Bliv ven med din stress

Alle kan rammes af stress. Og man tager fejl, hvis man tror, det udelukkende er arbejdsrelateret. ”Stress er det pres omverden, eller vi selv, lægger på os. Derfor kan stress ramme unge studerende, pensionister og alle derimellem. Og det kan både være fysisk og psykisk,” forklarer Pernille Knudtzon, som de seneste årtier har arbejdet intenst med stress og sygdommens symptomer og behandlingsmuligheder. Hun skelner mellem sund og usund stress. ”Det er helt ufarligt at have travlt og må løbe ud af døren for at nå bussen, for denne stressperiode er kortvarig, og du falder hurtigt ned igen. Det er livsvigtigt, at vi hurtigt kan blive stærke og årvågne i en kort periode for at kæmpe mod eller flygte fra en akut trussel. Det er kroppen bygget til ,” fortæller den danske læge og fortsætter: ”Problemet er, hvis du ikke får koblet af og hvis vi kører videre. Så taler vi om langvarig, usund stress. Og så har vi et problem.”

I følge Pernille Knudtzon er de klareste tegn på stress højt blodtryk, hjertebanken, svimmelhed, dårlig mave, nedsat hukommelse, rysten, svedeture, hovedpine, infektioner og nedsat immunforsvar, spiseforstyrrelser, erektionsproblemer, tendens til at miste overblik og være fraværende. ”Der er mange symptomer på, at man er stresset, omend de ikke alle er lige lette at måle eller få øje på. Det er derfor vigtigt at lytte til sig selv og tage symptomerne alvorligt,” opfordrer den danske læge og uddyber: ”Kroppen kæmper, hjælper og kompenserer, så godt den kan. Men tager du ikke stresssymptomerne alvorligt, sidder du til sidst fx foran din pc og aner ikke, hvad du hedder. Så er der tale om udbrændthed, som ofte medfører depression, og det kan tage år, før du kommer tilbage. Stress sætter ar på krop og sjæl.”

 

Har man det skidt og føler sig stresset, er det den mest naturlige ting i verden at søge læge og blive undersøgt. ”Blodprøver, hjertekardiogram, røntgenbilleder og scanninger kan afsløre, om der er akutte skader på organerne. Men oftest er løsningsforslagene en recept på noget beroligende medicin, smertestillende piller eller sovemedicin, for at standse patientens ubehag. Det er okay for en akut periode,” mener Pernille Knudtzon, som i sin behandling dog arbejder på at komme helt ind til kernen bag sine patienters stress problemer. Det gør hun med mere avancerede blodprøver, livsstilsanalyser, gennemgang af oxidativ stress i kroppens organer, måling af neurotransmittere, stresshormonet kortisol, antioxidanter, der direkte relaterer til stress niveauet i kroppen, og flere supplerende behandlingsformer. ”Næsten alle, som lider af stress, har mangel på mineraler og vitaminer som magnesium, zink, celen, natrium samt B6, B12 og D3 vitaminer. Og dette underskud fører til ubalance og stress,” forklarer den danske læge og fortsætter: ”Tilsvarende er det et klart kendetegn for folk med stress, at de enten spiser for lidt, for meget og forkert. En god kost og de rigtige kosttilskud er elementært for at komme i balance igen. Derfor beder jeg mine patienter skrive ned hvad og hvornår de spiser og drikker. Og så får de en ny kostplan, fortæller Pernille Knudtzon, som ikke tøver med at gå skridtet videre i sine livsstilsanalyser. ”Det er vigtigt med motion. Der er ikke noget så godt som en lang vandre- eller løbetur. Det renser ud, giver ny energi og får dig til at tænke klart. Men er der tale om alvorlig stress og udbrændthed, er det bedre at tage den med ro, for det kan ikke løbes væk.” Som et led i at finde den svære balance, er Pernille Knudtzon heller ikke bange for at tænke i andre baner.

 

Den danske læge mener således, det er på tide, vi åbner øjnene for østens holistiske tiltag som akupunktur, zoneterapi, osteopati, kinesiologi, body sds, meditation, body-talk og, ikke mindst, coaching. ”Alle disse behandlingsformer fokuserer på at finde balancen mellem alle kroppens organer. Det er fortsat nyt for mange, men resultaterne på stress-patienter er gode. Og så er det 100 procent naturligt og medicinfrit, så det er behandlinger helt uden bivirkninger,” fortæller lægen, som er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før ovennævnte behandlingstyper vil være almen kendt og anbefalet. ”Stress har været en velkendt sygdom i mange år, men flere end nogensinde rammes, så vi bliver nødt til at gribe sygdommen lidt anderledes an for at helbrede folk,” siger Pernille Knudtzon og tager en dyb indånding. Og netop vejtrækningen bliver hendes sidste tip til de stresslidende. ”Det hænder, vi har så travlt, at vi glemmer at trække vejret ordentligt. Man skal trække vejret dybt, helt ned i maven. Det er vigtigt for at falde ned. Faktisk findes der i dag kurser i vejrtrækning. Så vigtigt er det,” slutter hun. Så træk vejret dybt. Lyt til dig selv. Vær opmærksom på dine stresssymptomer og gør noget ved det i tide. Tjek grundigt dine vitamin- og mineralværdier, kost, livsstil, dyrk sport, træk stikket og lav ingenting og vær åben for andre behandlingstyper. Så bliver du ven med din stress og kommer i balance.

 

 

 

 

 

Illustration: Isbjerget

Det er kun 10 procent af en persons stressproblemer, der kommer til syne ved de klassiske symptomer som for højt blodtryk, hjertebanken, svimmelhed, dårlig mave, nedsat hukommelse, rysten, svedeture, hovedpine, infektioner og nedsat immunforsvar, spiseforstyrrelser, erektionsproblemer, tendens til at miste overblik og være fraværende. Det er kroppens råb om hjælp. Derfor mener Pernille Knudtzon, der skal mere dybdegående prøver, livsstilsanalyser og anderledes behandlingsformer til, for at komme stressproblemet til livs.

 

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com Foto Mugge Fischer