Svindles der med penge til kræftramte børn? – og har sagen sin rod på Costa del Sol?

Svindles der med penge til kræftramte børn? - og har sagen sin rod på Costa del Sol?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I starten af juni ruller TV2’s Operation X henover skærmen. I programmet undersøger de en forening, der kalder sig ’Foreningen for Danske Kræftramte Børn’, og hævder at samle penge ind til syge børn. Flere danskere har imidlertid anmeldt foreningen, der efterforskes af dansk politi.

 
Men hvordan sikrer man sig egentlig, at dem, der ringer op, også fører pengene hen, hvor de skal, og hvordan sikrer man sig som callcenter og som velgørenhedsorganisation imod svindel med midlerne?
 
foreningen for kræftramte børn
 

Sagen kort:

– I juni 2016 advarede Ekstra Bladet om Foreningen for Danske Kræftramte Børn, der benyttede sig af logoet tilhørende den 20 år gamle Foreningen Cancerramte Børn, trods at disse ikke havde noget samarbejde, ligesom at Foreningen for Danske Kræftramte Børn ifølge Ekstra Bladet også har brugt logoer fra Cirkus Arena og Tivoli på deres hjemmeside, selvom virksomhederne afviser at have noget samarbejde med foreningen.
 
– I januar 2017 begyndte TV2’s operation X at undersøge Foreningen for Danske Kræftramte Børn, idet flere danskere havde anmeldt foreningen for fusk.
 
– Generalsekretæren i Indsamlingsorganisationernes brancheforening (ISOBRO), Robert Hinnerskov, advarede i januar direkte mod at donere penge til foreningen på baggrund af manglende oplysninger.
 
– I februar i år undersøgte DR’s Kontant sagen og kunne konstatere, at foreningens metoder er ekstremt aggressive og at ingen af de hospitaler, foreningen påstår at samarbejde med, har noget formelt samarbejde med dem.
 
– Senest har TV2’s Operation X i maj været på Costa del Sol for at undersøge, om der svindles med midler til kræftramte børn fra et callcenter her på kysten.

Hvordan man sikrer sig mod svindel som privatperson i Danmark og i Spanien

I Danmark har vi en lang og fin tradition for at samle ind til velgørende formål, og ét råddent æble bør ikke afholde os fra nogensinde at spise æbler igen.
 
ISOBRO og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har udarbejdet en række gode råd til, hvordan man sikrer sig som privatperson imod at støtte et svindelfirma:
 
– Stil spørgsmål og bed om at se et regnskab eller få en hjemmeside-adresse. Jo færre oplysninger du kan få om en person eller organisation, jo større betænkeligheder kan der være ved at give et bidrag eller samle penge ind.
 
– Bed eventuelt om at kunne betale dit bidrag via et betalingslink på en hjemmeside. Det er kun organisationer godkendt af SKAT, der kan få oprettet en betalingskortaftale hos PBS.
 
– Kontakt Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, hvis du er i tvivl om en indsamlende organisation lever op til de etiske krav og retningslinjer, som ISOBRO kræver af sine medlemmer. ISOBRO kan kontaktes på 3635 9622 eller via deres hjemmeside www.isobro.dk.
 
Her på Costa del Sol skal man kontakte Junta de Andalucía, hvis man er i tvivl om en spansk organisations lødighed. Er organisationen godkendt, vil den være at finde i Juntaens register.
 
Christian Campos, direktør for callcenteret Infonordic, fortæller her, hvad de gør for at sikrer sig imod svindel hos deres samarbejdspartnere:
”Her hos Infonordic får vi ca. to nye henvendelser fra nye kunder om måneden, som gerne vil have et tilbud fra os, og se om vi kan arbejde sammen. I de fleste tilfælde siger vi nej tak, og det gør vi, fordi at vi kun vil arbejde for store kendte brands. Vi arbejder bl.a. for TRYG, GF, Boxer TV, Experian og Røde Kors. De firmaer er bevidste om, at deres brand ikke må ødelægges ved ikke at have styr på deres ting. Bl.a. har TRYG brugt milliarder af kroner på at opbygge deres brand igennem mange år, det samme har Røde Kors.
Der er mange nye callcentre, som ikke kan tillade sig at være selektive med deres kunder, og derfor tager de opgaver ind, som de nok burde have sagt nej tak til. Oftest er disse opgaver nogen, hvor callcenteret kun får betaling, når de laver et salg/indsamler et beløb/ booker et møde, og derfor er der nogen, som fristes til at sænke kvaliteten.
Som Simon Spies engang sagde: ’Det sværeste ved at gøre gode forretninger er at undgå at gøre de dårlige.’”
 
Som hjælpeorganisation er man naturligvis også nødt til at sikre sig, at ens samarbejdspartnere har rent mel i posen.
Sara Lykke Hansen, Projektleder Telemarketing, Fundraising og Marketing for dansk Røde Kors fortæller her, hvordan man sikrer sig imod svindel hos verdens største humanitære organisation:
”Telemarketing er en rigtig god måde, hvorpå vi kan skabe kontakt til vores faste bidragydere, erhvervspartnere og nye potentielle bidragydere.
Røde Kors bruger 6 % af indsamlingerne til administration. Vi kan ikke sende hjælpen ubeskåret videre, da vi også bruger midler på at sikre, vores organisation fungerer og understøtte vores hjælpearbejde bedst muligt – herunder, at pengene havner i de rigtige lommer.
Som verdens største humanitære organisation er vi afhængige af, at privatpersoner vil bidrage til vores hjælpearbejde, og vi har meget erfaring i netop at sikre, at de midler vi indsamler, når ud til dem, der har mest brug for dem. Hvis der er mistanke om korruption med et andet Røde Kors selskab, stopper vi derfor alle overførsler af penge, indtil vi kan vurdere, om samarbejdet skal ophøre permanent.
Vi har desuden eksterne revisorer, der tjekker regnskaber og påpeger eventuelle uoverensstemmelser, der måtte opstå, og derudover ligger vores årsregnskaber offentlig tilgængeligt på vores hjemmeside.”
 
Til eksempel er her et udpluk af det etiske kodeks, Røde Kors’ phonere arbejder ud fra, også selvom de er ansat i et eksternt callcenter:
”… Hvis adspurgt oplyser vi åbent om vores ansættelsesforhold, herunder om vi er lønnede eller frivillige… Vi giver korrekt og fuldkommen information om alle relevante forhold… Hvis adspurgt oplyser vi navn og kontaktoplysninger på kontaktpersonen i organisationen…!”
 
Bliver man ringet op af en organisation, som man ikke kender navnet på, er det altså vigtigt, at man spørger ind til organisationens oplysninger. Få evt. personen, der ringer op, til at sende en mail med oplysninger om hvad bidraget går til og hvordan det foregår. På den måde undgår du bedst, at dit bidrag havner i de forkerte lommer.
 
For de fleste personers vedkommende bliver man ikke mistænksom, når stemmen i røret fortæller, at donationerne går til legetøj og elektronik til kræftsyge børn på danske hospitaler.

Trine Hinrup, selvstændig erhvervsdrivende, blev ringet op af Foreningen for Danske Kræftramte Børn. Hun har selv en datter, der har været kræftsyg og tøvede ikke et sekund med at donere 2000kr, hvilket hun fortryder i dag. ”Det er simpelthen så usmageligt. Det er nok det værste, man kan byde mig. At man lukrerer på, at man skal have penge ind til syge børn,” fortæller hun til TV2.
 
Links til sagen på TV2:
 
 
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa