Molvízar er en lille landsby, som ligger godt gemt i skørterne af Sierra del Chaparral i Granada provinsen, lidt nord for Motril. I gamle dage skulle man være heldig, hvis man faldt over Molvízar, men nu går den nye motorvej lige syd om byen og der er afkørsel dertil og skilte, så nu bliver den nok bedre kendt. Byen er hyggelig og meget oprindelig, som den ligger der med ryggen til bjergkæden og skuer ud over Middelhavet. I dens bagland findes den meget fine sti, Romerstien, som er en perle af en vandretur på ca. 10 km. Vi skal ud og vandre i Sierra del Chaparrals skørter og drikke øl i Molvízar.
Vi, der var unge i 60erne og 70erne, husker måske den amerikanske TV serie High Chaparral, som kørte i TV i 4 år og var en drabelig historie om en kvægfarmer og hans skærmydsler med indianerne. De fleste stednavne i den nye verden blev kopieret fra immigranternes hjemland, så her befinder vi os i den oprindelige Sierra del Chaparral, og den ligger altså i Granadaprovinsen. Her er der hverken kvægfarmere eller indianere. Her er heller ingen romere, selv om navnet på vores vandresti antyder det. Hvad der derimod er, er venlige og fredelige folk, smuk natur og en herlig sti.
For at komme frem til Molvízar kører vi ad motorvej A 7 på det nye stykke mellem Almuñecar og Motril og tager afkørsel 322. Vi følger skiltene mod Molvízar og kører ind i byen, som har omkring 3000 indbyggere. De lever fortrinsvis af landbrug, for turister er der ingen af. Ikke en eneste. Men der er ca. 10 udenlandske familier, der har slået sig ned i byen, så et vist internationalt islæt er der. Desuden er der 9 barer, et par forretninger og banker og en kæmpestor kirke. Byen har ikke noget website, hvilket ellers er almindeligt for selv den mindste landsby i disse internettider, så det siger nok noget om, at bystyret bare ønsker, at byen bliver ladt i fred. Hvis man vil besøge en virkeligt oprindelig spansk landsby helt uden dikkedarer, så må Molvízar være sagen. Her leves livet i ro og fred som altid. Kedelige regler såsom moms og byggetilladelser tager man ikke så tungt, så her kan man leve som man vil uden for megen indblanding fra myndigheder. Det nærmeste politi befinder sig i Motril, 30 km væk, og her er ingen forbrydere, så hvad mere kan man ønske?
Vores tur starter på den centrale plads Plaza de la Constitución. Herfra går vi op ad Calle Real, forbi PSOE baren og den kæmpestore kirke, som var lukket, da vi gik forbi. Længere oppe passerer vi det nye museum, der er anlagt i en gammel mølle, som er smukt restaureret. Museet er kun åbent ved festlige lejligheder, fik jeg at vide af en af de lokale. Nå, pyt med det. Vi har jo set rigeligt med gamle landbrugsredskaber. Vi fortsætter opad og efter et sving går vi lige ud ad Calle Barrio Alto. Herfra ser vi nu et stort ufærdigt byggeri, som muligvis skulle have været et plejehjem. Den ene halvdel af bygningen er færdig og er vist socialt boligbyggeri. Vi skal følge vejen rundt om ´plejehjemmet´ og nu er vi ude af byen og det begynder at gå opad. Belægningen veksler mellem grus og cement og de næste 2,5 km går det opad. Vi tager den med ro og nyder udsigten op mod bjergene og ned mod havet. Vi går og kigger op på Sierra del Chaparral og kan se kædens højeste punkt La Guindalera, 1073 moh. Det må blive en anden gang, for lige nu har vi nok at gøre med at komme op på Romerstien. Ingen ved for øvrigt, hvorfor stien har dette navn, men det er ret passende, selvom der ingen romere er.
Vores tur er en rundtur på 10,5 km med ca. 350 højdemeter op og det samme ned, så det kræver sin kvinde. Efter ca. 3 km. fra starten er det slut med opstigningen, og i en gaffel ved et grønt hus med en masse hundeglam tager vi den højre sti. Nu går det lige ud, hurra. Efter kort tid kommer vi til et fint picnic-sted med borde og bænke og flot udsigt. Der er vist EU midler med i spillet, for denne sti er opbygget efter alle kunstens regler og længere henne ser vi da også et EU mærke. Så tak for det.
Et par hundrede meter efter picnic-stedet ser vi en sti, der går af mod venstre. Den skal vi tage og vi hopper over en lille grøft for at komme op på stien. Der står et skilt med ´ild forbudt´, hvor stien starter. Det er en herlig sti, som inden længe går hen til et rundt stenomgærdet udsigtspunkt (mirador) med et træ i midten. Her dvæler vi lidt og beundrer det hele. Vi spejder efter romere eller deres efterladenskaber, men ser ikke noget af den slags. Nå, navnet må forblive et mysterium. Efter miradoren drejer stien og går på dramatisk vis lige hen imod enden af en slugt. Her løber der en bæk og der er opsat borde og bænke i skyggen af store eukalyptustræer. Der er også et opbygget kildeudspring, men her i september er der ikke vand i det. Vi tager et hvil og spiser vores madpakker her i den dejlige skygge, hvor bækken klukker.
Nu skal vi lidt opad men kommer snart op på et herligt langt stykke flad sti, som et sted går mellem to klipper. Meget flot. Stien fortsætter lige ud, indtil der er en vejgaffel. Her kan man vælge den nemme version (til højre) og den længere version med flere højdemeter til venstre. Vi er jo friske pensionister, så vi tager den til venstre, som går lidt opad, inden den atter flader ud. Stien til højre går direkte tilbage til Molvízar i slugten mellem mandeltræer og er også fin. Den er nok 2-3 km. kortere.
Den venstre sti flader snart ud og følger bjergsiden højt over dalen. På et tidspunkt mister vi Molvízar af syne og er kommet ret langt mod øst. Stien munder ud i en grusvej i et T-kryds, og her skal vi gå til højre. I dalen under os ser vi en del yurts (mongolske telte) og undrer os over, hvad de laver her. Snart passerer vi huset Peñoncillo de la Gitana, og så er vi på rette vej. Vi følger blot cementvejen som snor sig en del, og inden længe får vi atter byen i syne og derefter kirkegården. Her højt over kirkegården vælger vi vejen til højre og inden længe kommer vi ned, hvor den nemme sti kommer ud ved et stort skilt med info om Sierra del Chaparral. Vi fortsætter forbi kirkegården og ind i byen.
Her finder vi frem til PSOE-baren på Calle Real, for nu skal ganerne læskes. PSOE-baren er en af den gammeldags slags, som serverer kæmpe tapas til øllerne, så vi er godt tilfredse. Og det må man jo være, når der nu hverken findes is eller kager i Molvízar.
Se og download vores GPS spor på
www.elsebyskov.com under Hikes / maps and routes. Vent til et link uploades og gå ind under La Danesa. Her finder du både ruten på et kort samt GPS sporet. God fornøjelse. Stor tak til Ann, Carl og Annette.
Af Else Byskov, fotos af Else Byskov
