten med en udøvende, dømmende og lovgivende magt, samt pressefrihed, ytringsfrihed og national selvbestemmelsesret (regeringen kunne udøve kontrol over sit eget territorium uden indflydelse ude fra).
Grundloven til folkeafstemning
Siden 19. marts 1812 blev der foretaget mindre ændringer i grundloven, men den største var i december 1978, to år efter Francos død, da en ændring af grundloven blev lagt ud til folkeafstemning. Det langvarige diktatur nødvendiggjorde en ændring af grundloven. Det vigtigste punkt blev vedtaget om et konstitutionelt monarki, samt en demokratisk retsstat, hvor de nye love bliver vedtaget af et folkevalgt flertal. Samtidig fik de spanske borgere visse rettigheder. På denne måde blev statens muligheder for magtudøvelse overfor borgerne begrænset.
Siden 1979 har Spanien fejret grundlovsdagen, Día de la Constitución, d. 6. december. Dagen fejres over hele landet og er en helligdag.
19. marts bliver fortsat regnet som den dag, hvor Spanien fik sin første grundlov, men dagen er ikke en helligdag – kun i de regioner hvor man fejrer helgenen San José.
